…åbner der sig et vindue!

Endnu en epoke finder snart sin afslutning…

I næste uge, på Dronningens fødselsdag faktisk, skal du ned i vuggestuen ved SSI for allerførste gang. Dermed slutter en stor epoke i dit liv, og det er dermed slut med at gå hjemme sammen med mor smiley

Det er en underlig tanke for mig, for nu har vi to gået op og ned ad hinanden siden du blev født, og pludselig skal du ud på “egen hånd” og opleve en hel ny verden. Jeg er sikker på, at du nok skal klare det i fin stil, og du virker også klar til at få nogle flere udfordringer og være mere sammen med andre børn, så det passer i virkeligheden rigtigt godt det hele. Mor skal bare lige vænne sig til tanken om at du allerede er blevet så stor, så vi snart kan kalde dig for et “vuggestue barn”.

Når du starter i vuggestue betyder det også, at det er slut med at mødes med de søde babyer og mødre hver onsdag, som vi ellers troligt har gjort siden august måned sidste år. Dét er også en underlig og lidt vemodig tanke. Men jeg lover dig at vi stadig vil komme til at se dem en gang i mellem, det bliver bare ikke på ugentlig basis mere.

Jeg ved du vil komme til at savne dem allesammen, for I har det SÅ sjovt, når I er sammen:

Og når man nu er i gang med at posere, så kan man jo liiiige vise de to bisser frem, som var så længe undervejs: