Igen i år startede du din sommerferie med en uges fodboldcamp, som DBU arrangerer hvert år. Du var spændt som en bue og glædede dig til en hel uge med fodbold, træning, leg og ikke mindst at være sammen med andre børn, der elsker fodbold næsten lige så meget som du gør. I år havde du selskab af både Melvin og Gustav, hvilket du var lykkelig for.
Vejret var en blandet omgang. I havde nogle gode første dage med sol og varme, og så kom der et par dage med regn og blæst, og så sluttede I campen af med fint vejr.
Hele ugen blev i serviceret til frokost i Baglokalet, som er restauranten der ligger i Fremad Amagers klublokale. Så I blev godt forkælet madmæssigt.
Campen var endnu en gang en succes, og jeg er sikker på, at du skal med på den igen næste sommer:
Fodboldcamp 2021
Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Wed, July 28, 2021 15:23:17- Comments(0) https://hougaard.daugaarden.dk/?p=965
Happy 9
Begivenheder Posted on Wed, July 28, 2021 15:06:44Det er godt nok en god måned siden, men selvfølgelig skal det dokumenteres, at du rent faktisk fyldte 9 år den 22. juni. Og trods det faktum at vi stadig befinder os i en pandemi med restriktioner og verden stadig ikke er blevet helt normal igen, så gik du i hvert fald ikke ned på fødselsdagsarrangementer! Hele 4 stykker af slagsen blev det til – udover selve dagen, hvor du fyldte år 😮
Vi lagde ud den 18. juni med at invitere alle drengene fra klassen hjem til fødselsdag og aftensmad, og det var et kæmpe hit. Vejret var varmt, mega varmt faktisk, så vi gik over på boldbanerne efter der var serveret masser af frugt og saft, og der blev der spillet fodbold, “petanque” og leget på legepladsen, før vi vendte snuderne hjem til burgere og FIFA-turnering:
Du havde den bedste dag og havde glædet dig helt vildt til at få alle drengene på besøg.
Lørdag den 19. fortsatte vi i samme fine stil, denne gang var det Dorthe, Christian og Kirsten der kom og fejrede dig. Og du fik fine gaver, bl.a. gavekort og en vandtæt holder til din telefon, som du straks tog i brug.
Weekenden rundede vi af med besøg fra Holbæk, hvor Emma, Peter og Sander kom til frokost og fejrede dig. Far bagte pizzaer, og du og Sander hyggede jer i badebasinet:
Emma havde købt en fodboldtrøje til dig, og der var vist ingen tvivl om, hvor glad du blev, da du så, hvad det var for en 🙂 Vi havde en hyggelig eftermiddag og nåede heldigvis at få spist, inden himmelen pludselig åbnede sig og det væltede ned.
Det var en skøn weekend med masser af fejring og dejlige gaver, og en god opvarmning til din rigtige fødselsdag et par dage efter.
Det var i år en tirsdag, og altså en helt almindelig skoledag, og derfor havde vi besluttet at det bare skulle være os og Stoffer, din allerbedste ven fra børnehaven (mormor kunne ikke komme, selv om hun ellers plejer at være med til at fejre dig på dagen):
Du blev, traditionen tro, vækket med flag og fødselsdagssang, og så var der ellers pyntet op med tog, lys og gaver, inden turen gik ind til skolen. Også her var der gode gaver fra mor og far, bl.a. en tur til Legoland, ny EM-bold og endnu en fodboldtrøje, som du havde ønsket dig.
Du havde også fået lov til at bestemme, hvad du gerne ville dele ud til klassen, og i år skulle det være en kagemand:
Den smagte fantastisk!
Om eftermiddagen kom Stoffer og fejrede dig, og I hyggede med burgere, inden Stoffer skulle hjem:
Igen en rigtig dejlig fødselsdag, og du var godt træt, da du blev puttet om aftenen.
Den allersidste fejring løb af stablen den 26. juni for hele Hougaard-klanen samt dine gudforældre. Og sikke en fest det blev, da der var landskamp samme aften, som Danmark *selvfølgelig* vandt. Der var god stemning, hygge og masser af fest og farver, præcis som der plejer at være, og du fik mange fine gaver:
Onkel Claus havde givet en hånd med maden, som i år var melon/skinke og pasta carbonara. Den gik rent hjem, der var i hvert fald ingen mad tilbage, selvom der var lavet rigeligt….. og far havde lavet de dejligste kager:
Om aftenen blev der selvfølgelig set fodbold, og da Danmark havde fået sejren i land, blev der festet endnu mere, indtil vi sendte de sidste gæster ud af døren på den anden side af midnat:
Jeg må så også være ærlig og tilstå, at så mange fejringer som din fødselsdag affødte i år nok bliver reduceret væsentligt næste år, for det var (lidt for) MANGE arrangementer at skulle holde. Men at se din glæde ved hver eneste fejring var selvfølgelig det hele værd.
Tillykke med de 9 år, elskede Connor. Du er vokset så meget det seneste år, ikke bare i højden, men også menneskeligt. Der sker noget hele tiden lige nu, og det er vanskeligt for mig at forstå, at du om gange få uger skal starte i 3. klasse!!! Far og jeg ønsker dig et fantastisk år.
- Comments(0) https://hougaard.daugaarden.dk/?p=947