To år er gået siden mor og far en aprildag afleverede dig for første gang i Børneinstitutionen ved SSI. Det var en stor dag dengang, og det var både med glæde og en lille smule sorg (og nerver) at vi afleverede dig. For det gjorde en ende på en tid, hvor især du og jeg havde gået i vores egen lille boble og havde haft vores egen helt særlige og dejlige hverdag.
Men ret hurtigt stod det klart, at du slet ikke havde svært ved at vende dig til at gå i vuggestue. Du trivedes faktisk med det samme, og selv om der var udfordringer ved at være et lille myr, der ikke kunne gå da du startede, så blev du hurtigt en yndling blandt medarbejderne. Og det forstår man jo godt 
Du er vokset i de to år – ikke bare i størrelse men også på alle mulige andre måder. Du har fået et sprog, du synger sange, du laver fagter, du indgår i lege med de andre, du hjælper til, du udfordrer og du elsker. Du elsker den hverdag, du har været præsenteret for i din vuggestue, og selv om du har måtte sige farvel til yndlingspædagoger og medhjælpere undervejs, så har du taget de nye til dig og fået nye favoritter blandt de voksne. Du er et barn med stor tillid til verden omkring dig, og det vil bære dig langt i din videre færd.
Og nu er du så klar til et nyt kapitel. En ny epoke starter på mandag, hvor du går fra at være et “Troldestue barn” og bliver til et “Gul stue barn”. Og det er med ambivalente følelser at du nærmer dig dette skift. Du har ikke været ubetinget glad for at komme op og besøge børnehaven den seneste uge. Du har hele tiden haft ansigtet vendt mod vuggestuen, og har du set dit snit til at smutte ned ad trapperne og tilbage til det kendte og sikre, så har du gjort det. Men du har Pernille, som vil tage sig godt af dig, når du skifter på mandag. Og du har din ven Alexander, som også skal starte i børnehaven. Og i dag havde du været så modig at du havde indvilget i at spise frokost sammen med børnehaven. Rugbrødsmadder med leverpostej og masser af agurk.
Det er ikke kun dig, der er lidt vemodig ved at skulle sige farvel til vuggestuen. Mor og far skal også vende sig til at vi efter weekenden ikke længere er forældre til et vuggestuebarn, men til et børnehavebarn, der snart fylder hele tre år! 
Hvor blev tiden af? Hvor blev de sidste to år af? Jeg tror det er værst for mig, far har jo prøvet det et par gange før.
Vi forestiller os at vi i den nærmeste fremtid skal vende os til nye (og tidligere spisetider), en dreng der kommer til at udfordre os mere på vores beslutninger, en dreng der vil lære en masse nye gloser, som vi ikke nødvendigvis vil bryde os om, en dreng der om ikke så længe ikke længere sover middagslur osv. osv. osv.
Så Connor, det er ikke kun din verden, der er på vej til at ændre sig. Vores vil også ændre sig, og jeg tror vi er mindst lige så spændte på, hvad den nærmeste tid vil bringe som du er.
Og mens vi går med alle disse tanker, så skal der lige bages nogle boller og skæres lidt frugt, så du i morgen kan sige farvel til Troldestuen med manér!
Og ikke nok med at vi snart skal sige farvel til vuggestuen, så har vi også i denne uge skulle sige farvel (og på gensyn) til Amanda, som er rejst tilbage til Holland. Hende kommer vi til at savne, for hun har gennem de seneste måneder nærmest været fast inventar mindst en gang om ugen, hvor hun blandt andet har haft faste “hente dage” i vuggestuen og har haft en masse dejlig tid sammen med dig (og os). Det har betydet at du har knyttet dig rigtig meget til hende, og du vil komme til at savne hende. Det var da heller ikke helt nemt at sige farvel i går. Men heldigvis ses vi snart igen:
