2019 står i H.C. Andersens tegn – for vores vedkommende. For som han sagde: “At rejse er at leve”, og hvis der er noget vi gør i dette herrens år, så er det at rejse.
Efter min eksamen den 6. juni satte vi dagen efter kursen mod Atlanterhavet og den lille ø, Porto Santo, som ligger i nærheden af Madeira.
Øen er ganske lille, ca. 42 kvadratkilometer, så den er til at overskue. Men som bekendt behøver noget ikke at være stort, for at være godt.

Du havde glædet dig rigtig meget til at komme afsted, og til at komme til en ø, som vi ikke rigtigt kendte noget til.
Vi ankom til solskin og varme og der gik ikke længe fra kufferterne var smidt ind i lejligheden til du var at finde i poolen:
Eftermiddagen brugte vi ved poolen og om aftenen fik vi en dejlig middag:
Vi havde alle været meget tidligt oppe, så da vi kom tilbage på hotellet gik luften ud af ballonen og du måtte kapitulere:

Vi havde en uge på denne skønne lille ø, som på trods af sin størrelse havde masser at byde på. Blandt andet ligger der en utrolig hyggelig by, hvor man finder fine små butikker, en fin strandpromenade med små boder og pladser, smalle brostensbelagte gader, og så har øen også 9 km. kyststrækning, som er så smuk og pittoresk, at man kan sidde i timevis og kigge på den og havet:
Og ind imellem gåturene måtte der naturligvis et pit-stop til:
Dagene brugte vi på at udforske øen. Vi var blandt andet på ørundtur, hvor vi desværre ikke havde det bedste vejr. Det var blæsende og vi fik en lille smule regn, da vi kørte rundt. Men vi fik da besøgt et museum, som en lokal mand på øen egenhændig har bygget op. Her kunne man se de berømte Porto Santo møller samt forskelligt værktøj, som man i tidligere tider har brugt til at dyrke jorden. Også de berømte vandfontæner kunne vi se i miniudgaver samt smage på den kendte Porto Santo vin (som smager lidt henad sherry):
Vi besøgte også øens fuglepark, hvor vi så alt fra svaner, papegøjer og kakaduer til påfugle med unger:
En fin tur, hvor vi fik et indblik i øens historie og opdagelse (Columbus).

Efter et par dage med overskyet, men dog varmt vejr, kom solen atter igen, og vi spildte ikke et eneste sekund i forhold til at kaste os ud i de store Atlanterhavsbølger og få suget noget sol til os. Og når huden lige skulle have en vandpause, så var der linet op med strandfodbold på Europas lækreste strand:
Vi nåede også at fejre Futs 73 års fødselsdag med champagne og gaver og en god middag om aftenen:

Da vi bookede denne ferie engang sidste år, vidste vi ikke rigtig noget om øen eller hvad den havde at byde på – udover den fantastiske kyststrækning, som man kan finde masser af billeder af. Men Porto Santo overraskede på den mest positive måde. Her er en ø, som ikke har ret meget turisme og hvor man kommer helt tæt på de lokale portugisere, som i øvrigt er utrolig hjertevarme og imødekommende. Øen har ikke et stort udbud af restauranter m.v., men det der er, er til gengæld rigtigt godt og ikke mindst ægte.
Det kan godt være, det var vores første gang her på øen, men noget siger mig, at det ikke bliver vores sidste: