Blog Image

Connor's Corner

Verdens lækreste baby

Velkommen til verden, Connor Lucht Daugaard.

Connor goes IKEA

Strandhytte-liv Posted on Tue, August 12, 2014 20:24:00

Forleden var det tid til et besøg i IKEA, for der skulle købes fødselsdagsgave på forskud til mormor, der længe har ønsket sig et bonzai træ. Den opmærksomme læser vil på dette tidspunkt nok hæve et øjenbryn og undre sig over, hvordan man kan tro, at man kan finde den slags i IKEA, men det kunne man altså, og så kunne man jo ligeså godt gøre en tur ud af det, når nu det var sådan….

Der blev lagt ud med lidt frisk frugt og mælk, før jagten på træet gik ind:


…og efter noget c-vitamin var vi klar til at shoppe, og der blev både hevet en dejlig lænestol og et legetæppe med hjem, og så var der ellers lagt i kakkelovnen til både leg og hygge:


Jow jow, du kan skam både finde ud af at shoppe og efterfølgende smække benene op og relax’e smiley



Bid og stik!

Strandhytte-liv Posted on Tue, August 12, 2014 19:39:37

Ind i mellem sker der altså nogle underlige ting med dig!

For omkring 14 dage siden opdagede vi et lille stik på den ene fod. Det lignede et ganske almindeligt myggestik, og vi tænkte derfor ikke mere over det.
Efter nogle dage tog stikket en anden form, og begyndte mere og mere at ligne et bid fra en flåt eller noget andet knap så behageligt, og din fod hævede pludselig voldsomt op:


Vi tog derfor til lægen for at forsøge at finde en forklaring på, hvad det kunne være, der havde taget ophold på din fod og efterladt sådan en ballade. Lægen kunne ikke umiddelbart afklare hvilket dyr, der havde gjort skade, så han beordrede 10 dage med penicillin for at være på den sikre side.
Her 5 dage inde i “behandlingsforløbet” ser det allerede meget bedre ud, og din fod ligner næsten din højre fod igen – til forveksling. Stikket kan man stadig ane, men med 5 dage mere i antibiotikaens tegn er vi sikre på, at du nok skal komme dig fuldstændig smiley

Men just som du er ved at være helet igen ovenpå dit stik, så kunne de i vuggestuen i dag fortælle, at du i eftermiddags var blevet stukket af en hveps på det ene øre smiley Du var pludselig stukket i et hyl og efterfølgende kunne de se, at dit øre var begyndt at hæve og var varmt og rød. Stakkels bassemand. Det er altså halvfarligt at være en aktiv vuggestue-dreng smiley