Connor's Corner

Det er ikke helt til at forstå at vi nu er i februar måned, og der er ikke meget mere end 3 måneder tilbage af barslen Tid er en finurlig ting. Jeg har både syntes, tiden er gået meget langsomt, mens du og jeg har gået hjemme sammen, og i perioder meget hurtigt. Når du tager dine tigerspring, oplever jeg at tiden forsvinder mellem fingerene på mig. Det er en underlig følelse.

Du er 7½ måned nu, og om nogle uger kommer Anette og ser til dig for sidste gang! Vi er meget spændte på, hvor meget du vejer nu. Mor gætter på 10 kilo eller derover. Far er vist ikke helt så sikker… Men det bliver afsløret den 28/2.

Vi har stadig vores ugentlige dag, hvor vi mødes med de andre babyer og deres mødre, som vi har gjort siden starten af august sidste år. Der sker en stor udvikling med jer allesammen lige nu. Der er nogle, der har fået de første tænder, en der nu kan kravle, et par stykker, der lægger an til snart at kravle, og så dig, der er blevet SÅ dygtig til at sidde selv. I spiser også en masse forskellige ting nu. Nogle er startet på rugbrød, men det venter vi lidt med endnu. Du er stadig glad for din frugtgrød og mælk, så der er ingen hastværk her.

Forleden var vi på besøg hos Johanna, og hun fik taget nogle fantastiske billeder af jer unger:

Noget kunne tyde på at du allerede er småglad for pigerne. Du ser i hvert fald vældig begejstret ud for at være i nærheden af Laura

Rasleæg er også en populær ting, så der bliver holdt øje, når Andrew ser sit snit til at snuppe et!

Du er ganske enkelt den lækreste, dejligste, smukkeste og kæreste lille dreng, der nogensinde er født. Du er glad og mild, nysgerrig og vagtsom, og du bliver bare så stor alt for hurtigt!

Godt vi to stadig har 3 måneder til at hygge os sammen, før far tager over og skal hygge med dig

Når man for første gang får sit eget værelse er det afgjort en STOOOOR ting, og glæden er da heller ikke til at tage fejl af:

Det er godt, du også elsker The beach house lige så meget som vi gør

Forleden kunne vi fejre din 7 måneders fødselsdag. Og det er faktisk ret fantastisk hvad der er sket på bare en enkelt måned! Til jul sad du stadig i skråstolen og kunne ikke selv holde balancen. Men nu sidder du selv og kan lege med alt dit legetøj:

Du er også blevet rigtig glad for dit nye legetæppe. Men selv om du på ganske kort tid at blevet super duper dygtig til at sidde selv, så damage control’er mor nu altså alligevel lidt og placerer puder rundt omkring dig:

Det er fantastisk at følge din udvikling, og der sker virkelig noget hele tiden. Du er stadig ikke glad for at ligge på maven, så vi er lidt spændte på, om du mon kommer til at kravle…

Udover at have lært at sidde selv, så har du også været i brusebad for anden gang. Vi prøvede første gang, da vi var på ferie i Spanien i september måned, men der blev du frygtelig ked af det og nok også en smule forskrækket over al det vand, der kom ned i hovedet på dig. Men også her er du blevet modig, så nu kan far tage dig med under bruseren:

Du er i det hele taget en meget modig og (for det meste) mild og glad dreng, der bare er verdens lækreste baby!

December måned blev i år præget af vores store flytning, så til næste år må vi gøre ekstra meget ud af at pynte op med nisser, glitter og gran! Man kan sige at du jo ikke helt forstår, hvad julen går ud på endnu, så jeg er sikker på, at du ikke har lidt skade. Og man kan vist også roligt sige, at vi nåede at “jule” til den helt store guldmedalje de sidste dage op til juleaften…

Lørdag den 22. december holdt vi således den første af to “juleaftener” sammen med Emma og Amanda. De havde glædet sig til at komme og overøse dig med masser af gaver, bage julesmåkager og hygge sig sammen med dig og os. Det blev en rigtig dejlig og hyggelig dag, hvor du afgjort var i centrum. Dagen startede med kagebagning og efterfølgende skulle der pakkes julegaver op:

Lillejuleaften kom mormor forbi, så I kunne åbne et par af de store julegaver, som mormor havde købt til dig og som vi ikke kunne slæbe med op til onkel Michael:

I de store kasser, som mormor kom med var der bl.a. en Bobles hval og nogle lækre bogkasser, som far skal have sat op på dit nye værelse:

Lillejuleaften var også dagen, hvor den første snestorm kom! Desværre blev sneen ikke liggende til dagen efter, så vi fik ingen hvid jul i år. Men mor og far nåede lige at få taget et billede, mens sneen lå fin og tyk på terrassen:

Og for at du ikke skulle tro, at december kun står i sukker og chokoladens tegn, så blev du lillejuleaften introduceret til den grønne agurk:

Juleaften var vi alle samlet hos onkel Michael, som stod for den dejlige julemad i år. Alle dine kusiner og fætter Caspar var der, og du var meget betaget af det store juletræ, lysene og stjernekastere samt papiret på de mange pakker, der lå under træet og ventede på at blive pakket ud:

Dagen efter juleaften stod den endnu engang på familiesammenkomst og frokost hos onkel Claus og tante Mette. 1. juledag er mors familie næsten altid samlet, og i år var ingen undtagelse, og du tilbragte endnu en dag sammen med en masse mennesker, der alle gerne ville lege og snakke med dig, ikke mindst dine kusiner:

…og kusiner gjorde dig næsten også nytårsklar:

Ovenpå to juleaftener, julefrokost 1. juledag og en masse besøg, så havde vi en dejlig stille og rolig dag den 26., hvor vi bare hyggede os hjemme og slappede af. 3. juledag var det så tid igen til familiehygge, denne gang hos faster Dorthe i Allerød sammen med din onkel Christian og Kirsten:

En dejlig og hyggelig dag, hvor der også blev ringet og ønsket glædelig jul til din faster Lone helt oppe i Norge. Og der blev vist også aftalt at vi skal til Norge og fejre Lone i maj måned

Jeg tror roligt far og jeg kan sige, at du har haft den allerbedste første jul, du overhovedet kunne ønske dig. Og næste år bliver endnu sjovere, for der vil du være halvandet år og kan selv være med til at GÅ rundt om juletræet og pakke dine gaver ud.

Glædelig jul dejlige Connor!

Så blev det endelig den 1. december og langt om længe gik boligdrømmen i opfyldelse…

Så nærmer tiden sig for at du skal flytte for første gang. De seneste uger har vi været i gang med at planlægge, koordinere og ikke mindst pakke alle de mange ting, der har samlet sig her i lejligheden gennem mere end et årti.

Vi glæder os rigtigt meget til at få nogle nye rammer om vores lille familie, men det er også med en vis vemod at vi siger farvel til mange gode naboer, som vi efterhånden kender rigtigt godt, og som har fulgt os og ikke mindst dig i ganske lang tid. Vi kommer også lidt længere væk fra mormor og resten af familien, men heldigvis ikke længere end vi nemt kan komme på besøg og de kan komme ned til stranden og besøge os.

Du får dit helt eget værelse i vores nye lejlighed og mere plads at boltre dig på. Mor glæder sig særligt til ikke at skulle bære både dig og liften op på 3. sal hver dag. Nu kan du stå og sove ude på terrassen uden at vågne og når det atter bliver forår og de lyse dage kommer tilbage, skal vi ned og lege og gå lange ture ved stranden og grønsværen.

Jo, der er masser af glæde i det lille hjem over det nye kapitel, vi snart tager hul på alle tre. Så nu må flyttemændene gerne snart komme, for vi er ved at være klar

Jeg synes ikke, det er særlig længe siden, far og jeg var hos lægen så du kunne få den allerførste vaccine. Det endte i store tårer, skrig og skrål. Derfor var det med lidt klamme hænder (eller måske nærmere kolde hænder…) at vi tog afsted til lægen i morges.

Du nåede at få en lille lur i barnevognen på vej derop, og mens vi ventede på at komme til, sad du som altid – rolig, afventende og glad, i venteværelset.

Al frygt og gru gjorde du til skamme. Da lægen stak dig første gang, sagde du ikke et ord, og da han stak dig anden gang, sagde du heller ikke et kny! Du spyttede bare lidt og skulle så lige op på mors arm og have afledt opmærksomheden en smule. Så vi må endnu en gang konkludere, at du er verdens sejeste og modigste lille dreng Og sådan ser man ud ovenpå en fem måneders vaccination:

Indtil videre har du klaret dagen sååå fint, dog har du været meget glad for mors arm og selskab. Men selv en lille mand på fem måneder bliver nødt til at overgive sig til søvnens favn før eller siden, og det har du så lige gjort nu – sammen med dine yndlingsdyr:

Håber du tager en god og laaaaaang lur, bassemand

Ja, nu er du ikke længere kun på flydende kost. For den sidste uges tid har der åbnet sig en ny verden for dig, hvor hirsegrød, sveskemos, kartofler og pastinak pludselig indgår i din kostpyramide

Vi var ellers meget spændte på, hvordan du ville tage imod disse nye smagsoplevelser, men som med så mange andre ting, så var du fra første gang simpelthen så dygtig til at spise med ske, så man skulle tro, du aldrig havde prøvet andet:

Og når far putter lidt ekstra sveskemos i grøden, så glider det bare endnu hurtigere ned:

Jow jow…..der er intet der tyder på, at du ikke bliver lige så madglad som dine forældre er!

Velbekomme

Jeg kan ikke helt forstå det, men kalenderen lyver som bekendt ikke, og det er i dag 5 måneder siden, at du kom til verden.

Der er allerede sket en kæmpe stor udvikling med dig og der sker næsten noget nyt hver dag. Du er sjov at følge og det er en vidunderlig tid at gå her og observere dig, træne med dig, lege med dig og bare nyde det fantastiske lille vidunder, som du jo er!

Du har bl.a. opdaget dine fødder og bruger lang tid på at nulre dem og trække i dem:

Du elsker også stadig at komme i bad, og nu er du blevet rigtig “dygtig” til at plaske, så far bliver helt våd, når han bader dig:

Og så træner vi altså stadig med at få dig til at ligge mere på maven. Det holder en smule hårdt, og du har tendens til at gylpe meget mere, når du ligger på maven. Men der er ikke noget at gøre, du skal altså lære det, og det foregår da også med grin og smil (det meste af tiden…):

Tillykke lille bassemand!

Der er rigtig mange ting, du efterhånden er blevet dygtig til. Men du har aldrig været særlig begejstret for at ligge på maven Og nu hvor du nærmer dig din fem måneders fødselsdag, så er vi gået i skarp træning!
Men bare fordi man skal træne, behøver det jo ikke være kedeligt:

Men nu er det hele jo ikke træning, og derfor er der også masser af tid til at lege på ryggen, som stadig er den foretrukne stilling:
Og når der kommer besøg deler du gerne dit legetøj med “kollegerne” Her er det Frederik, der er på besøg. Det er svært at se at der er 1½ måned mellem jer:
Nu hvor vi er begyndt til Babytummel, bliver der også eksperimenteret med kolbøtter, flyveture og andet godt. Men der nu stadig ikke noget bedre end at sidde på fars mave og lege:

Allerede før du blev født planlagde mormor sin 70 års
fødselsdag. Hun ville gerne have alle sine børn og børnebørn med ud og rejse,
og derfor besluttede hun, at vi alle sammen skulle til Mallorca i slutningen af
september. Vi var i starten en lille smule bekymrede for , om du nu ville være
stor nok til at tage med på sådan en rejse, for vi skulle jo både flyve og
opholde os i varmen osv.. Men da vi elsker at rejse, blev vi enige om, at det
kunne du selvfølgelig sagtens klare – og ellers måtte du lære det undervejs,
for mor og far ville ikke gå glip af sådan en tur med hele familien.

Det skulle vise sig, at vi overhovedet ikke havde grund til
bekymring. Du klarede det hele i stiv arm, både at komme op og ud i lufthavnen
kl. 5 om morgenen, flyve ud og hjem uden at brokke dig en eneste gang – kun når
kaptajnen talte i højtalerne gav du udtryk for din utilfredshed!

Men det meste af turen lurede du bare, hvilket jo var så nemt for os og vores medpassagerer! Du inkasserede
masser af søde kommentarer og blikke fra besætningen og de øvrige passagerer
undervejs, men du er jo også en charme-basse af de helt store.

Mormor havde valgt et lækkert hotel, der lå nede på
stranden med en stor pool, bar og underholdning om aftenen.

Selv baren fik du prøvet og man kan som bekendt aldrig starte for tidligt
For første gang i dit liv prøvede du også at få dyppet tæerne i
Middelhavet. Du var ikke helt tryg ved situationen først, men efter mor havde
prøvet et par gange, syntes du, det var meget spændende og ville gerne soppe
videre på armen.

Du indtog også stranden for første gang og synes det var herligt at sidde i din
barnevogn i skyggen og lege, mens vi andre spillede kongespil eller slikkede
sol.

Du var også ude på restaurant en masse gange, og alle
tjenerne syntes du var noget af det sødeste og dejligste (hvilket vi jo sagtens
kan forstå…) og kaldte dig ”El guapo”, som betyder den Smukke.

I det hele taget
var det en fantastisk oplevelse for os at have dig med på din første tur, og
jeg tror nok vi er enige om, at vi sagtens kan rejse med dig igen, når du er
blevet lidt større og kan få lidt mere ud af at rejse ud i verden

Så blev det for alvor efterår og du har rundet de første fire måneder. Derfor havde vi fint besøg af Anette i dag, vores søde sundhedsplejerske, som skulle se hvordan det går med dig. Som vanligt havde far og jeg indgået væddemål om, hvor meget du havde taget på, så vi var spændte på “dommen”
Ingen af os gættede dog rigtigt denne gang, for det viste sig, at du endnu en gang har taget et spring op på din vægtkurve, og du vejer nu 7.020 gr. og måler 65 cm.!! Du har altså taget 1,5 kilo på siden jeg fik dig vejet den 24/9. Det er jo helt vildt, og mor må vist erkende, at du ikke er “lille” bassemand mere, men snarere stooooore bassemand. Vi synes godt nok også, vi er begyndt at få lange arme, når vi bærer dig op på 3. sal i liften, vugger dig i søvn, når du skal sove lur og når mor skal have dig med ud til de andre bebser og hygge.
Men det er dejligt, at du tager på og er en sund, rask og glad dreng. Sådan skulle det gerne blive ved med at være.

Næste gang vi ser Anette er først til næste år, når du fylder 8 måneder. Der er heldigvis lang tid til. Og selv om du må begynde at få lidt anden mad end mælk nu, så tror jeg, vi venter lidt med det, da du tydeligvis er godt tilfreds med en babs morgen og aften og flasker ind i mellem. Vi vil nyde at du lidt endnu stadig er en “lille” bassemand, der klarer sig på mælk og kærlighed.

Så kom turen også til dig, bassemand. Dagen hvor du skulle til lægen og stikkes. Hele to gange endda
Du klarede det hele rigtigt fint. Græd faktisk ikke ved første stik, kom bare med nogle utilfredse lyde. Men da stik nr. 2 kom stak du i et HYL og det to lige et par minutter, før du blev god igen.

Nu er det blevet sidst på eftermiddagen og du har sovet en hel del mere end du plejer. Tilsyneladende er du ikke mærket af feber, så vi håber på at du bare har brug for at sove mere end sædvanligt og er frisk og dig selv igen i morgen, så du kan komme ud og hilse på dine kolleger

Sov du bare videre bassemand

….en skiderik!

Lad os lige en gang for alle dokumentere, hvor dejlig afslappet og veltilpas du er, når du lige har fået mad….

Og lad os så lige samtidig dokumentere årsagen til denne afslappede og veltilpasse tilstand. For det er nemlig ikke kun en fuld mave, der kan fremkalde denne tilstand:
Næ nej, når du rigtigt giver den gas og tømmer “depoterne”, så bliver du også deeejligt afslappet….

Jeg tror ikke vi fornærmer dig ved at sige, at mor og far har besluttet, at du er en værre “skiderik”, når du laver dette stunt!

En uge tilbage og så skal du af sted på din første ferie sydpå! Turen går til Mallorca med hele mors familie i anledning af mormors 70 års fødselsdag. Vi er meget spændte på, hvordan du vil reagere på at flyve bl.a., så vi har indhentet masser af tips og tricks til at få dig til at falde til ro, hvis du skulle blive “urolig”

Vi har også skaffet solhat til dig, så du kan holde de skarpe stråler væk fra dit ansigt. Men da du ikke er så meget for at have noget på hovedet, så er vi begyndt at “kaskettræne” med dig, så du ikke bliver hys, når vi kommer derned:

Nuvel….du ser ikke helt tilfreds ud, men du bliver helt sikkert glad for den i længden!

….Connor Christian Daugaard!
For os har du jo været Connor rigtig længe, faktisk siden vi fandt ud af at vi ventede dig. Men lørdag den 15. september 2012 i Tårnby kirke, næsten præcis et år efter far og mor blev gift i samme kirke, blev du døbt af Karsten.

Det var en spændt og ikke mindst utrolig stolt far, der bar dig til kirken:
Det var lige ved at Karsten ikke havde kunne døbe dig, for et par uger før dåben fortalte han, at hans kone ventede barn nr. 4 nogle dage inden den 15. september, og dermed kunne det jo altså være, at han var nødt til at være et andet sted. Men heldet var med os, og Karsten tog imod dig og os og sørgede for at du fik dit navn:

Alle faddere stod naturligvis oppe ved døbefonden glade og stolte, og det samme gjorde de stolte forældre:
Udover dig var der 2 andre børn, som også skulle døbes, så der var en masse larm og støj under ceremonien – til stor morskab for alle de voksne. Du klarede det selvfølgelig i stiv arm og “snakkede” kun højlydt nogle gange undervejs.

Din gudmor Laila klarede opgaven til UG, hun svarede ja og nej de rigtige steder Fadderne klarede også deres “opgave” glimrende, og du kan nu bryste dig med at have det sejeste “dåbsteam”, der nogensinde er set:
Desværre var din faster Dorthe taget afsted, da billederne blev taget, men hun skulle også have stået der. Fra venstre mod højre er det onkel Michael, Mie, Laila og onkel Claus. Alle sammen nogle mennesker med enestående kvaliteter og egenskaber, der gør, at netop de blev valgt til at stå sammen med dig ved din dåb. Det er mennesker, som har fulgt enten far eller jeg gennem hele vores liv, og som betyder meget for os, og nu vil de også følge dig på din videre færd i livet. De vil altid være der for dig og hjælpe dig, hvis du får brug for det.

Efter den kirkelige handling kørte vi ud til Dragør, hvor din dåbsfest blev holdt. Der var inviteret familie fra nær og fjern samt vores nærmeste venner, og alle mødte de op for at fejre dig:
Du klarede dagen med bravour og gik fra arm til arm uden at brokke dig eller blive ked. Mormor var især begejstret for at se dig i “kjole”:
Efter frokosten havde faster Dorthe sørget for nogle skønne og lækre cheesecakes, og mens alle vi andre guffede kage, sørgede dine storesøstre for at du også fik lidt mad (og mor fik en pause):
Begavet blev du sørme også:
Bag pakkerne gemte der sig en wheely-bug, fødselsdagsflag, H.C. Andersens samlede værker, Learning puppy, Kaj Bojesen Tinsoldat, autostol til når du vokser ud af din gamle, flyverdragt, hummel-træningssæt, sparegris og en masse penge som skal gå til din nye højstol.
Og sidst men ikke mindst, en dejlig hue fra Norge, som du kan bruge de næste par vintre:
Den havde din faster Lone og kusine Carina sendt til dig.

I det hele taget var denne dejlige, let blæsende og livsbekræftende septemberdag lige som den skulle være – og som mor og far havde ønsket sig den.
Tillykke endnu en gang, dejlige Connor

Grin og smil er der mange af…

Så rundede du din to måneders fødselsdag i denne uge, og sundhedsplejerske Anette var fordi i tirsdags og kigge til dig. Hun var meget tilfreds med din udvikling og kunne afgøre mors og fars væddemål om, hvor meget du havde taget på siden sidste besøg den 16. juli. Mor vandt – naturligvis! Anette kunne nemlig afsløre at du nu vejer 4700 gr. og måler 59 cm. Der er altså sket en masse siden sidste besøg, og du følger din kurve helt perfekt.

Du har også taget endnu et tigerspring, nr. 2, og det har blandt andet betydet, at du nu synes det er sjovt at ligge på aktivitetstæppet og kigge på legetøjet. Du er også begyndt at gribe ud efter det og slå til det, og du kommer med en masse dejlige store smil og laver spytbobler og gurgler.

Mormor var forbi i sidste uge da hun kom hjem fra ferie, og gensynsglæden var stor:
Du undrer dig måske over, hvorfor der er så stor forskel på dig og mormor, men det er fordi mormor rejser til de varme lande heeeele tiden

De seneste uger har været meget varme, men til trods for 30 grader på de varmeste dage har du stadigvæk kun ville sove, når du har været helt svøbt i din dyne:

Ellers er de sidste uger gået med at få styr på hverdagen efter far er startet på arbejde igen. Mor synes nogle gange det er liiiidt hårdt at være alene om at underholde dig, men noget tyder på, at det vist går meget godt:

Der er sket en stor udvikling med dig de sidste par uger. Du er meget mere vågen nu og fokuseret, du er ved at opdage dine hænder, du laver sjove lyde og du kan nu se længere end du har kunne siden du blev født. Med andre ord; du har taget dit første tigerspring
Det sker som regel omkring 5 ugers alderen. Og de ændringer far og jeg har observeret hos dig, passer fint til at vi officielt nu kan kalde dig for en lille “tigerspringer”… Det næste spring indfinder sig omkring 8 ugers alderen, men jeg synes allerede du gør ting som peger på, at du allerede er ved at være der.

Det har betydet at din søvn har været lidt mere ustabil de seneste dage, og du spiser også mere end du ellers har gjort. Du vil meget gerne ligge ved mors bryst HELE tiden, så mor er ved at være liiiiidt træt, fordi hun sidder længe oppe om natten for at amme dig. Vi satser på du finder tilbage til at tage et eller to gode lange stræk igen snart, så vi kan få sovet lidt

Men tigerspringet er ikke den eneste store ting, der er sket. I går mødtes mødregruppen for første gang her hos os. 5 dejlige unger var samlet med deres mødre, den 6. kommer med næste gang.
Jeg syntes det var dejligt at mødes med nogle ligesindede, som kunne berette om de samme frustrationer, glæder, bekymringer og sove historier man går og oplever, når man har fået en lille guldklump som dig. Jeg tror, det bliver et hyggeligt forum at være i, og når du bliver et par uger ældre vil du også få glæde af de andre børn. Du viste allerede i går at du bare er den sejeste unge! Du var helt rolig de timer vi havde besøg, og da der skulle tages billeder lå du lige så stille og roligt i modsætning til de små piger, der straks blev småsure

Der er i alt 6 børn i gruppen, 3 drenge og 3 piger:

Fra venstre mod højre: Aksel, Laura, Gaia, dig og Sophia.

Umiddelbart lod det til at du havde et godt øje til Gaia

I dag fylder du 6 uger….som tiden egentlig flyver afsted! Synes ikke det er mange dage siden vi kom hjem med dig fra hospitalet, og nu har du allerede været til din første lægeundersøgelse (som du selvfølgelig bestod med U/G, kryds og slange), og du er sørme også startet hos en zoneterapeut, så du kan få hjælp til at fordøje modermælken bedre. Vi synes allerede det har hjulpet lidt, men du tager stadig nogle ture og kører os helt ud i hjørnerne, når du ikke rigtigt vil sove.

På mandag skal far igen starte på arbejdet, og så skal du og jeg til at finde os tilrette i hinandens selskab. Det har været skønt at kunne have 6 uger sammen herhjemme – ikke mindst for far og dig. Er sikker på han kommer til at savne dig rigtig meget, når han nu skal i gang igen.

Der er sket en masse med dig de sidste par uger! Du er blevet rigtig dygtig til at holde dit hoved og du er begyndt at kigge dig rigtigt omkring og fokusere på farver og lys. Du pludrer også lidt, og en gang imellem giver du os de mest fantastiske “skæve” smil, så man fuldstændig smelter

Der trænes med at holde hovedet løftet….

…og et af de omtalte skæve smil