Jeg sætter min hat som jeg vil…
De første måneder Posted on Mon, April 08, 2013 10:09:11- Comments(0) https://hougaard.daugaarden.dk/?p=174
Det er ganske vist!
Begivenheder Posted on Mon, April 08, 2013 09:41:36Jep, så begyndte et nyt kapitel for dig her i strandhytten:
Kravling!!!
Du har nu knækket koden til at kravle, omend det foregår en anelse sidelænst og med det ene ben trukket lidt ind under dig. Men det er altså alligevel ganske sikkert og vist, at du nu ikke bare drejer rundt om dig selv, glider baglæns eller står/sidder og rokker på samme sted. Nu kommer du altså også fremad og kan selv sætte dig op, når du ikke gider ligge på maven længere. Og med dét kan vi så konstatere, at ordet “NEJ” nu også er det mest anvendte her i hytten Ikke fordi det har den store indflydelse på din gøren og laden at der bliver sagt meget bestemt og højt nej og nix….
Så far har været i gang med at babysikre køkkenlåger og skabslåger i weekenden, og der skal nu findes løsninger på ledninger og andet spændende hejs, der ligger rundt omkring, for du styrer direkte efter alt det forbudte!….
Jeg er begyndt at se frem til at datoen for din opstart i institution begynder at nærme sig, for det mærkes at du er ved at være klar til nogle nye udfordringer. Og det er jo sådan set en rigtig god ting.
God fart, Connor mand
- Comments(0) https://hougaard.daugaarden.dk/?p=175