Foråret er godt i gang og vi har masser af fart på – som sædvanligt.
Marts måned bød, ud over eksamen for mit vedkommende, på en tur til Norge for at fejre faster Lones 60 års fødselsdag.
Det meste af familien var afsted, og Norge skuffede ikke – hverken på sne eller hygge.
Vi boede lidt spred alle mand, men en af de første dage tog vi toget op til Holmenkollen for at besøge Christine og Dorthe, og jeg skal love for at der ikke var sparet på sneen:
Vi kunne nærmest ikke se en hånd for os og biler måtte opgive at køre hele vejen derop, så meget sne og is lå der. Selv toget måtte til sidst opgive at køre længere end til Holmenkollen station, og de internationale skiskydningskonkurrencer blev udsat pga. dårlig sigtbarhed. Jo jo, der var stadig masser af vinter og sne i Norge og ikke ret meget snert af forår.
Men du og Christine fik prøvet ski simulatoren, og jeg tror egentlig ikke der var nogen af jer, der havde behov for at prøve turen på rigtige ski:
Det afholdte os dog ikke fra at nyde Oslo og samvær med familien i Jar, og vi fik fejret Lone på fineste vis.
Det var en rigtig hyggelig tur, og det var dejligt at se Carina, Bjørn og deres to små drenge og selvfølgelig Lone, som var så glad for at se sine søskende og familie.
Næste gang vi ses bliver måske til sommer, hvor Carina og Bjørn har lejet sommerhus i Jylland, og ellers ses vi i 2024 til fest.
Rund fødselsdag i Norge
Rejser Posted on Tue, April 18, 2023 14:33:16- Comments(0) https://hougaard.daugaarden.dk/?p=1297