Blog Image

Connor's Corner

Verdens lækreste baby

Velkommen til verden, Connor Lucht Daugaard.

Sommeraktiviteter

Strandhytte-liv Posted on Tue, July 16, 2013 13:53:49

Der er ikke noget bedre end at holde ferie. Man skulle tro, du havde prøvet det før, for efter en lille uges tid, har du allerede tillagt dig nogle fine ferievaner! Du har de seneste dage sovet til henad kl. 8.30 – uden at have været vågen i løbet af natten. Og det er jo noget far og jeg sætter pris på. Dermed får vi også ferien at mærke og kan sove lidt længere smiley Og til trods for at vi er ferieramte, så er der skam masser af aktivitet her i strandhytten. Vejret fortsætter den gode stil, og du er en populær fyr som får mange besøg.

Tante Ulla har været forbi og det er noget af det bedste, du ved. Der sker nemlig altid en masse sjov og spas, når I to er sammen:


Og mens I leger, går far og jeg og gør os nyttige:


Og det lader da også til at der sættes pris på anstrengelserne:
Jow jow….det er afgjort godt med en god bøf og en masse kærlighed smiley

Mormor og onkel Claus har skam også været forbi, og der er ingen tvivl om at du elsker at have mennesker omkring dig – især familie og vores gode venner:


Sommer er bare en fantastisk tid. Og hvem ved – måske tager du dine første skridt inden sommeren er forbi. Du lægger allerede nu an til at gå, og du bliver mere og mere sikker på dine ben for hver dag der går. Så det er slet ikke utænkeligt at du stavrer afsted før vi ved af det smiley



Slut….Prut…Finale…

Begivenheder Posted on Tue, July 16, 2013 13:35:22

Så nåede vi så hertil – ikke mere godnat – eller aftenflaske om du vil. En stor ting føles det som, i hvert fald for far og jeg, og en lille usikkerhed sniger sig da også ind… Er du nu helt klar til at undvære den hygge og tryghed, du i mange måneder har fundet i aftenflasken? Vi har vurderet, at det ER du!

Du har fået flaske siden du var omkring 3,5 måned. Amningen var svær at få i gang og svær at holde i gang ikke mindst, så på mange måder blev flasken vores redning. Den har været praktisk, når du har været urolig, er blevet passet osv., men da du de sidste dage ikke har vist synderlig interesse for den, og vi har trappet mængden så langt ned, som vi overhovedet kan, så synes vi, at tiden nu er inde til at slutte dette kapitel og starte på et nyt.

Så nu er flaskerne pakket sammen, erstatningen bliver hældt ud, og i morgen afleverer vi så de lånte sager igen hos tante Mie. En epoke i dit liv – og vores, er dermed slut. Det føles en lille smule vemodigt – men vi erstatter den hygge og tryghed med noget andet, så du og vi ikke vil komme til at savne det.