Det er skørt at tænke på, at det snart er et halvt år siden, du satte dine små fødder på CD, forventningsfuld og spændt. I det halve år der næsten er gået, er din udviklingskurve kun gået én vej; opad i en rasende fart. Du er blevet artikuleret, nysgerrig (mere end du var i forvejen) og modig. Fagligt har du rykket dig flere længder, og det har i dén grad været en fornøjelse at følge din udvikling.
For mig især er det spændende at følge din færd, dér hvor jeg selv trådte mine barnsko fra 1980-1990. Jeg havde derfor også glædet mig ekstra meget til at du skulle opleve hvordan man fejrer CD’s fødselsdag den 2. december hvert år. Jeg husker det selv som den mest fantastiske tid på hele skoleåret. Når vi nåede frem til slutningen af november og skolens fødselsdag og december stod for døren, så var det bare helt fantastisk at være del af de ting, der foregår på skolen og i samarbejde med Vor Frelser Kirke.
Dengang som nu, fejrer I skolen ved at optræde med teaterforestillinger, som bliver øvet gennem oktober og november måned. Der bliver kreeret kostumer, øvet replikker, sunget sange og lavet kulisser, og det hele kulminerer så i et par dages fejring.
Vi var derfor mega spændte på hvad I skulle byde os på, da vi sad bænket samme sted, hvor mormor og morfar i 10 år også sad bænket, mens jeg selv stod på selvsamme scene:
Lad mig sige det med det samme; vi blev IKKE skuffede! Der gik et sug gennem mig, da din klasse og 2. klasse stillede op på rækker og sang skolens sang, og indrømmet – der var nok også en lille tåre i en øjenkrog:
De tekniske hjælpemidler er godt nok blevet opgraderet siden jeg selv stod på den gamle scene. Dengang havde vi ikke mikrofoner og den slags. Næ, der fik vi bare at vide: TAL HØJT OG TYYYDELIGT!
I var vanvittig modige alle mand. Sørøvere og pirater, prinsesser og prinser. I sang solo, I sang fælles, der blev fægtet med sværd, drukket masser af rom, og i sidste ende blev prinsessen reddet og kom hjem til sit slot igen:
I modtog store klapsalver efter stykket, og det var heller ikke svært at spore en kæmpe stolthed hos dig. Du havde glædet dig til at vise os alle de ting, I havde lært, og om muligt var far, mormor og jeg endnu mere stolt af dig og alt det du har præsteret de seneste måneder. Fra det faglige til skuespil. Jeg er lykkelig for at skæbnen ville det sådan, at du fik en plads lige her, på min gamle skole. Det fås nemlig ikke bedre.
