Connor's Corner

De fleste der var børn i 1970’erne kender sangen “Jeg har en rokketand”… Og den kender du så også nu!
De sidste 10 tage har du haft din første rokketand. Det tog lidt tid før vi opdagede den, men jeg havde godt nok undret mig over at den ene tand i din undermund var begyndt at sidde lidt skævt. Den havde ligesom flyttet sig lidt. Og da jeg fik undersøgt det nærmere, så kunne vi så konstatere at din første rokketand var en realitet.

Du har stolt gået og skubbet til den med tungen og ind i mellem fortalt os at det godt kunne være lidt svært at tygge bestemte ting.

I morges da far og du så skulle børste tænder, sagde far, at den tand altså sad så løst nu, så han syntes faktisk at vi skulle se om den ikke kunne falde ud, så den ikke risikerede at falde ud i løbet af dagen i børnehaven. Du var ikke meget for det, og far skulle i hvert fald IKKE rykke i den. Så du tog selv affære, og inden vi fik set os om, stod du med din første rokketand i hånden! Og så lige samme dag som du også slutter af i børnehaven:
Du syntes det føltes lidt mærkeligt da tanden var faldet ud og sagde: “Nu kan jeg mærke min læbe”….! Og vi skal til at vænne os til at der mangler tænder i munden:
Du var så mega stolt da tanden var ude, og det første du spurgte om var om du ikke måtte tage tanden med ned i børnehaven, så du kunne vise den frem.
Sikke en morgen, og sikke en dag for dig, lille mand. Tillykke med den første tand. Måske tandfeen finder vej til dig i nat….

Så oprandt dagen som vi alle tre både har set frem til men også vemodigt har forsøgt at lægge lidt i baghovedet (i hvert fald jeg). Du stopper i børnehave i dag og kan se frem til 3 ugers sommerferie forud for SFO start den 1. august.

Vi har været ovenud lykkelige for at Børnehuset var den eneste institution, der havde plads til os, da vi sidste år flyttede til Tårnby. Der var ikke nogen valgmuligheder. Vi fik at vide at der var en plads dér, og den kunne vi få, selv om den ikke hørte til vores distrikt, men lå 1,5 km væk. Vi takkede ja, og vi har ikke et sekund fortrudt den beslutning.

Vi har været omgivet af dygtige, engagerede og empatiske pædagoger og jeg er overbevist om, at du for evigt vil huske Fru Nielsen, Dorthe, Thomsen, Pernille, Helle, Jette og alle de andre gode og fantastiske kræfter som denne institution rummer.
Det er et hus der emmer af overskud, engagement, plads til det enkelte barn og en institution, der tager ansvar.
Vi har følt os trygge, set og hørt og ikke mindst taget vare på. Jeg har ikke tal på hvor mange ture og udflugter du har været på i de halvandet år, vi har været her. Du har lokket Fru Nielsen på Flyvergrillen, Hovedbanegården, Tårnby station og hvad ved jeg. Derudover har der været teaterture, museumsture, bondegårdsture, biografture og meget meget mere.

Det har været så livsbekræftende og ikke mindst glædeligt at opleve at der rent faktisk er børnehaver rundt omkring i dette land, der fungerer og som har glade og engagerede medarbejdere. Vi kommer til at savne hver og én.

I dag er sidste dag, og den er fyldt med traditioner for den der stopper. Man må f.eks. sidde på voksenstol, man må selv bestemme om man vil være med til afslapning, man bliver skudt ud af kanonen, man får farvelsang og nok så vigtigt; man får lov til at dele ud til alle de andre børn. Du har valgt at der skulle laves slikposer og så skulle der også lige være kanelgifler ved siden af. Og sådan blev det. Og nu nyder du denne sidste dag og skal snart starte på et nyt, stort og spændende kapitel med SFO og skole.

Men i dag….hele resten af denne dag, er du stadig vores børnehave-dreng. I hvert fald nogle timer endnu:

Held og lykke elskede arving. Du er den sejeste lille mand!