Connor's Corner

Det kræver altså sin baby at være så omsværmet! I løbet af de sidste knap 4 uger har der været en masse dejlige mennesker og besøge os. Forleden var det tante Tina der kom for at se dig for første gang, og det var vist kærlighed ved første blik:

Far er så heldig (og mor også) at han stadig har lidt over to ugers ferie endnu, og der bliver hygget igennem hjemme på matriklen:

Med alle de gæster, der har været på besøg, kan man godt blive en lille smule træt, og så er det jo godt, at man har nogen at sove lur sammen med:

Godnat og sov godt!

Forleden fyldte du 3 uger….som tiden går med sådan en lille fyr som dig. Fars barselsorlov sluttede i sidste uge, og nu er han så startet på sin 4 ugers sommerferie Jeg er ret sikker på, at far synes det er rigtigt dejligt at have så meget tid sammen med dig og det ser bestemt også ud til at I hygger jer fint i hinandens selskab:

Hygge hos far efter frokosten…

….og så liiiiige en lille lur ved mor…

Og så lige en tur på fars skød og strække ben….

Og når der rigtigt skal hygges igennem, så er det bedste i hele verden at komme ind og ligge sammen med far søndag morgen, når man lige har spist og fået ren ble:
Jow jow, to gange hr. Daugaard forstår da nok at hygge sig sammen

I dag fik du dit aller første bad – 13 dage gammel. Vi har gået og ventet på at din navle skulle falde af, og det gjorde den så her forleden…

Vi var meget spændte på, hvad du ville sige til at komme i vand, men du tog det i stiv arm og sagde stort set ikke en lyd. Til gengæld så det ud som om du nød det:

Lidt bestemt i ansigtsudtrykket, men mon ikke du bare skulle være sikker på, at far ikke tabte dig….
“Yeeeaaaahhhhh…….det her badehalløj er slet ikke så tosset”….
“Her kunne jeg sagtens ligge og flyde resten af dagen….”

Tak til tante Mie og onkel Niels for lån af badestativ, så mor og far ikke får hold i ryggen, når vi har “store badedag” de næste mange gange!

I går kunne du fejre 1 uges fødseldag og i den forbindelse besluttede du dig for at smide resten af navlestrengen. Så hun har du en fin rund navle.

Du har også haft masser af gæster den sidste uge. Du er en meget populær fyr, og alle vil gerne se dig, nusse om dig og nulre dig. Mor og far kan sagtens forstå det, for du er simpelthen verdens lækreste baby

I dag, lørdag, skal du til din første fest – og det endda et guldbryllup. Så vi skal til at gøre dig klar til den helt store charmeoffensiv.

Kære Connor

Så kom du endelig til verden! Fredag den 22. juni 2012 kl. 17.07 kom du ud efter en lang og hård fødsel.
Alt gik heldigvis som det skulle og du klarede det hele i fin stil. Men din mor var vist en anelse mere medtaget end dig. Det var nu nok mest fordi forløbet op til selve fødslen gik i gang var meget lang:

Jeg begyndte at få veers sent onsdag aften, men fik heldigvis et par timers søvn natten mellem onsdag og torsdag. Torsdag morgen kl. 4.30 vågnede jeg så og kunne mærke, at det ikke bare var små veer længere, men at de reelt var taget til. Dér begyndte så en lang ve-marathon, som skulle vise sig at komme til at vare i godt 37 timer! Hele torsdagen gik med at puste og stønne og intervallet mellem veerne lå på mellem 8 og 5 minutter. Jeg ringede til Hvidovre hospital nogle gange og snakkede med dem om det, men far og jeg blev enige om at blive herhjemme, for jeg ville alligevel nok blive sendt hjem, hvis vi tog derud, fordi fødslen ikke var nået til den aktive fase. Far hentede aftensmad om torsdagen og mellem veer fik jeg spist noget mad. Men det var langt fra særlig morsomt…

Da fredag morgen endelig gryede blev vi enige om at ringe til hospitalet igen. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt fostervandet var gået i løbet af natten, og heldigvis syntes de, at jeg skulle komme ind til en undersøgelse. Vi kom derud ca. 8.15 fredag morgen, men måtte så vente i halvanden time, før vi blev kaldt ind til undersøgelse. Dér var mor bestemt ikke glad!
Efter jeg var blevet undersøgt kunne de fortælle mig, at jeg var 4 cm åben, og det var lige præcis nok til at man siger, at fødslen så er i gang. Dernæst blev vi enige om at jeg skulle have en epiduralblokade, så jeg kunne få lidt fred og samle lidt kræfter til resten af fødslen.
Vi blev hentet over på fødegangen af jordmoderstuderende Signe, som tog sig rigtig godt af både far og jeg, og så kom jordmoder Lone og hilste på og fortalte om forløbet de kommende timer. De var utrolig søde og vi følte os i meget trygge og kompetente hænder.

Da kl. nærmede sig 14 kom der en læge og lage min epidural, og SÅ begyndte det endelig at blive nogenlunde rart at være mig igen. Jeg kunne ikke mærke de veer, der stadig kom og tog til, og jeg nåede at få lidt at spise og drikke og fik også sendt en lille hilsen til tante Mie, som ventede spændt på nyt omkring det hele.
Efter en times tid skete der så det, at din puls begyndte at dykke flere gange, og jeg begyndte at mærke smerter igen i maven. Derfor tog Lone og Signe lige et kig på mig og de kunne konstatere, at jeg på ganske få timer havde udvidet mig fra 4 cm til 10 cm, og SÅ gik det hele pludselig stærkt! Nu skulle jeg til at presse, og på lidt over en halv time var du ude og du blev lagt op på min mave.

Jeg tror jeg med sikkerhed kan sige for både mig og fars vedkommende at det var det mest fantastiske øjeblik, da vi så dig for allerførste gang og kunne se, at du var helt perfekt og fin og havde det godt. Far fik taget nogle gode billeder og dokumenteret din indtræden på verdensscenen:

Helt spritny – “hej smukke lille mand”

3112 gram og 52 cm lang. En rigtig fin og lækker dreng.

Far holder dig i sine arme for første gang. Kan man ane stoltheden???
Da jordmoderen bagefter var færdig med at undersøge dig og gøre mig helt færdig, kunne vi se frem til at komme over på Patienthotellet, hvor vi skulle være de næste 3 døgn. Der havde vi hjælp fra en masse søde og dygtige sygeplejersker, som kunne hjælpe mig med at få amningen i gang til dig og i det hele taget fortælle os om de kommende uger og hvad vi kunne forvente af forskellige ting.

Vi fik også besøg af en masse mennesker, blandt andet dine storesøstre, som havde glædet sig uendelig meget til at se dig:

Og tante Laila kunne heller ikke vente med at komme ud og se sin kommende gudsøn:

Nu har vi så været hjemme i nogle dage, og vi forsøger at finde ud af hvilken rytme du har og lære dig at kende. Én ting er i hvert fald sikkert: Far og jeg er fuldstændigt forelskede i dig og vi synes du er verdens mest dejlige, skønne, lækre og søde baby.

VELKOMMEN til verden Connor Christian Daugaard. Du var ventet med længsel

Endnu et projekt fik ben at gå på i weekenden. Når jeg ligger og ikke kan sove om natten eller tidligt om morgenen, så får tankerne frit løb, og en af de ting, jeg blandt andet har spekuleret på er, om det ikke ville være en god ide at male det puslebord, som vi har fået af tante Laila og onkel David. Og de der kender mig ved, at når der først er sået en tanke, så er der ikke langt til handling. Så efter at have overtalt far til at det ville være en rigtig god ide, gik jeg i gang med det lille projekt:

Jeg havde dog ikke lige tænkt på, at det var lidt for besværligt med maven at nå helt ned til gulvet, så far måtte træde hjælpende til:

Maven skulle selvfølgelig også dokumenteres her i weekenden, for det varer jo altså ikke ret længe, før den (forhåbentlig) forsvinder med lynets hast, når du først er født.

Du og jeg, uge 40(!) 39+0, den 17. juni 2012.

Er ved at være godt spændt på den kommende fødsel og se dig for første gang

3 uger til termin!

Jeg har nu gået hjemme de første 3 uger, og jeg må tilstå, at nogle dage har været ganske lange… Jeg er fortsat udfordret af bækkenløsning, så det er lidt begrænset, hvor meget jeg kan rende rundt og hvor meget jeg kan overkomme, desværre.

Vi var hos jordmoder sidste uge, og hun vurderede dig til at veje ca. 2850 gr. nu og at du ligger med hovedet nedad – dyyyyygtig dreng

Foredrag omkring selve fødslen nåede vi skam også i sidste uge. Det var ikke noget revolutionerende. Jeg har kun ét ønske: Please lad være med at ødelægge mig helt, når du kommer ud!!
Maven er stor nu, og den er i vejen for stort set alting. Den er også sunket lidt, men de kloge siger at det er helt normalt, og at det er tegn på, at du er ved at have lagt dig godt tilrette. I det hele taget er det ved at være rigtig spændende, for du kan i princippet ankomme når som helst nu.

Du og jeg, 38. uge (37+0), den 3. juni 2012.

Jeg tror du kommer til at blive verdens mest forkælede baby….men afgjort på den gode måde!

Ikke bare får du nogle forældre som glæder sig helt vildt til at tage
imod dig og passe på dig. Men du får også to søstre, som allerede
forkæler dig med alverdens skønne og dejlige ting, som du vil elske

I går ankom en pakke, som storesøster Amanda har bestilt til dig. Den er
nøje udvalgt blandt mange fine uroer og den skal selvfølgelig op og
hænge over din seng:Den er bare super duper sej. Tusind tak Amanda I søndags fejrede vi så Emmas fødselsdag, og ikke nok med at Emma selvfølgelig skulle have fødselsdagsgaver….næ, hun havde skam også en gave til dig:Et par super smarte bukser til når du er vokset lidt. Du bliver den sejeste baby i København. Det skal dine søstre nok sørge for. Tak for gaven, søde Emma

Så kom dagen, hvor jeg endelig kan gå fra på barsel og forhåbentlig få ca. 6 uger herhjemme, hvor jeg kan sove, slappe af, og få styr på de ting, som vi endnu mangler at få på plads.
Det er en dag, som jeg selvfølgelig har set frem til længe, men som jeg også har “frygtet” en lille smule. For jeg har jo ingen ide om, hvad der venter mig de kommende uger – og jo slet ikke, hvad der venter, når du først kommer til verden!

Jeg glæder mig selvfølgelig til det hele, men det kræver altså lidt tilvænning pludselig at have så meget tid til sig selv. Det er jo ikke som hvis man gik hjemme og havde ferie. Jeg er blevet temmelig besværet efterhånden og fordi jeg også har fået bækkenløsning, så er der grænser for, hvor meget jeg overhovedet kan fysisk. Kunne godt have ønsket mig at have været foruden den problematik.

Nuvel….jeg skal ikke løbe ture i forårsvejret eller gå lange ture nede på stranden. Det bliver nok noget mere stille og roligt så som hygge med veninderne, læsning på langs og en masse serier, der skal pløjes igennem på dvd’en. Har heldigvis en skøn kollega, der har været så venlig at sørge for at jeg allerede har noget at gå i gang med fra på mandag – thank god!

Sidste dag på job i denne omgang, 11. maj 2012. Det bliver nok meget godt ikke at skulle knokle så meget de kommende uger med den vægt, der er kommet på nu

Nedtællingen til barselsorloven er for alvor gået i gang nu. 4 arbejdsdage tilbage! På fredag den 11. maj, faktisk på din storesøsters fødselsdag, har jeg min sidste arbejdsdag i meget meget lang tid. Det er både en lettelse og en underlig fornemmelse på én og samme tid. De næste mange måneder er der ingen, der forventer noget af mig af arbejdsmæssig karakter. Ingen deadlines jeg skal overholde, ingen opgaver der skal løses, ingen møder der kræver min deltagelse. Jeg har for første gang i mit liv måneder foran mig, som jeg ikke har den fjerneste ide om, hvordan vil blive eller hvordan jeg vil have det med at gå hjemme

Jeg indrømmer gerne, at jeg glæder mig til at gå fra nu. Maven er tung, og jeg kan godt mærke, at kroppen er blevet væsentlig mere besværet end for bare ganske få uger siden. Jeg sover ikke helt så godt om natten længere og jeg bliver også hurtig træt og har ikke det store overskud længere… Så det er nok ganske fint, at jeg om få dage kan trækket stikket ud til den “professionelle” del af mit liv, og begyndes at koncentrere mig om de ting, der står foran mig/os. Bare tænk sig al den kvalitetstid vi to skal have sammen de kommende uger:
1. sove længe
2. sove lur midt på dagen
3. nyde foråret på café
4. hygge med de øvrige hjemmegående veninder, der barsler

Reden til dig er stort set bygget, men der er alligevel småting der mangler, som far og jeg skal få styr på her den sidste tid. Men ellers skal ugerne bruges på afslapning og søvn!

Maven vokser hurtigt nu, og vægten stiger da også stødt:

Sådan ser det ud her i 34. uge (7/5 2012, 33+1)

3. trimester er du og jeg nu nået til, og jeg skal love for at maven også er begyndt at indikere, at der ikke er nær så lang tid tilbage som der har været! Du vejer efter sigende ca. 1.200 gram nu og er stort set færdigudviklet. Nu skal du bare vokse og blive stærk. Jeg mærker dig tydeligt hver dag. En meget underlig fornemmelse. Som tante Laila så “fint” sagde det for noget tid siden: “Ja, man er faktisk bare en host”… En lidt creapy tanke, men også en meget speciel og overvældende følelse at mærke et barn i sin mave. Jeg glæder mig over det hver gang jeg mærker liv, og kan godt tage mig selv i at blive bekymret for dig, hvis du har været stille for længe.

Påsken er snart over os og for første gang nogensinde holder far og jeg LANG påskeferie. Det er tiltrængt, og jeg må også erkende, at jeg godt kan mærke, at jeg er blevet en lille smule mere besværet på det seneste. Jeg har det stadig godt, men jeg sover ikke helt så godt om natten mere og er ofte oppe flere gange, fordi du presser på min blære Men alle de ting tager jeg/vi med, for vi ved, at der venter os noget helt unikt og fantastisk, når du kommer ud til os.

Der er efterhånden gået nogle uger siden vi sidst fik lagt et billede ind af maven, så her kommer der dokumentation på vokseværket, og så kan man jo selv sammenligne:

Sådan ser maven ud den 31/3 2012, 28. uge (27+6)

Her til morgen var jeg til den 2. og næstsidste lægekonsultation, inden du kommer til verden. Det gik sådan set som jeg havde forventet, vægten var steget siden jeg sidst blev vejet i starten af januar, men heldigvis ikke alarmerende *pyyh* Du og jeg følger fortsat kurven for, hvor meget man normalt skal/må tage på i forbinelse emd graviditeten.

Livmoderen blev målt og fundet perfekt i størrelsen i forhold til at jeg nu befinder mig i 26. uge. Jeg afleverede også urinprøve, som man jo skal, og den skulle lige tjekkes en ekstra gang. Så jeg venter på svar som kommer i løbet af nogle få dage.

Lægen ville også gerne se, om han kunne finde din hjertelyd, og efter lidt besvær, så kunne man høre dit lille hjerte banke Det lød ikke helt så højt og tydeligt, som da jeg hørte det første gang i slutningen af december, men du er jo også blevet en hel del større siden dengang, og alt inde i maven fylder jo mere nu. Lægen syntes i hvert fald at alt lød fint, og han mente at du lige præcis i dag havde valgt at lægge dig med hovedet nedad.

Næste aftale der omhandler dit og mit ve og vel er hos jordmoderen lige inden påske. Vi glæder os til at “se” eller finde ud af, hvordan du så har placeret dig til den tid, lille prut.

Endelig er foråret begyndt og titte frem efter en lang og temmelig kold vinter. Det betyder, at far og jeg er begyndt at planlægge lidt fremad i forhold til hvilke ting vi har brug for, før du dukker op.

Vi har nogle dejlige og skønne venner, som allerede nu har været så søde at betænke os med bl.a. puslebord og tøj til dig, og tøjet skal jo opbevares et sted, selv der stadig er 3½ måned til du kommer. Så i går var far og jeg på kommode-jagt, og det gik faktisk slet ikke så dårligt. Vi er lidt udfordrede på pladsen i lejligheden, så derfor har vi tænkt en del tanker om, hvad der bedst kunne betale sig, så du fik en masse plads til dine ting samt hvad vi reelt har plads til i lejligheden.

Det blev til bl.a. denne fine kommode til dig:

…Og et skoskab til entreen, som vi desværre må vente 4 ugers tid på at få. Men smart er det!

I lørdags var vi ude sammen med mormor for at se på din første “vogn”… Mange vil nok sige at vi er meget tidligt ude, men jeg havde fået et tip fra en kollega, der lige for tiden er på barsel om, at der var nogle gode tilbud i en forretning på Frederiksberg på sådan nogle barnevogne, som vi var på udkik efter.

Vi snakkede lidt frem og tilbage med den søde ekspedient, som jeg godt nok lige skulle ind på livet af, før vi ligesom fandt “melodien”. Vi var oprindelig på udkig efter en vogn af mærket Beebob, men hun anbefalede os faktisk noget helt andet, som både skulle være bedre og nemmere at have med at gøre. Da vi havde set på den og far havde prøvet at skille det hele ad og også fundet ud af at sætte det sammen igen, var vi sikre i vores sag. Denne skulle være din allerførste vogn:

Far og onkel i gang med at få alle dele ud af kassen

Far studerer brugsanvisningen nøje, hvilket nok er meget godt, eftersom han forlod forretningen uden at få forhjulene med! Heldigvis blev det opdaget, før vi nåede at køre…

Den stolte far med din nye vogn…

Vi er sikre på, du bliver lykkelig for de mange trilleture i denne Turbo 4s

De første tegn på plukkeveer kom vist i dag. Jeg havde besluttet mig for at gå fra arbejdet og hjem, da jeg ikke rigtigt kan holde til at fitness træne mere. Det føles godt at få noget frisk luft og få brugt kroppen lidt. Og når det nu er sådan, at jeg ikke kan de ting, jeg plejer, så må jeg jo gøre de ting, som jeg rent faktisk kan holde til.

Jeg var nået til Knippelsbro, hvilket vil sige, jeg var næsten halvvejs, da jeg kunne mærke en underlig “smerte” i min venstre side, nede omkring hoften. Tilfældigvis læste far og jeg i går om, hvad der sker med min krop og med dig i denne uge (23. uge), og der stod der faktisk, om “jeg mon havde oplevet plukkeveer endnu”… Det grinte jeg lidt af, for jeg synes, det virker meget tidligt i forløbet at mærke den slags. Men det er tilsyneladende ganske normalt, og som sagt tror jeg, det var det, jeg mærkede på vej hjem i dag.

Jeg tror i øvrigt også, at du er begyndt at “sparke” derinde De sidste par dage eller uge, synes jeg, jeg har kunne mærke et eller andet udefinerbart, som meget vel kan være tegn på at du mosler rundt inde i maven. Dem der før har prøvet det, beskriver det som små bobler i maven. Jeg synes, det jeg har mærket, føles lidt som en kombination af “bobler” i maven og små “skvulp”. De kloge siger, at man skal kunne mærke liv hver dag fra ca. uge 24. Det kan dog variere, da moderkagen bl.a. kan ligge sådan, at babyen sparker ind i den, og det derfor er sværere for moren at mærke barnet. Nogle steder står der også, man måske først kan mærke det fra 27. uge. Min moderkage ligger ud mod maveskindet, og derfor er det lidt svært for mig at vide helt præcist, hvad det er, jeg mærker. Men jeg tror, at det jeg mærker for tiden er dig, og at alt er normalt.

Sådan ser maven ud 19/2 2012, 23. uge (22+0)

I går var det Valentines dag, en amerikansk opfindelse som i udgangspunket mest er en pengemaskine udi blomster, balloner og chokolade. Ikke noget som din far og jeg normalt har “fejret” på nogen som helst måde.

Men se lige her, hvad han kom hjem med til mig i går:

Jeg tror, jeg med sikkerhed og ikke mindst ærlighed kan sige til dig, at du får verdens bedste og kærligste far!

Jeg bruger rigtig meget tid på at spekulere over, hvem du er – altså hvilken lille personlighed der ankommer til sommer. I virkeligheden handler mine grublerier ikke så meget om hvordan du kommer til at se ud, eller det gør det selvfølgelig også, men mere om du mon har temperament, om du er/bliver kræsen, om du kan gribe en bold og aaalt mulig andet…

Mht. temperament kan jeg afsløre, at du vil være et temmelig bizart “Hougaard-afkom” hvis ikke du har bare en lidt kort lunte. Der er nogle gange ikke så pokkers langt fra 0-100 hos din mor, men til gengæld er din far en rigtig rooolig mand, som stort set aldrig bliver hidsig eller hidser sig op – det sidste håber jeg især går i arv!

Kræsenheden tror jeg faktisk ikke rigtig på – ikke sådan rigtigt i hvert fald. På den anden side vil en smule mindre kærlighed til mad måske hjælpe dig mod nogle af de vægtkampe, som din mor har kæmpet med hele sit liv. Jeg håber af hele mit hjerte at du også her arver nogle gode og stærke gener fra din far, så du ikke skal slås med den slags på længere sigt. Og så har du jo to storesøstre som har lovet mig, at de nok skal lære dig at spise fisk – en disciplin som din mor ikke mestrer særlig godt, desværre. Så dét ansvar overlader jeg til dem og til far

Siden den første scanning i december måned, gik vi og ventede på at vi skulle til den næste scanning, som kaldes for “misdannelsesscanning”. Et relativt træls udtryk, da det for de fleste vordende forældre er en scanning, der til dels handler om at få at vide, hvilket køn deres kommende barn har, og – selvfølgelig, at alt er i fineste orden.

Scanningen foregik igen på Hvidovre hospital en dag i starten af februar 2012, og den var ventet med længsel og spænding.
Far og jeg kom derud og blev mødt af en meget sød og venlig sygeplejerske, som forestod turen rundt “i min livmoder”, så at sige. Hun var rigtig god til at forklare de ting du scannede for og vise os de forskellige ting på skærmen. Det stod hurtigt klart, at du endnu en gang viste dig fra din bedste side 😉 Da vi startede scanningen lå du i min venstre side med bukkede ben og dine fødder hvilende på min blære! Da vi sluttede scanningen havde du flyttet dig over i højre side og lå nu med strakte ben. Vi tænker du nok syntes, det var lidt irriterende at blive skubbet sådan rundt…

Før vi helt sluttede seancen af, havde far og jeg talt om, at hvis det var muligt, ville vi gerne have afsløret, hvilket køn du var. Jeg spurgte derfor den søde sygeplejerske, om hun kunne se det. “Måske, sagde hun venligt”. “Jamen skal vi så ikke prøve?”, spurgte jeg forsigtigt, mens jeg stadig lå på briksen. “Jo, det kan vi da godt”…og så gik der ikke mange sekunder før hun glad udbrød: “Jamen I skal have en lille dreng, SE….dér er hans lille tissemand”….. I samme sekund begyndte jeg at græde. Det var så overvældende at få det at vide. Vi havde talt meget om det op til scanningen og har siden vi vidste, at du ville komme, talt om, at det ville være dejligt med en lille dreng, da far jo har to piger allerede og der er så mange piger i familien. Og pludselig var det en realitet. Du var vores lille dreng, helt fin og frisk, og et stort ønske blev den dag opfyldt
Scanningen blev foretaget den 2/2 2012, i 20. uge.

Den 13. december 2011 skulle vi til den første scanning, nakkefold scanning. Vi havde fra start besluttet, at vi ville takke ja til sådan en. Det er ikke alle der vælger det. Vi var både spændte og en lille smule nervøse. Var alt nu som det skulle være, ville tallene se ud som de skulle osv. Der var mange tanker, der kørte rundt i hovedet.

Scanningen foregik på Hvidovre hospital, og selve scanningen er et resultat af flere forskellige ting, der til sammen udgør en værdi. Det man lægger til grund for resultatet er: alder, størrelsen på nakkefolden og blodprøver, man har fået taget på forhånd (double test). For at de anbefaler at man fortsætter graviditeten, skal man helst have et samlet tal til sidst der ligger over 400. Mit tal var på 2.971 og altså et langt stykke over. Det vakte naturligvis stor stor glæde.

Under scanningen viste du allerede format. Du skød ryg og spjættede rundt, så sygeplejersken rigtigt kunne måle og se alle de ting, som hun gerne skulle kunne. En meget fin baby, sagde den søde dame, som hed Dorthe. Vi kunne dermed tage hjem med forvisning om, at alt så ud til at være i skønneste orden.

Mellem jul og nytår var vi også til den første samtale med vores jordmoder. Det første besøg handlede dog mest om at udfylde papirer, tale om kosttilskud, motion og den slags lidt kedelige ting. Til sidst ville hun gerne måle livmoderen, og måske hvis vi var heldige, kunne vi også komme til at høre din hjertelyd. Det er ikke altid, det kan lade sig gøre så tidligt i forløbet. Men dårligt havde hun sat sit udstyr på min mave, før vi kunne høre en tydelig og stærk hjertelyd. Endnu en gang kunne vi gå fra en konsultation glade og lettede over at alt igen så ud til at udvikle sig fint og planmæssigt.

Dårligt var graviditeten blevet konstateret og fordøjet, før jeg måtte vinke farvel til alle former for kaffe

Det kom fra den ene dag til anden. Væk var lysten til lækker kaffe på caféerne med veninderne, lysten til at nyde min kaffe over lang tid i weekenderne, ja i det hele taget blev kaffe et fy-ord og noget jeg gjorde/gør store anstrengelser for ikke at være i nærheden af! Det er lidt synd for din far, for han elsker jo stadig sin morgen- og aftenkaffe. Men dejlig som han jo er, så er han blevet stor the-drikker gennem de seneste måneder, og det sætter jeg jo stooor pris på.

Mit daglige mareridt består i at komme op af metroen ved Kgs. Nytorv og komme forbi de to små kaffevogne, der står lige for enden af trapperne. Duften som jeg før nød i fulde drag kan nu få hele min mave til at vende sig. Nogle morgener har det været så grelt at jeg var bange for, jeg måtte ofre mig på åben gade. Det er dog heldigvis ikke kommet til endnu, og det er også blevet en lille bitte smule bedre med tolerancen, men ikke med lugten eller den manglende lyst. Jeg håber, den vender tilbage, når du til sommer kommer ud til os