Bloggen vidner om at der foregår rigtig mange ting for tiden. Det er jo efterhånden længe længe siden at det var påske! Men vi har også mange jern i ilden hele tiden, og sådan kan vi jo lide det
Hele vinteren og foråret har vi (særligt far) gået og glædet os til vores tur til Malta. Det er første gang vi besøger landet, som jo så faktisk er en gruppe af øer ud for Tunesiens kyst. Og også første gang at mor skulle fejre sin fødselsdag i udlandet.
Lørdag den 21. maj var den magiske dato og vi var oppe allerede kl. 4 o morgenen for at være ude i lufthavnen kl. 5! Man kunne måske tro at det så ville have været en træt og sur lille dreng, vi skulle have med i metroen og ud til lufthavnen, men der gik ikke mange sekunder fra du blev vækket og til du var klar til afgang. Hvor er det bare en fornøjelse at skulle have dig med på tur, for du er faktisk rigtig god til at gøre det man beder dig om – også når du bliver kaldt til side i security for at blive tjekket for våben, narko og hvad ved jeg!!
Du er efterhånden godt rejse- og flyvant, men derfor havde far alligevel fået den ret så geniale idé at købe to SAS flyvemaskiner til dig ombord, som du kunne få og lege med. Og dét gjorde lykke. Ikke bare under turen men også på ferien og efter vi er kommet hjem. Du er MEGET glad for dine fly:
Men man kan nu også godt forstå, at du trængte til en lille lur, da vi endelig nåede frem til Malta og lige skulle have en 45 minutters bustur oveni, før vi ankom til vores feriehus:
I det hele taget var vi alle godt trætte den første aften, så det var tidligt i seng, for dagen efter skulle mors fødselsdag fejres. Og det foregik i mormor og Torbens gårdhave med morgenmad, gaver og fødselsdagssang. Og du var en stor hjælp da gaverne skulle åbnes:
Vejret var selvfølgelig perfekt på mors fødselsdag (det var det i øvrigt hele ugen!), så da morgenmaden var overstået var det på stranden og bade og bare hygge og lege:
Når man nu er sådan en vand og strandhund som dig, så skal man jo også være godt forberedt når man tager afsted. Så der blev investeret i badevinger, fiskenet og strandkit:
For man kan da ikke bare ligge på stranden og slappe af i sandet…..eller kan man????:
Udover det afslappende og skønne strandliv som man let kan dyrke på Malta, så var vi selvfølgelig også ude og se lidt kultur og opleve noget. Så en af dagene sejlede vi til naboøen Gozo og brugte det meste af en dag på at køre rundt på øen og se forskellige ting og spise frokost:
Og der var sandelig også mulighed for at få “højt hår” på turen:
Hele ugen blev der brugt meget tid på stranden. Det var det du allerhelst ville, når du blev spurgt, hvad du havde lyst til at lave. Og det var rigtigt godt at du havde en badekammerat med på turen. For selv om både mor og far godt kan lide at bade i havet, så var Torben endnu mere begejstret, og I fik meget tid til at gå med at lege i vandet:
Den foretrukne menu under ferien var afgjort pasta m. kødsauce. Men der røg en ny favorit på frokostmenuen:
Men det blev altså også til andet end spaghetti og hamburgere. Der blev spist mange mange bananer og jordbær, og vi var også ude og spise lokalt, hvor far blandt andet smagte kanin.
Og selv om du efterhånden er en rigtig globetrotter og er vant til at komme med ud hvor det sker, så kan man blive noget så træt efter en lang dag i solen og en hel aften på restaurant. Og så er det jo skønt at have sit eget transportmiddel og chauffør, når man skal hjem og i seng:
Det har været en fantastisk ferie!! Malta var skøn, behagelig, dejlig, imødekommende og vejret var med os hele ugen. Det er meget svært at finde noget at være utilfreds med her. Så vi har allerede besluttet, at det ikke er sidste gang vi holder ferie her!