Godt nytår til jer (to?) faste læsere Jeg har en forventning om at 2018 bliver et GIGA stort år – hvis vi ser på de begivenheder der kommer til at udfolde sig i løbet af året:
– Rejse til Hamborg
– Rejse til La Palma
– Rejse til Cypern (2 stk i år)
– Start på svømning
– Start på HipHop/Breakdance
– 6 års fødselsdag
– SFO og skolestart i august
Jo det bliver et år fyldt med nye ting/oplevelser. Men før vi tager hul på alt det nye og spændende, bør vi runde årets sidste aften i 2017. Denne gang skød vi nytåret ind sammen med mors barndomsveninder på Christianhavn. Lige dér hvor venskaberne i tidernes morgen blev født.
Vi fejrede aftenen hos Camilla, Michael og Vilma, som havde sørget for et fint set up og der var mad i lange baner og fuld fart på jer børn, som havde en fest blandt heliumballoner og bordbomber:
Og efter alle var hoppet ind i 2018 var det tid til at komme ned på gaden og få tændt noget fyrværkeri. Du holdt dig godt til hos både onkel David og Michael, så næste år bliver far nok nødt til at spendere noget krudt på dig:
En fed og dejlig aften i gode venners lag sluttede af med en nem metrotur hjem kl. halv fire nytårsmorgen. Som sædvanlig klarede du det hele i stiv arm. Du må være det nemmeste og mest godmodige barn på denne jord. Altid en fornøjelse at have dig med. Og det er ikke noget kun mor og far synes. Hver eneste gang vi er ude, får vi at vide at du simpelthen er så rar, nem og omgængelig. Ikke dårlige egenskaber at besidde i så tidlig en alder.
2017 strøg afsted og det vil 2018 også gøre. Men kan det bare fortsætte med at være lige så skønt og dejligt for os alle tre, så er det også helt i orden. Tak 2017 for alle de oplevelser vi fik med os – og godt nytår ude bag skærmene:
Godt nytår til jer ❤ ser ud til at have været en juleferie med alt det bedste! Så bare fortsæt 2018 lige så ❤