En af julens mange traditioner hos os, eller særligt for dig, er det årlige Lucia optog. Og i år kom det tidligere end normalt. Allerede den 11. december var der optog, ikke helt hvad far havde planlagt efter! Men han nåede heldigvis at komme med, til trods for travlhed på arbejdet. Amanda ligeså.
Sidste år foregik det udendørs i vintermørket i den gamle børnehave. I år foregik det indendørs i Børnehuset, hvor vi forældre kunne sidde/stå i varmen og nyde det smukke og rørende syn, da I kom syngende ned af gangene og ind på alle stuer.
Der var ikke et forælder-øje tørt, da I kom gående med lys og glimmer og alle ens klædt i hvide dragter:
I sang så fint og klart og da I var færdige med Lucia sangen, blev I stillet op på to rækker og sang “Nu tændes tusind julelys”, så øjnene hos alle forældre atter fyldtes med stolthed (og måske en lille bitte tåre i øjenkrogen):
Ingen bemærkede at der ikke lige var kommet hvide sokker på dine fødder, for det var simpelthen så sødt og fint at se dig og alle de andre børn gå og stå så fint og synge så klart. Det var underholdning på allerhøjeste plan, og jeg er allerede helt trist ved tanken om at du til næste år ikke længere er i børnehuset.
Efter Lucia var der æbleskiver og saftevand til alle. En rigtig dejlig eftermiddag og et minde for mor og far for livet.
