Så kom vi på den anden side og pinsen, og der har været fart på her i strandhytten de sidste mange uger! Mor skulle fejres med stor festivitas og kort efter skulle far og mor til Holland og besøge Amanda og Sus, mens du blev herhjemme sammen med Tante 1 I havde haft en dejlig weekend, og vi kom hjem til en glad og tryg dreng, der var meget glad for at have os hjemme igen, men som også blev lidt trist, da Tante 1 skulle gå….
Men vi kom hjem til pinse, og det betød masser af tid til nærvær og udendørsaktiviteter med dig. Vejret var med os, og vi benyttede os naturligvis af at vi har den skønneste strand lige i baghaven.
Læsset med sandredskaber og nyfunden sand/vandmølle smuttede vi de få meter ned til lagunen, hvor du hele formiddagen morede dig med at gå ud i vandet, soppe lidt og så hente vand med din lille spand. Der gik ikke lang tid, før du havde helt styr på teknikken, og du ELSKER bare stranden og vandet:
Du var også så heldig at få besøg af skønne Amalie der, selv om hun har meget travlt med eksaminer lige nu, fandt tid til at komme ned og lege med dig. I hygger jer så godt sammen og du elsker at have familie omkring dig:
Og lige om lidt fylder du to år (), hvilket vi slet ikke kan forstå, og så skal hele huset igen vendes på den anden ende, så du kan blive fejret med stil 🙂 Vi glæder os til det!