Langt om længe blev det sommerferie, og vi har bestemt ikke ligget på den lade side indtil videre. Vi har nemlig haft travlt med at være sammen med familien og gode venner og ikke mindst lege og studere tog!!

Vi lagde ud med besøg i Asserbo, hvor vi havde en dejlig dag med masser af leg og hygge:

Og der blev kørt i STOOOR bil:

Og nogle dage efter vores besøg i det nordsjællandske ringede Dorthe og spurgte om vi ikke havde lyst til at komme op til hende og bade og hygge. Og dét var da et tilbud vi ikke kunne afslå. Så vi pakkede badetøjet og susede til Allerød, hvor vi havde en dejlig eftermiddag og aften med masser af vand, hygge og….tog:

Det var allerførste gang du kom i en swimmingpool, så du skulle lige se det hele lidt an, men så gik det ellers også derud ad….:


Du fik også hygget med far i hængekøjen…. Det var ikke helt nemt at finde balance med sådan en kravletrold som dig, men til tider lykkes det jer:


Og som prikken over i’et fandt Dorthe sørme også Christines gamle brio togbane frem, og SÅ var der ikke et øje tørt:


Næ, vi har skam ikke ligget på den lade side i vores første ferieuge. Nu er vi så gået i gang med anden uge, og der er også sket masser af spændende ting, men det tager vi under et andet blogindlæg smiley