Så blev det juni og det betyder både fødselsdagsfejring….og børnehusets store sommerfest.
Den 1. juni var der inviteret til cirkusforestilling i Cirkus Smart med efterfølgende sommerfest for børn og voksne. Vejret var med os – bedsteforældrene var ikke helt lige så heldige. Mormor måtte gennemstå en generalprøve et par dage før i silende regn! Men vi andre kunne brede tæppet ud på græsplænen og sætte os godt til rette.

Det var en fantastisk forestilling af både vuggestue og børnehavebørn. Men interessant var naturligvis da Mælkebøttestuen skulle på scenen og vise alt hvad de havde lært med mange forskellige positioner ud i yogaens verden:


Og akrobatik…..

Det var en fantastisk forestilling og der sad MANGE stolte forældre og søskende rundt om scenen. Og når man har været i cirkus skal man selvfølgelig også have popcorn….og måske også en lille kage. Nu er det med slik, is og kager jo ikke ligefrem din hofret, så det var helt på sin plads at man selvfølgelig kunne købe popcorn. Og en lille muffins fik du også lokket ud af far:


Det var i det hele taget en rigtig god sommerfest. I havde gjort en masse ud af det, og det var dejligt at se at du er faldet så godt til i dine nye rammer og har nogle voksne omkring dig, som i dén grad tager initiativ og er engagerede i at give alle jer børn de bedste vilkår frem mod jeres skolestart.