I søndags den 22. juni fyldte du 2 år!! Hold nu fast hvor er de to år gået stærkt, og du har oplevet en masse sjove og spændende ting.

Det er en stor og særlig dag når man fylder 2 år, og derfor skulle du selvfølgelig fejres over flere dage. Lørdag holdt vi stor fødselsdag hvor næsten hele familien og gudmor var her og fejre dig. Søndag, på din rigtige fødselsdag, fejrede far og jeg dig, og i mandags blev du fejret efter alle kunstens regler i vuggestuen. Så det er ikke helt forkert at sige, at du virkelig har haft en fest i den forgangne weekend.

Lørdag havde vi inviteret familien på boller og lagkage og hjemmelavede burgere om aftenen. Det var et stort hit hos de fleste, og vi havde en rigtig hyggelig og rar dag.

Om eftermiddagen blev der åbnet gaver og leget med alle de forskellige ting:

…og mens du pakkede alle dine gaver op, fik vi andre spist nogle boller og smagt på den flotte lagkage, som far havde lavet til dig:


Far havde gjort sig meget umage med kagen, men du har stadig ikke den store interesse for de søde sager. Du vil meget hellere have noget frugt eller grøntsagsstave, men puste lysene ud i lagkagen – se dét ville du gerne, og du var tilmed rigtig dygtig til det:

Mor måtte tænde lysene flere gange, så du kunne puste dem ud igen og igen.

Det var kun faster Dorthe fra fars familie der var med til din fødselsdag i lørdags, men faster Lone havde været så sød at sende fødselsdagsgave til dig helt fra Norge, og den kunne vi hente om søndagen, hvor du igen fik gaver:


Du var meget glad for gaven – også selv om du endnu ikke har opdaget at de fine billeder også er puslespil smiley Mange tak faster Lone.
Amanda havde også sendt fødselsdagsgave til dig fra Holland, hvor hun bor lige nu, og den vakte også begejstring. Tante Mette måtte lige give en hånd med at få den pakket op:


Om aftenen blev der grillet bøffer og kylling og der blev hygget og snakket og leget med Gaby, Panter og Isa:

….og du sad og hyggede med mormor og Isa, mens I guffede burgere:

…og onkel, tanterne og gudmor guffede burgere udenfor:


Der blev også tid til at lege udenfor, før I alle satte kursen mod fjernsynet og de medbragte dvd’ere fra Gaby og Panter:


Og til sidst var I alle fire ude og gøre verden usikker og sige farvel til dagen og godnat til solen:


Du havde en helt igennem fantastisk dag og elskede at være i centrum og blive forkælet af familie og gudmor. Du fik en masse dejlige gaver, og du hyggede dig og kunne holde dig vågen indtil mor lagde dig i seng lørdag aften omkring kl. 22.30!! Ingen skrig eller skrål, kun en glad og mæt dreng, der havde haft den allerbedste 2 års fødselsdag, man overhovedet kan tænke sig.

Tusind tak til jer, der var med til at gøre dagen helt igennem hyggelig og dejlig, og tak for de meget flotte gaver, Connor fik! Han elsker hver og en.

Endnu engang tillykke elskede Connor. Vi glæder os allerede til at fejre dig igen til næste år!