I starten af oktober måned rejste vi med nogle gode venner til Dublin. Man kan godt sige, det var en form for bryllupsrejse. Dog havde vi planer om en “rigtig” bryllupsrejse i vinteren 2012.
Vi havde en fantastisk tur med store oplevelser, masser af grin og hyggelige aftener på pubberne rundt om i Dublin. Inden vi tog afsted, havde vi lavet den aftale, at vi ikke længere ville gøre noget for at undgå en graviditet. Hvad der end skete de kommende måneder, måtte ske….
Efter vi kom hjem havde vi en del fester, vi skulle til i oktober måned, og derfor tænkte vi ikke så meget på, om der nu var blevet lavet en baby i Dublin eller ej. Men oktober kom og gik, og da jeg var gået en uge over tid, hvilket jeg aldrig plejer at gøre, tog vi en graviditetstest og fik bekræftet, hvad vi egentlig nok begge to vidste!
Far blev rigtig glad og rørt og jeg blev i første omgang en lille smule chokeret, og derefter glad og forventningsfuld. Selvfølgelig var jeg klar over, at det kunne være sket, men jeg havde hele tiden haft den tanke, at det selvfølgelig ikke ville ske i første forsøg. De fleste prøver i flere måneder, før der er gevinst, og sådan forventede jeg egentlig også, at det ville være for os. Men du havde andre planer og havde besluttet dig for, at du gerne ville til verden. For beviset var klart og entydigt: TO streger – ingen tvivl. Og i dét sekund, den dag i starten af november 2011 forandredes vores verden for evigt og forventningens glæde begyndte at spire 🙂
Efter måneder med massiv kvalme er det som at være født på ny igen, selv om maven vejer godt til og vil blive større. Synes stadig det ser helt underligt ud, som om det ikke er mig der er gravid, men en anden
Men som dagene går og alting tilsyneladende udvikler sig som det skal, jeg er begyndt at mærke liv (hvad skulle det ellers være, dét jeg kan mærke?), så bliver lillemanden mere og mere virkelig for mig. Nogle gange forstår jeg godt, hvorfor man kalder det for “den søde ventetid”. Men lige nu er jeg også på toppen! 😉
Uhhh, kan godt huske suget i maven, da de to streger viste det, man jo godt vidste i forvejen. Det er en enorm følelse…især første gang. Anden gang var nu også vild men mere afdæmpet. Gad vide, hvordan det så er 3. gang? ;o)Dejligt at se, at du nu er mindre chokeret, Christina – så du for alvor kan nyde ventetiden :*)