Påsken kom – og forsvandt igen. Det gik næsten så hurtigt, så man dårligt nåede at opfatte at det var blevet påske. Men vi havde nogle dejlige dage med familien og var heldigvis blevet raske igen ovenpå en omgang feber og forkølelse. At både mor og far så blev syge igen begge to efter påske med halsbetændelse er en helt anden snak.
Vi var derfor super glade for at Amanda havde tid og lyst til at komme ud og lave noget sjovt med dig i weekenden. Så vi gav jer en tur til den blå planet, og det morede vist både Storen og Lillen, selv om Amanda var liiiidt skuffet over størrelsen på akvarierne og anacondaen var vist heller ikke “hjemme” denne lørdag:
Der blev undersøgt og studeret både over og under havets overflade og ikke mindst hygget med Amanda, som (lige for tiden) er den udvalgte, når man spørger: “Hvem er den sødeste i verden…”
Tak for turen, Amanda