Nogle gange sker der ting, hvor man tænker: “øøhhh……nå, okaayyyyy”…..
I går var en af de gange. Som vanlig var du hos mormor efter skole (det var tirsdag), og da I så kommer ind ad døren i går aftes, siger du glad: Mum….jeg har tabt en tand…….og SPIST den!!!

Jeg troede først, jeg havde hørt forkert og spurgte derfor lidt mistroisk: “Altså…..du har tabt en tand……og SPIIIST den???” Hvordan er det så sket?
Og så fortalte du glad at du, som du jo plejer, havde fået en hotdog hos mormor i går eftermiddags, og da du havde taget en ordentlig bid, så røg højre hjørnetand ud. Men du nåede ikke rigtigt at registrere det, før du slugte maden……og dermed også tanden. BUM!

Så nu har vi altså også prøvet det. Vi har gemt alle de andre tænder, du har tabt i løbet af de sidste 2 år, så en fra eller til går nok. Men vi skal da selvfølgelig have dokumenteret hændelsen behørigt:

Og mon ikke tanden nok skal passere ud den anden vej – helt af sig selv, når det kommer dertil….