Dagen
efter svømmecampen sluttede satte vi kurs mod Italien, nærmere betegnet
Toscana. Tre familier var klar til ferie og ballade og vi glædede os alle
rigtig meget til at komme ned og se, hvad det var for noget, vi havde lejet:
Camilla
og Co var taget afsted i forvejen, så dem mødtes vi med dernede. Familien
Mueller mødtes vi med i lufthavnen, og så var vi ellers klar til at indtage de
italienske bjerge.
Vi fløj til Pisa og fik hentet vores lejebil og kørte derefter de ca. halvanden
time op i bjergene til den lille by San Romano, hvor vores huse lå. To fine
stenhuse på en stor grund med fælles pool og stor græsplæne, hvor der blev
spillet en masse fodbold og petangue. Nuvel; Køleskabene var over et døgn om at
køle ordentligt, internettet fungerede faktisk kun i det ene hus, opvaskemaskinen
gik i stykker i starten af ugen i det andet hus, og vi havde vores udfordringer
med fluer i køkkenet, da vi ramte midt på ugen. Husene blev derfor omdømt til:
”Flue/internethuset” og ”The fridge is not working-huset” Men ser man bort fra
de mindre bump på ferievejen, så var det et super fint og charmerende sted og
vi fik umiddelbart god valuta for vores penge. Italien er jo bare dyrt at
feriere i i højsæsonen. Men ved at vælge en ferieform og ikke mindst være så
mange mennesker afsted sammen, så blev afbrækket fra hverdagen også så meget
større og oplevelserne ligeså.
I
løbet af ugen besøgte vi en masse små landsbyer i bjergene. Vi var bl.a. på
marked i Castelnuovo og så domkirken, som ikke var lige så imponerende som
mange andre kirker i Toscana, men dog et besøg værd. Vi vandrede også op for at
se Fortezza delle Verrucole, et fort/fæstning fra middelalderen, der både havde
et fængsel og en fantastisk udsigt (det var dog lidt hårdt at nå op til toppen i middagsheden!):
I Castelnuovo fandt Isa en restaurant, og hun var opsat på at skulle have pizza. Desværre er det bare sådan i Italien at man restauranter kun serverer pizza om aftenen!! 
Så hun blev noget utilfreds, men alligevel glad igen, da vi endte med at få serveret noget af det bedste pasta, vi overhovedet fik i løbet af den uge, vi var dernede:
Vi
besøgte også Lucca, en gammel renæssanceby, som er omgivet af en 4 km. lang
bymur. Lucca er meget turistet, men alligevel charmerende og har en masse fine
butikker, hvor man sagtens kunne købe sig fattig. Vi fik shoppet lidt og spist
en dejlig frokost på Piazza del Mercato sammen med alle de andre. Det var mega
varmt, nærmest som at sidde i en gryde, så da vi var færdige med frokosten,
valgte vi at vende næsen hjem til huset, så vi kunne få en svømmetur i poolen.
Det var i øvrigt vores sidste dag før afrejse, så vi var flere der gerne ville
hjem og slappe af, inden turen gik hjem til DK dagen efter:
Når vi
ikke var på sightseeing havde vi dage, hvor vi bare hang ud ved poolen og
slappede af og lavede en masse lækker mad og hyggede os alle sammen. Og jeg
skal da også love for, at du tog et ordentlig ryk i forhold til svømningen, da
du kom derned. Der gik ikke mere end en enkelt dag sammen med Gaby, Panter og
Vilma, så havde du smidt de nyindkøbte badevinger (vi havde glemt at få nogen
med), og så sprang du ellers glad i poolen, både som bombe og med forsøg på
hovedspring. Jeg bør nævne at du jo ikke kunne bunde nogen steder i poolen,
hvilket bare gjorde det ekstra vildt. Det var simpelthen så stærkt!! Og du var
ikke så lidt stolt! Og forældrene ligeså:
Når
man har så skønne venner, som man kender så godt, så er det faktisk som at være
på ferie med sin nærmeste familie – uden alle familieskænderierne.
Vi havde nogle fantastiske aftener og til trods for at vejret altid er en smule
utilregneligt, når man bor oppe i bjergene, så havde vi minimum 25 grader hver
dag, og det føltes ofte varmere. Så tante David og jeg var enige om, at det nok
var meget godt at solen ikke bankede ned på os hele ugen. For så var vi vist
endt som stegte grilltomater – helt uden at komme på grillen!
På
vores sidste dag valgte vi at lægge vejen forbi Pisa, da vi alligevel skulle
flyve hjem derfra. Pisa er en mystisk by, og mange taler ikke særlig
flatterende om den. Det er en provinshovedstad, men ikke en rigtig storby som
f.eks. Firenze. Ethvert barn i verden har hørt om Det skæve Tårn i Pisa, og
hvert år vælter to millioner turister ud af busserne og fotograferer tårnet og
de andre smukke og skæve bygninger på Campo dei Miracoli (miraklernes eng),
mens de lægger enorme summer i de vulgære souvenirbutikker og bidrager til
Pisas kommunekasse.
Og vi skulle selvfølgelig også se de kendte vartegn: 
Det
sjoveste var dog næsten at se de tusindevis af turister, der stod nærmest
ovenpå hinanden for at få taget et billede af dem selv, hvor de enten læner sig
op ad tårnet eller får det til at se ud som om det forsøger at stoppe tårnet
fra at vælte. OMG!
Vi havde blot et par timer i Pisa inden vi skulle være i lufthavnen, så vi
besluttede os for at få en sidste italiensk frokost sammen med familien
Mueller, og endnu engang var vi heldige med valget, for vi fik det lækreste mad
– og alle fik endda det de havde bestilt. Det kan man ikke altid være sikker på
man får, når man er 13 mennesker, der går ud og spiser!!! Det var feriens
første erfaring, men heldigvis også kun den første aften, det skete.
Toscanaferien var en succes på alle mulige måder, og jeg
tror ikke det er sidste gang, vi tre familier rejser ud i verden sammen. Alle
jer unger havde en mega fed uge, hvor I var super gode til at være sammen på
trods af lidt aldersforskel, og vi voksne fik samlet endnu flere minder sammen
til scrapbogen.
Tusind tusind tak til både the Muellers og Randklev/Kjær-klanen for en
fantastisk fed ferie!!! Det er længe siden Bo, jeg og Connor har grint så
meget, drukket så meget (tror nogen næsten fik hhv. Aperol/Martini Rossi forgiftning.red) og spist så meget lækker hjemmelavet mad!!
Vi ses i Frankrig i 2020 eller i Italien i 2021, ik?!! 
