Blog Image

Connor's Corner

Verdens lækreste baby

Velkommen til verden, Connor Lucht Daugaard.

Din første jul

Familie Posted on Sat, December 29, 2012 11:33:49

December måned blev i år præget af vores store flytning, så til næste år må vi gøre ekstra meget ud af at pynte op med nisser, glitter og gran! Man kan sige at du jo ikke helt forstår, hvad julen går ud på endnu, så jeg er sikker på, at du ikke har lidt skade. Og man kan vist også roligt sige, at vi nåede at “jule” til den helt store guldmedalje de sidste dage op til juleaften…

Lørdag den 22. december holdt vi således den første af to “juleaftener” sammen med Emma og Amanda. De havde glædet sig til at komme og overøse dig med masser af gaver, bage julesmåkager og hygge sig sammen med dig og os. Det blev en rigtig dejlig og hyggelig dag, hvor du afgjort var i centrum. Dagen startede med kagebagning og efterfølgende skulle der pakkes julegaver op:

Lillejuleaften kom mormor forbi, så I kunne åbne et par af de store julegaver, som mormor havde købt til dig og som vi ikke kunne slæbe med op til onkel Michael:

I de store kasser, som mormor kom med var der bl.a. en Bobles hval og nogle lækre bogkasser, som far skal have sat op på dit nye værelse:

Lillejuleaften var også dagen, hvor den første snestorm kom! Desværre blev sneen ikke liggende til dagen efter, så vi fik ingen hvid jul i år. Men mor og far nåede lige at få taget et billede, mens sneen lå fin og tyk på terrassen:

Og for at du ikke skulle tro, at december kun står i sukker og chokoladens tegn, så blev du lillejuleaften introduceret til den grønne agurk:

Juleaften var vi alle samlet hos onkel Michael, som stod for den dejlige julemad i år. Alle dine kusiner og fætter Caspar var der, og du var meget betaget af det store juletræ, lysene og stjernekastere samt papiret på de mange pakker, der lå under træet og ventede på at blive pakket ud:

Dagen efter juleaften stod den endnu engang på familiesammenkomst og frokost hos onkel Claus og tante Mette. 1. juledag er mors familie næsten altid samlet, og i år var ingen undtagelse, og du tilbragte endnu en dag sammen med en masse mennesker, der alle gerne ville lege og snakke med dig, ikke mindst dine kusiner:

…og kusiner gjorde dig næsten også nytårsklar:

Ovenpå to juleaftener, julefrokost 1. juledag og en masse besøg, så havde vi en dejlig stille og rolig dag den 26., hvor vi bare hyggede os hjemme og slappede af. 3. juledag var det så tid igen til familiehygge, denne gang hos faster Dorthe i Allerød sammen med din onkel Christian og Kirsten:

En dejlig og hyggelig dag, hvor der også blev ringet og ønsket glædelig jul til din faster Lone helt oppe i Norge. Og der blev vist også aftalt at vi skal til Norge og fejre Lone i maj måned smiley

Jeg tror roligt far og jeg kan sige, at du har haft den allerbedste første jul, du overhovedet kunne ønske dig. Og næste år bliver endnu sjovere, for der vil du være halvandet år og kan selv være med til at GÅ rundt om juletræet og pakke dine gaver ud.

Glædelig jul dejlige Connor! smiley



Stooore flyttedag

Begivenheder Posted on Sat, December 29, 2012 08:38:25

Så blev det endelig den 1. december og langt om længe gik boligdrømmen i opfyldelse…