Årets første Tivoli tur løb af stablen for et par uger siden (ja ja…..der har været nok at se til i det lille hjem), og det var en rigtig sjov og dejlig dag for både børn og barnlige sjæle.
Mormor havde inviteret børn og børnebørn på middag i Grøften og da været var dejligt, besluttede vi at den skulle have hele armen med turpas und alles. Du har aldrig haft turpas før, så det var med sommerfugle i maven og spænding i hele kroppen at vi kastede os ud i alverdens forlystelser.
Der blev hurtigt fundet nogle favoritter, men alt hvad der var muligt skulle selvfølgelig prøves og noget af det første var de klassiske veteranbiler:
Skøre tante Mette fik lige møvet sig med i vognen, men næste gang så er det mormor, der skal med ud og køre
De store vikingeskibe (som de hed dengang mor slog sine folder i Tivoli) var også et kæmpe hit, og både Amanda, Julie og onkel Claus var med oppe og prøve:
Imens der blev sejlet i skibe og kørt i biler stod mor, far og mormor troligt og ventede:Der blev også prøvet flyvere, Odin Expressen, Den Flyvende kuffert (op til flere gange!) og sporvognen. Så til sidst meldte både træthed og sulten sig, og så kunne vi nyde en dejlig middag med hele familien i Grøften, hvor vi fik lækker mad og havde nogle sjove timer sammen:
Vi glæder os allerede til næste år, og i mellemtiden tager vi nok en tur mere i Tivoli i løbet af sommerferien