Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og vi glæææder os til at få 3 dejlige uger sammen med dig og familie og venner i strandhytten. Vi satser på at vejrguderne er med os (det meste af tiden), så vi kan komme ned på stranden og lege med al dit strandudstyr som Mette har foræret dig – og så far kan få styret sin grill-lyst
Og a propos grill og sommer, så var du til din første “rigtige” grillfest i går hos Eva og Regnar.
Eva er smadder god til at samle mors nærmeste og bedste venner fra skolen, og det er efterhånden blevet tradition at vi mødes i Vanløse, når Nana og Tim er hjemme på ferie i Danmark ca. hvert 2. eller 3 år. De bor på den anden side af jordkloden på en ø, der hedder Hawaii. Måske er du heldig at komme dertil en dag, når du bliver lidt større.
Du havde en dejlig eftermiddag i deres have, hvor du for alvor “kom på græs”, og Luca og Storm var søde til at finde legetøj til dig. Du ville dog helst grave i jorden, særligt omkring Eva’s æbletræ, og det var ikke så populært
Du var så dygtig så vi kunne nå at blive at spise uden skrig og skrål. Eva havde bagt dejligt brød som gled lige ned i klaveret og du spiste mere end alle de store børn! Næsten to af Regnars oksepølser satte du til livs, mens du holdt øje med alle børnene, der rendte omkring dig og legede. Smil og grin delte du flittigt ud af og endnu en gang charmede du dig vej til alles hjerter. En fornøjelse at have dig med ud til til vores gode venner.
Lige inden du faldt i søvn i bilen på vej hjem, tror jeg faktisk også du mumlede noget om, at Eva og Regnar skulle holde sådan nogle grillfester flere gange om året, for du synes det er skønt at komme med ud med mor og far
Og nu hvor der kun er få dage tilbage før vi starter ferie, så siger vi bare: Sommer, KOM SÅ!