Én ting er sikkert! Man ved at det er blevet rigtig sommer, når Eva og Regner byder op til sommerfest i Vanløse med masser af hygge, god mad og godt selskab. I år var ingen undtagelse og vejret var med os, så vi kunne være udenfor på den nye terrasse mens alle I unger kunne rende rundt og lege og slå jer løs.
Og slå jer løs, dét gjorde I. Der var både vandkamp og snobrødsbagning og en masse anden sjov aktivitet, og du var nærmest helt eksalteret med alle de store biler og lastbiler, som Storm gav dig lov til at lege med:
Den store lastbil var et kæmpe hit, og tilmed var der sat en snor i, så den kunne trækkes rundt:
Alle ville gerne lege med dig (hvilket vi jo sagtens kan forstå ), og du ville allerhelst bare have lov til at lege med alle bilerne:
Men da hulahop ringene kom frem blev du alligevel en aaanelse nysgerrig, for det så da herligt nemt ud at få ringene til at balancere på hofterne:
Men du måtte nu alligevel sande, at det ikke var helt så nemt, som det så ud til, da Panter gik i gang med sine disco moves. Han er jo altså også nogle år ældre end dig, så bare rolig – du skal nok få det lært:
Men hvis man nu ikke rigtigt kan finde ud af de ting, som de store børn laver, så kan man jo altid søge “trøst” i Evas jordbærbed og kigge efter nogle sten:
Hvad end du foretrækker biler, hulahop ringe eller desekrere jordbærbede, så hersker der ingen tvivl om, at du havde en fest i Vanløse lørdag, og vi glæder os allerede til at komme på besøg igen!