I år kan CD fejre sin 220 års fødselsdag den 2. december, og vi skal love for at det har været en fejring af de helt store!
Traditionen tro blev der opført teater i særklasse af eleverne fra 0.-5. klasse i slutningen af november, og vi var så heldige at overvære 1. og 2. klasses forestillinger.
I år var det besluttet at I skulle opføre eventyr af H.C. Andersen, og der var smæk på fra start til slut med kostumer, sange (ikke mindst solosang for flere af jer) og selvfølgelig også skolens sang.
Men før vi kom til premiereaftenen, så skulle der selvfølgelig lige afprøves kostume derhjemme:
Du havde glædet dig SÅ meget til at skulle opføre jeres stykke, og det har været en meget lang november måned, for det har været svært ikke at komme til at afsløre noget omkring hvilke eventyr I skulle opføre! Det gik næææsten med at holde tæt og I klarede simpelthen det hele så flot.
Der blev fremført eventyr om Kejserens nye klæder, Den lille pige med svovlstikkerne, Prinsessen på ærten og Klodshans, og midt i alt denne magi fremstod du som flot prins, der både kunne sine replikker og synge flot solo:
I var da heller ikke til at skyde igennem, da det hele var veloverstået og I havde modtaget stående klapsalver fra hele salen:
Endnu engang havde jeres fantastiske lærere overgået sig selv og fået det allerbedste frem i jer allesammen, og det hele kulminerede i et festfyrværkeri af sang, magi, rørte og ikke mindst STOLTE forældre!! En dejlig aften, som vi rundede af sammen med mormor på restaurant, hvor vi fik dejlig mad.
Tillykke med de 220 år skønne Døttreskole! Må I bestå mange hundrede år endnu!
220 års fødselsdag
Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Mon, December 02, 2019 11:19:50- Comments(0) https://hougaard.daugaarden.dk/?p=361