Blog Image

Connor's Corner

Verdens lækreste baby

Velkommen til verden, Connor Lucht Daugaard.

De små ting

Strandhytte-liv Posted on Tue, June 25, 2013 21:28:06

Nogle gange er det de små ting, der giver allermest glæde….

Du har en mormor der er genial til at finde på små, sjove og finurlige ting, som gør stor lykke.

Til din fødselsdag forleden forærede mormor dig en lille bil (din første faktisk) og en grøn sjov plastikting, som kan lyse, blinke og bruges som yo yo, og du har nærmest ikke sluppet de to ting siden:

Og skulle der være tvivl om, hvor meget glæde de to ting skaber her i huset for tiden, så lyt her: Glade Connor smiley



HIP…HURRA…Dét min fødselsdag!

Begivenheder Posted on Tue, June 25, 2013 20:42:36

Det er ikke til at forstå at det nu er et år siden, at vi fik dig! Hvor bliver tiden af? smiley

Det har været et helt fantastisk år, og særligt har det været fantastisk at følge dig og din udvikling. Du er ved at udvikle din egen lille personlighed nu, og du kan efterhånden en masse ting selv. Du er f.eks. begyndt at rejse dig op og gå rundt om borde og stole, der er masser af fart på når du kravler henover gulvet, og du snakker helt vildt meget – til stor morskab for far og mig.

Du blev født den 22. juni 2012, og derfor skulle du selvfølgelig fejres på selve årsdagen af din store familie. De havde alle glædet sig til at komme og fejre dig – ikke mindst dine søstre som var kommet hele vejen fra hhv. Holbæk og Holland smiley

Dagen begyndte allerede kl. 6, hvor du vågnede og var glad og frisk og klar til at komme i gang, så mor og far måtte op og finde flag og fødselsdagstoget frem, så vi kunne starte dagen helt rigtigt.

Da vi havde sunget fødselsdagssang og åbnet gaver fik du morgenmad og så skulle vi ellers i gang med at gøre klar til alle dine fødselsdagsgæster. Heldigvis kom onkel Claus og hjalp lidt til – dejligt.

Vejret var ikke helt som vi havde håbet på, så vi besluttede os for at dække op til alle indenfor, og så håbe på at vejret senere ville blive så godt, så vi kunne komme ud på terrassen. Og selvfølgelig begyndte solen at skinne lige omkring det tidspunkt, hvor du for et år siden kom til verden!

Du blev begavet i stor stil, og der måtte hjælp til at pakke alle dine flotte gaver op.

Og ikke nok med at der måtte hjælp til at pakke dine gaver ud, der måtte også assistance til at samle nogle af de flotte ting, og det var David og fætter Caspar skrappe til…

Gaverne skulle naturligvis også afprøves – af både store og små!!

Og selvfølgelig skulle der også rutsches med gudmor og Isa…

…og gås tur med onkel Christian, så han kunne se, hvor dygtig du er blevet til det.

Når man har fødselsdag skal man selvfølgelig også have en lagkage, og du fik faktisk hele to af slagsen og heldigvis kunne du godt lide den. Der blev også sunget fødselsdagssang for dig, så alle naboerne kunne høre det…

Emma havde også bagt cupcakes til dig med lyseblå glasur, og det så ud til at glide fint ned.

Der var masser af hygge og nærvær omkring dig og du var totalt i dit es og smilede og grinede til dem alle.

Det var i det hele taget en dag fuld af “førstegangsoplevelser” – både for dig og os, og vi må konstatere at barren er sat højt i forhold til dine kommende fødselsdage.

KÆMPE STORT TILLYKKE med fødselsdagen, Connor. Vi elsker dig og er overbeviste om at du nød din første fødselsdag fuldt ud smiley



Første strandtur

Strandhytte-liv Posted on Sat, June 22, 2013 07:50:26

Så kom sommeren endelig rigtigt til DK, og forleden hentede Malle dig fra vuggestue og hyggede med dig, mens mor og far tog ud og handlede ind til din fødselsdag.

Det blev til en eftermiddag med strand, vand og sand og masser af hygge:

Det er ikke så tosset at have nogle dejlige kusiner, der elsker at være sammen med dig smiley

Og når man nu har været ude i din friske luft, så kræver det en ordentlig tår, når man så kommer hjem igen…

Dejligt det endelig blev sommer, så de bare tæer og ben kan luftes. Og lige om lidt fylder du 1 år….Dét kan mor overhovedet ikke forstå!



Vuggestue-styrt

Strandhytte-liv Posted on Mon, May 27, 2013 19:17:52

Vuggestuer kan være et farligt sted at være. Når først man begynder at føle sig hjemmevant, begynder man også at blive mere modig.

Da far kom for at hente dig i vuggestuen i eftermiddag, sad du i sandkassen og legede (med sand i hele hovedet) og en ordentlig plamage på den ene side af dit lille hoved, hvorefter en af pædagogerne henkastet sagde: “Nå ja, Connor styrtede på fliserne i dag”…. smiley

Heldigvis var der ikke sket noget alvorligt med dig, men det var vist meget godt at det var far, der kom og hentede dig og ikke mor.

Som sædvanligt, når du tager et styrt eller kommere lettere til skade, så havde du grædt en lille smule, men var straks klar igen og frisk på mere leg smiley



Weekend weekend

Familie Posted on Mon, May 27, 2013 19:04:53

Noget af det bedste du ved er at være sammen med masser af mennesker, og det er weekenderne altid en god anledning til. Således gik den forgangne weekend da også med besøg af mormor lørdag, hvor der blev leget og hygget, og på besøg hos dine kusiner og fætter søndag:

Det er bare smadder dejligt at være så feteret og du gav den da også hele armen og kørte rigtigt charme-offensiven af smiley



Tillykke Emma

Familie Posted on Sat, May 18, 2013 15:14:24

I lørdags var du til fødseldag hos storesøster Emma i Holbæk og i den forbindelse blev der prøvet en masse nye ting.

Du fik bl.a. hilst på Emma’s “lille” hund Kato:

Du blev tacklet af din ven Otto på græsplænen:

Det var vist ikke heeeelt med vilje, han kan bare godt lide dig smiley

Der blev tid til hygge og nærvær med fadder Mie og spist mariekiks for første gang *uhmm*:

Emma sørgede for at du også fik smagt lagkage for første gang – eller måske nærmere flødeskummet, så du er i træning til når du fylder 1 år om ikke så længe:

Og så hjalp du også Emma med at pakke hendes gaver op:

I det hele taget havde du en dejlig dag sammen med Emma og alle vi andre og du nød at være til fødselsdag…



At træde sine barnesko

De første måneder Posted on Fri, May 03, 2013 14:36:53

Der er et ordsprog der siger: “At træde sine barnesko”…

Du vil komme til at træde dine første par barnesko her i strandhytten, og for at gøre dig ekstra sikker på benene, har mor og far investeret i nogle rigtig fine blåååå sko til dig:

Og når du nu snart skal til at lære at spise selv, har mormor sørget for at du har fint service at spise og drikke af:

Hvor heldig kan man lige være smiley



Living in a box

Strandhytte-liv Posted on Sat, April 27, 2013 13:22:46

Nogle dage giiider man bare ikke blive ved med at sige: “NEJ Connor…“:

smiley



Ooops….

De første måneder Posted on Sat, April 27, 2013 13:03:06

En gang imellem går det ikke helt, som man forventer….

Vi var en anelse for langsomme til at få skiftet din autostol ud med en større, og oooppps…..ud af stolen du trillede:

Heldigvis var vi godt klar over, at det var ved at være tid til en større stol, så Far havde selvfølgelig tjekket udvalget ud, og nu kan du trygt køre bil igen uden at tilte:

Dejligt at mormor tænkte forud og forærede dig en autostol i dåbsgave, så vi kunne købe en rigtig god stol til dig smiley



On the road

De første måneder Posted on Sat, April 27, 2013 12:54:40

10 måneder fyldte du forleden, sikke tiden flyver afsted. Du er startet i vuggestue, og det går rigtigt fint. Og forleden fik du også din allerførste tur på cykel…! Mor og far har nemlig investeret i cykelstole til dig, så vi kan have dig med på farten. Det er meget nemmere og ikke mindst hurtigere at hente og bringe dig på den måde.

Vi var lidt spændte på at se, hvad du ville sige til at køre på cykel. Du har tidligere ikke været særlig begejstret for at få vinden i ansigtet, og det er jo unægtelig lidt svært at undgå, når man sådan ræser rundt på cykel.

Men vi sprang ud i det og vi kunne heldigvis konstatere, at du ELSKER at have vind i håret. Du er ikke helt tilfreds med at skulle have cykelhjelmen på…! Men det glemmer du heldigvis, når du først kommer afsted:

smiley



Et Troldestue-barn

Begivenheder Posted on Tue, April 16, 2013 13:55:06

Så oprandt den store dag – din første dag som vuggestuebarn! Det er vist mest en stor dag for far og jeg, for du tog al hurlumhej’et med vanlig ro og i stiv arm. Vi har set frem til denne dag i et stykke tid, men jo tættere vi kom på den, jo mere kunne især jeg mærke, at det også er lidt vemodigt at skulle give “slip” på dig og overlade dig i andres varetægt fremover. Så vi kan vist godt sige, at det er en dag med blandede følelser.

Der er ingen tvivl om, at du vil blive glad for at gå i vuggestue, og vi blev mødt af nogle utrolig søde og engagerede medarbejdere, som havde glædet sig til at hilse på dig.

På vanlig Connor-style viste du også din glæde ved at smile stort til alle der kom hen og hilste på dig, og da vi var kommet ind og havde hilst på Leslie, som skal sørge for at du falder godt til på Troldestuen, kastede du dig med det samme ud i fri leg – fuldstændig upåvirket af hvor du var eller de andre børn, som var omkring dig. Du syntes bare det var sjovt og spændende, at der skete noget nyt.

I dag var du der sammen med mor og far i en times tid, og du legede fint for dig selv og grinte lidt, når nogle af de andre børn stak i et hyl smiley Du kiggede interesseret på alle de forskellige ting og skulle kun lige op og have et kram til sidst. Men der nærmede vi os også din sovetid.

Mor og far fik en masse papirer med mange informationer omkring vuggestuen og den daglige rutine, og der skulle også udfyldes en masse oplysninger om dig, og hvem de skal ringe til, hvis nu far eller jeg ikke lige kan komme og hente dig. Det havde vi ikke rigtigt fået talt om inden, så da vi skulle skrive et navn på en kontaktperson, som står dig nær og som vil kunne komme med kort varsel, så faldt valget på onkel Michael. Vi har godt nok “glemt” at spørge ham, om det er i orden at vi har skrevet ham på som kontaktperson smiley, men vi er sikre på, at han gerne vil komme og “redde” dig, hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt. Der er nemlig et helt specielt bånd mellem jer to.

I morgen skal vi så være der lidt længere end i dag. Der skal du spise formiddagsmad sammen med de andre børn, og sådan vil den kommende uge gå med at være lidt længere tid ad gangen for hver dag der går.

Så velkommen til endnu en milepæl i dit unge liv, Connor-basse. Vi er sikre på, du bliver et glad og velfungerede Troldestue-barn smiley



Ret skal være ret!

De første måneder Posted on Sun, April 14, 2013 19:30:47

En gang imellem kan det være lidt af en udfordring at få dig til at spise din mad.

MEN…..

En gang imellem må vi også erkende, at du er uden skyld i at der ikke bliver spist op! Det er jo altså unægtelig lidt svært at spise aftensmaden, når far kaster skålen på gulvet:

HURRA for plastik på gulvtæppet!!! smiley



Når en dør lukkes…

De første måneder Posted on Thu, April 11, 2013 09:06:23

…åbner der sig et vindue!

Endnu en epoke finder snart sin afslutning…

I næste uge, på Dronningens fødselsdag faktisk, skal du ned i vuggestuen ved SSI for allerførste gang. Dermed slutter en stor epoke i dit liv, og det er dermed slut med at gå hjemme sammen med mor smiley

Det er en underlig tanke for mig, for nu har vi to gået op og ned ad hinanden siden du blev født, og pludselig skal du ud på “egen hånd” og opleve en hel ny verden. Jeg er sikker på, at du nok skal klare det i fin stil, og du virker også klar til at få nogle flere udfordringer og være mere sammen med andre børn, så det passer i virkeligheden rigtigt godt det hele. Mor skal bare lige vænne sig til tanken om at du allerede er blevet så stor, så vi snart kan kalde dig for et “vuggestue barn”.

Når du starter i vuggestue betyder det også, at det er slut med at mødes med de søde babyer og mødre hver onsdag, som vi ellers troligt har gjort siden august måned sidste år. Dét er også en underlig og lidt vemodig tanke. Men jeg lover dig at vi stadig vil komme til at se dem en gang i mellem, det bliver bare ikke på ugentlig basis mere.

Jeg ved du vil komme til at savne dem allesammen, for I har det SÅ sjovt, når I er sammen:

Og når man nu er i gang med at posere, så kan man jo liiiige vise de to bisser frem, som var så længe undervejs:



Jeg sætter min hat som jeg vil…

De første måneder Posted on Mon, April 08, 2013 10:09:11

smiley



Det er ganske vist!

Begivenheder Posted on Mon, April 08, 2013 09:41:36

Jep, så begyndte et nyt kapitel for dig her i strandhytten:

Kravling!!!

Du har nu knækket koden til at kravle, omend det foregår en anelse sidelænst og med det ene ben trukket lidt ind under dig. Men det er altså alligevel ganske sikkert og vist, at du nu ikke bare drejer rundt om dig selv, glider baglæns eller står/sidder og rokker på samme sted. Nu kommer du altså også fremad og kan selv sætte dig op, når du ikke gider ligge på maven længere. Og med dét kan vi så konstatere, at ordet “NEJ” nu også er det mest anvendte her i hytten smiley Ikke fordi det har den store indflydelse på din gøren og laden at der bliver sagt meget bestemt og højt nej og nix….

Så far har været i gang med at babysikre køkkenlåger og skabslåger i weekenden, og der skal nu findes løsninger på ledninger og andet spændende hejs, der ligger rundt omkring, for du styrer direkte efter alt det forbudte!….

Jeg er begyndt at se frem til at datoen for din opstart i institution begynder at nærme sig, for det mærkes at du er ved at være klar til nogle nye udfordringer. Og det er jo sådan set en rigtig god ting.

God fart, Connor mand smiley



Miraklernes tid…

De første måneder Posted on Mon, April 01, 2013 16:15:16

Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi – endnu. For selv om mor og far næsten havde opgivet håbet om at du nogensinde ville komme til at ligge på maven, hvilket alle jo ved er forstadiet til kravleriet, så kom vi i kontakt med Lisbeth, som åbenbart kan udøve mirakler med små basser som dig. For efter bare nogle få besøg, ligger du nu på maven og bevæger dig rundt, som havde du ikke lavet andet de sidste måneder:

Og når Robert er ude og køre, bliver der nu fulgt nøje med fra frøperspektiv:

Nu venter vi så spændt på at se, hvornår du tager de første “kravl” smiley

Og mens også du venter på dette, så giver det megen morskab at se sig selv i spejlet, men du er jo også en flot fyr smiley:



Din første påske

Familie Posted on Mon, April 01, 2013 15:53:50

Påsken i år, din allerførste, blev en blanding af kulde og frost samt sol og lune(re) temperaturer.

I dagene op til påske stod den på snevejr og frost i rigelige mængder, men det afholdt dig ikke fra at tage gode lange lure udendørs:

Heldigvis blev det dog noget varmere, da vi skærtorsdag skulle til frokost hos Laila og David. I vanlig stil klarede du dagen og aftenen med bravour og gik fra arm til arm uden brok smiley Alle var de enige om, at du er et fantastisk dejligt sødt og nemt barn, og det kan din mor kun give dem ret i! Skøn, dét er du smiley

Påskelørdag var det så vores tur til at få hele familien på besøg. Og når hele familien kommer, så er vi efterhånden mange mennesker smiley Så strandhytten dannede ramme om en hyggelig påskefrokost, hvor både søster Emma, mormor, onkel Michael og Claus og alle kusinerne og fætter Caspar var med:

Der blev stegt lammekøller og produceret kartofler i lange baner og Freja havde lavet lækker jordbærtærte til dessert, og du smagte lam for første gang, hvilket du slubrede i dig som var det det bedste aftensmåltid, du indtil nu har smagt – herligt!

Der blev hygget og snakket (højt) og igen klarede du hele dagen i fin stil og med vanlig charme.

Mormor havde en bog med til dig, Lille sorte Sambo, i stedet for påskeæg (som du alligevel ikke må spise endnu), og den er mor og far glade for. Mormor havde også sørget for skrabespil til alle (i stedet for påskeæg), hvor der kunne vindes op til 2 mio kr., men der var desværre ikke nogen af os, der vandt den store gevinst. Men du var vist også mest interesseret i selve loddet:

Og naturligvis også Emmas håndtaske, som du generelt altid er meget glad for at tygge i:

Og sidst men ikke mindst skulle der hygges med Malle og Freja, som altid er så glade for at være sammen med dig. Godt de snart skal passe dig igen.

I det hele taget har vi haft en skøn påske sammen med familien og vennerne, præcis som det skal være, og nu er der så kun små 14 dage til du skal i vuggestue for første gang. Dét bliver spændende!



Bare bisser

Begivenheder Posted on Wed, March 27, 2013 08:59:54

Så skete det endelig!!! 9 måneder skulle der gå, før vi kunne sige goddag (og rent faktisk se) den første bisse i undermunden. Og for at det ikke skal være løgn, så er der faktisk en mere på vej lige ved siden af. Så du blev altså ikke den allersidste i mødregruppen, der fik sin første tand smiley

Der har godt nok også været en del trælse nætter, hvor du har været vågen en gang i timen og generelt har sovet skidt. Men nu er der lys for enden af tunellen og du sover en hel del bedre nu. Heldigvis er far sej til at tage dig om natten, for der er mor altså træt og har brug for at soooooove!

Vi har forsøgt at få taget et billede af den lille bisse, der er på vej op, men for det meste er du ikke så meget for at vise den frem, så det har vi opgivet. Men den er på vej, så nu må det snart være tid til at du begynder at tygge noget mere selv.



Otte måneders besøg

Begivenheder Posted on Thu, February 21, 2013 10:49:20

I dag har vores søde sundhedsplejerske Anette været på besøg for sidste gang. Du bliver 8 måneder i morgen og i den forbindelse skulle du have et 8 måneders besøg, hvor du skulle vejes, måles og have tjekket dine reflekser m.m..

Som vanlig var du i hopla fra morgenstunden til trods for en lang næse, og der gik ikke længe, før du var i gang med at charmere Anette, som måtte indrømme, at du jo altså var blevet noget så stor siden sidst og så sund og rask ud.

Anette startede med at tjekke dine reflekser og forærede dig også din allerførste tandbørste – selv om du altså ikke har fået nogen tænder endnu… Den vakte stor begejstring:

Derefter fik du målt dit hoved:

Og til sidst skulle vi have målt hele dig og have dig vejet:

Jeg kan afsløre at Anette (og far) målte dig til:

– 74 cm lang

– 9,9 kg

Du havde altså taget 1,4 kg på siden du blev vejet hos lægen den 7. december. I længden var du vokset hele 5 cm, så det er ikke så mærkeligt, at vi synes, du er blevet en stoooooor dreng nu smiley

Far havde gættet på at du vejede 11 kilo(!) og mor gættede på 10,5 kg, så ingen vandt væddemålet i dag.

Dine spisevaner er igen ved at ændre sig lidt. Du skal snart begynde at have små rugbrødshapser, og i den sidste tid er du begyndt at få havregrød med frugtmos om morgenen. Far har også trænet dig i at spise fisk, men det gik altså lidt trægt med at få dig til at spise laks og grøntsagsmos, så derfor prøvede vi at komme lidt hollandaisesauce i maden i stedet for fedtstof, og jeg skal love for, at det gjorde en forskel…!

Sådan ser en skål ud, når der er sovs til aftensmaden:

Ja ja, Connor…..du skal skam nok lære at spise det hele før eller siden smiley



Omsværmet

Familie Posted on Tue, February 12, 2013 14:23:09

Her i vinterkulden er det godt at finde på noget, man kan varme sig med eller ved. Derfor fik jeg den fantastiske ide at invitere mormor m.fl. på frokost sådan en ganske almindelig mandag.

Det blev til en dejlig eftermiddag med masser af hygge og leg, og du var som altid omsværmet af dine kusiner, som alle er helt vilde med dig:

Som billederne viser, så er glæden absolut gengældt smiley Desværre måtte vi undvære far, som skulle på arbejde. Men mormor, onkel Michael og Claus, tante Mette og pigerne sørgede for at du havde en dejlig dag og blev underholdt i stor stil.

Og når man så har haft gæster, så bliver man nogle gange noget så træt dagen derpå. Du har derfor stået og luret på terrassen i snevejr hele formiddagen og det meste af eftermiddagen i dag:

Skønt at du gerne vil ligge i din barnevogn og sove lur, selv om sneen daler udenfor.

Jeg tror, det er en sulten bassemand, jeg snart kan hente ind, for du kan da ikke blive ved med at sove….!



« PreviousNext »