3 uger til termin!
Jeg har nu gået hjemme de første 3 uger, og jeg må tilstå, at nogle dage har været ganske lange… Jeg er fortsat udfordret af bækkenløsning, så det er lidt begrænset, hvor meget jeg kan rende rundt og hvor meget jeg kan overkomme, desværre.
Vi var hos jordmoder sidste uge, og hun vurderede dig til at veje ca. 2850 gr. nu og at du ligger med hovedet nedad – dyyyyygtig dreng
Foredrag omkring selve fødslen nåede vi skam også i sidste uge. Det var ikke noget revolutionerende. Jeg har kun ét ønske: Please lad være med at ødelægge mig helt, når du kommer ud!!
Maven er stor nu, og den er i vejen for stort set alting. Den er også sunket lidt, men de kloge siger at det er helt normalt, og at det er tegn på, at du er ved at have lagt dig godt tilrette. I det hele taget er det ved at være rigtig spændende, for du kan i princippet ankomme når som helst nu.
Du og jeg, 38. uge (37+0), den 3. juni 2012.