WOW!! Så gik 2023 – lige så hurtigt som det kom. Tid er en finurlig ting; man synes der er meget af den, og alligevel sidder vi altid sidst på året og tænker: Hvor blev tiden af???
Vores 2023 har været et år præget af stor arbejdsmængde, job-usikkerhed for mit vedkommende, og for dig, Connor, har skoleåret indtil videre været præget af nye fag, så som tysk og fransk. Du er allerede kommet godt fra start, og har valgt den tyske vej.
Men før vi rundede 2023 af havde vi en december måned, som var fyldt med mange hyggelige traditioner.
Vi lagde ud med at fejre skolens 224 års fødselsdag den 2. december med teaterstykke skrevet af Anna:
Derefter fortsatte december med den årlige kagebagedag, hvor vi endnu engang havde hjælp af de søde nisser:
Vi nåede sørme også en tur i juletivoli med mormor og Stoffer, hvor I gav den gas i alle forlystelserne og sluttede af med pizza og sodavand om aftenen:
Og så fik vi også holdt en lille mini-jul hos Emma og Peter, hvor du byttede julegaver med Sander og Sejr:
Og endelig…….efter en laaaaang december nåede vi frem til juleaften, som i år blev holdt hos os sammen med onkel, Julie, mormor og faster Dorthe:
Der var da heller ikke nogen tvivl om, hvad årets bedste julegave var: En PS5 fra mormor, som du nærmest har brugt konstant siden juleaften:
Du fik også mange andre fine ting, bl.a. en oplevelsestur af Dorthe, controller og nye fodboldhandsker af os og en fint ur og spil til PS5 af familien.
1. juledag hyggede vi vanen tro derhjemme og gjorde klar til den store julefrokost hos tante Mette 2. juledag:
Og så rundede vi julen 2023 af med en sidste julefrokost hos faster Dorthe i Hørsholm, hvor Christine og Christian var på besøg, og det blev til mange spil Uno:
Og pludselig nåede vi frem til nytårsaften, som blev holdt (traditionen tro) på Christianshavn med de bedste venner. En fantastisk aften med lækker mad, godt humør og dans:
Tusind tak til alle jer, vi har tilbragt 2023 sammen med. Vi glæder os til at pakke 2024 ud; der venter mange store begivenheder i det nye år, og vi glæder os til at fejre de store øjeblikke med jer.
Tusind tak for det gamle år, for alle minderne vi har lagt i vores rygsække. Vi tager dem alle med i det nye år.
Godt nytår til jer alle:
December, jul og nytår 2023
Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Tue, January 02, 2024 11:13:30- Comments(0) https://hougaard.daugaarden.dk/?p=1387