Den opmærksomme læser kan vist ikke være i tvivl om hvad det er, der optager dig for tiden! Tog, tog og mere tog. Derfor var det oplagt med en tur til Skjoldenæsholm Sporvejsmuseum. Så det fik far arrangeret og vi var heldige at få mormor med på turen.
Allerede i går da vi fortalte dig at vi skulle afsted i dag, talte du om “tååååg, maaaange tååååg, mere tåååååg” osv.. Så der var ingen tvivl om at du glædede dig til at se dette sted.
Og du blev ikke skuffet, for man skal simpelthen have en gammel sporvogn for overhovedet at komme hen til selve museet:
Det hele var meget spændende og også lidt “farligt”, for disse gamle vogne larmer jo meget i forhold til hvad vi er vant til fra metro og almindelig S-tog. Så det var godt at mormor sad lige overfor:
Under et formiddagsstop ude i skoven blev der tid til lidt koldt at drikke og en klapsammen mad:
Og vi fik sandelig også en tur i den sporvogn fra Australien, som man har foræret kronprinsesse Mary:
Da vi havde fået kørt med de forskellige sporvogne, var det næsten blevet tid til en lur for dig og frokosttid for os andre. Så vi sagde farvel til sporvognene (selv om det var meget svært!) og kørte hen til den nærliggende golfklub, hvor du fik en dejlig figenstang og en dejlig stor tår øl hos mormor, før du blev lagt til lur i klapvognen:
Derefter tog det ikke lang tid før du var i drømmeland og vi andre fik en god frokost og en kop kaffe, inden vi vækkede dig for at køre hjem. En dejlig sommerdag med store oplevelser for dig. Tak mormor fordi du havde lyst til at tage med