Jeg synes ikke, det er særlig længe siden, far og jeg var hos lægen så du kunne få den allerførste vaccine. Det endte i store tårer, skrig og skrål. Derfor var det med lidt klamme hænder (eller måske nærmere kolde hænder…) at vi tog afsted til lægen i morges.
Du nåede at få en lille lur i barnevognen på vej derop, og mens vi ventede på at komme til, sad du som altid – rolig, afventende og glad, i venteværelset.
Al frygt og gru gjorde du til skamme. Da lægen stak dig første gang, sagde du ikke et ord, og da han stak dig anden gang, sagde du heller ikke et kny! Du spyttede bare lidt og skulle så lige op på mors arm og have afledt opmærksomheden en smule. Så vi må endnu en gang konkludere, at du er verdens sejeste og modigste lille dreng 
Og sådan ser man ud ovenpå en fem måneders vaccination:
Indtil videre har du klaret dagen sååå fint, dog har du været meget glad for mors arm og selskab. Men selv en lille mand på fem måneder bliver nødt til at overgive sig til søvnens favn før eller siden, og det har du så lige gjort nu – sammen med dine yndlingsdyr:
Håber du tager en god og laaaaaang lur, bassemand 
