Blog Image

Connor's Corner

Verdens lækreste baby

Velkommen til verden, Connor Lucht Daugaard.

Nu er det snart!

Forventningens tid... Posted on Sun, June 03, 2012 12:17:05

De sidste forberedelser er ved at være på plads nu. Så nu kan du bare komme. smiley

Her i weekenden fik vi sat din nye seng op (så kunne far få brugt sit værktøj igen og jeg kommer i tanke om at jeg snart skal til at få købt din værktøjskasse! smiley):

Op kom den og har indtaget sin plads i soveværelset:

Og læg mærke til at søsters fine uro er også kommet op. (Ja, du kan nok ikke se den de første par måneder, men den skal da være der! smiley) Og der er ikke kommet sengetøj på endnu; madrassen skal lige ligge i 72 timer før den er helt færdig med at udvide sig…

Meeeen det kommer meget snart. smiley

Så mangler vi bare at pakke tasken… Den taske vi skal have med til hospitalet. Dog har du ikke givet tegn til at du gerne vil ud endnu, så mon ikke der går lidt mere tid endnu. smiley



3 uger til ETA

Forventningens tid... Posted on Sun, June 03, 2012 11:42:18

3 uger til termin!

Jeg har nu gået hjemme de første 3 uger, og jeg må tilstå, at nogle dage har været ganske lange… Jeg er fortsat udfordret af bækkenløsning, så det er lidt begrænset, hvor meget jeg kan rende rundt og hvor meget jeg kan overkomme, desværre.

Vi var hos jordmoder sidste uge, og hun vurderede dig til at veje ca. 2850 gr. nu og at du ligger med hovedet nedad – dyyyyygtig dreng smiley

Foredrag omkring selve fødslen nåede vi skam også i sidste uge. Det var ikke noget revolutionerende. Jeg har kun ét ønske: Please lad være med at ødelægge mig helt, når du kommer ud!! smiley
Maven er stor nu, og den er i vejen for stort set alting. Den er også sunket lidt, men de kloge siger at det er helt normalt, og at det er tegn på, at du er ved at have lagt dig godt tilrette. I det hele taget er det ved at være rigtig spændende, for du kan i princippet ankomme når som helst nu.

Du og jeg, 38. uge (37+0), den 3. juni 2012.