Stadig masser af feriedage tilbage, og i dag stod det på en Bakketur med det meste af familien. Men først skulle du ud og køre i…..TOG! Og hvilken glæde og begejstring det var at få lov til både at køre i metro, elevator og til sidst TOG:
Onkel Michael syntes der skulle køres i hestevogn fra stationen og ind til Bakken, men det var han vist den eneste, der syntes, så vi klarede den på gåben og i klapvogn:
Og da vi endelig var kommet ind på den gamle forlystelsesbakke, så gik det ellers stærkt med at få lov til at prøve din allerførste forlystelse og få en dejlig frokost:
Du har verdens bedste kusiner, som gerne ville tage dig med i forlystelserne, og du var SÅ begejstret, så du slet ikke var til at stoppe igen:
Men som bekendt; uden mad og drikke, dur helten ikke, så du måtte tanke op med nogle fritter og kylling…..og ikke mindst remoulade, som du for første gang i dag var interesseret i at spise:
Dét var bare guf, og heldigt at det lige var onkel Michael, du sad ved siden af, for det ER nu hyggeligt at sidde “arm i arm”:
Og den fik altså ikke for lidt med hverken remouladen eller mayo’en
:
Det hele lå riiiigtig godt i maven, for der gik ikke længe, før du både var mæt og træt og klar til en lur, så det fik du klapvognen, mens vi andre fik spist færdig. Og da du efter god lur var klar til flere eventyr, stod Amalie klar til at gå med dig:
Du havde en faaaaantastisk skøn, spændende, glad og helt igennem dejlig dag med familien. Tak til mormor for invitationen og til Tante Mette, onklerne og kusinerne for dejligt og hyggeligt selskab!