….Connor Christian Daugaard!
For os har du jo været Connor rigtig længe, faktisk siden vi fandt ud af at vi ventede dig. Men lørdag den 15. september 2012 i Tårnby kirke, næsten præcis et år efter far og mor blev gift i samme kirke, blev du døbt af Karsten.

Det var en spændt og ikke mindst utrolig stolt far, der bar dig til kirken:
Det var lige ved at Karsten ikke havde kunne døbe dig, for et par uger før dåben fortalte han, at hans kone ventede barn nr. 4 nogle dage inden den 15. september, og dermed kunne det jo altså være, at han var nødt til at være et andet sted. Men heldet var med os, og Karsten tog imod dig og os og sørgede for at du fik dit navn:

Alle faddere stod naturligvis oppe ved døbefonden glade og stolte, og det samme gjorde de stolte forældre:
Udover dig var der 2 andre børn, som også skulle døbes, så der var en masse larm og støj under ceremonien – til stor morskab for alle de voksne. Du klarede det selvfølgelig i stiv arm og “snakkede” kun højlydt nogle gange undervejs.

Din gudmor Laila klarede opgaven til UG, hun svarede ja og nej de rigtige steder smiley Fadderne klarede også deres “opgave” glimrende, og du kan nu bryste dig med at have det sejeste “dåbsteam”, der nogensinde er set:
Desværre var din faster Dorthe taget afsted, da billederne blev taget, men hun skulle også have stået der. Fra venstre mod højre er det onkel Michael, Mie, Laila og onkel Claus. Alle sammen nogle mennesker med enestående kvaliteter og egenskaber, der gør, at netop de blev valgt til at stå sammen med dig ved din dåb. Det er mennesker, som har fulgt enten far eller jeg gennem hele vores liv, og som betyder meget for os, og nu vil de også følge dig på din videre færd i livet. De vil altid være der for dig og hjælpe dig, hvis du får brug for det.

Efter den kirkelige handling kørte vi ud til Dragør, hvor din dåbsfest blev holdt. Der var inviteret familie fra nær og fjern samt vores nærmeste venner, og alle mødte de op for at fejre dig:
Du klarede dagen med bravour og gik fra arm til arm uden at brokke dig eller blive ked. Mormor var især begejstret for at se dig i “kjole”:
Efter frokosten havde faster Dorthe sørget for nogle skønne og lækre cheesecakes, og mens alle vi andre guffede kage, sørgede dine storesøstre for at du også fik lidt mad (og mor fik en pause):
Begavet blev du sørme også:
Bag pakkerne gemte der sig en wheely-bug, fødselsdagsflag, H.C. Andersens samlede værker, Learning puppy, Kaj Bojesen Tinsoldat, autostol til når du vokser ud af din gamle, flyverdragt, hummel-træningssæt, sparegris og en masse penge som skal gå til din nye højstol.
Og sidst men ikke mindst, en dejlig hue fra Norge, som du kan bruge de næste par vintre:
Den havde din faster Lone og kusine Carina sendt til dig.

I det hele taget var denne dejlige, let blæsende og livsbekræftende septemberdag lige som den skulle være – og som mor og far havde ønsket sig den.
Tillykke endnu en gang, dejlige Connor smiley