Connor's Corner

Så blev det for alvor efterår – igen, og vi er hjemvendt fra endnu en fantastisk ferie på vores yndlingsø! 14 skønne dage fyldt med solskin, varme, oplevelser, familietid og ikke mindst dasetid!
Vi var så priviligerede at have 14 dages efterårsferie i år, og lad det være sagt med det samme; det ER bare federe med 2 uger end en enkelt uge, der næsten er gået før man for alvor er kommet i gang med at holde ferie.

I år lagde vi ud med et kort ophold i Larnaca by, og det var en god oplevelse at få et indblik i en af Cyperns større byer, som er lagt mere end bare en lufthavn. Vi havde en dag til rådighed, hvor vi bl.a. besøgte Larnaca Castle (nok nærmere end fæstning, men whatever…) og den store strandpromenade, som snarere mindede om en bred boulevard:




Man mærker meget hurtigt at her er tale om en by, der rummer mange flere ting, og som fungerer på en lidt anden måde end de byer, der ligger nær kysten, hvor det primært er turisterne, der huserer. Det var fedt at se noget noget nyt, men også at mærke, at det ikke er noget vi går og bilder os selv ind, når vi længes “hjem” til vores faste tilholdssteder på denne ø, som denne gang var vores 6. besøg.

Efter Larnaca satte vi kursen mod Fig Tree Bay, nærmere betegnet Pernera, hvor Mormor og Fut ventede på os. Det var skønt at “komme hjem” igen, og samme aften fik vi fejret mormors 77 års fødselsdag, en anelse forsinket:


Og den der fødselsdags hat er ganske populær:


Vi havde en fantastisk aften, og endnu engang lykkedes det dig at falde i søvn, inden vi nåede at få dig puttet. Det er HELT utroligt hvor du kan falde i søvn henne:


Der var ikke noget at sige til det. Vi havde haft en lang og begivenhedsrig dag, og hvor er det dog bare nemt og let at det kan lade sig gøre at have dig med ud til sent, uden det giver problemer!

De kommende dage gik med at hygge med Mormor og Fut, som vi havde en uge sammen med, inden de skulle hjem til vådt efterår. Vi var vanen tro ude og sejle med Panikkos – det var Fut’s fødselsdagsgave, og denne gang var du endnu mere modig, end nogen af os havde turde drømme om…. Du valgte simpelthen at prøve at hoppe ud fra stævnen denne gang – fuldstændig vildt og du gjorde det bare SÅ flot:



Vi havde en fænomenal dag på båden, og der var ingen tvivl om, at du også havde det super fint:

Der var dasedage på stranden og ved poolen, og der var sørme også tur på vandcykel med far og Fut:




Far og jeg fik mulighed for at komme på tur til Troodos bjergene med vinsmagning og besøg hos Cyperns ældste kloster:


Det var en fantastisk tur, hvor vi prøvede traditionel cypriotisk meze og kørte på helt ufattelig smalle veje op ad bjergskråninger og besøgte små landsbyer, heriblandt også en middelalderby, som UNESCO har taget under sine vinger. Og imens vi var kulturelle, hyggede du derhjemme med mormor og Fut og fik spillet en masse yatzy og blev forkælet.

Den sidste aften inden mormor og fut skulle hjem, fik vi sagt pænt farvel og tak for en god ferie på vores yndlingsrestaurant, og de fik sagt farvel til Leo og Isaac:

Efter en uge smuttede mormor og Fut tilbage til Danmark, og vi havde så en hel uge, bare os tre, hvilket også var virkelig dejligt. Også her var vi ude og opleve! Vi tog på tur med Mr. John til den nordlige del af Cypern, som siden invasionen i 1974 har været under tyrkisk styre. Mr. John er født og opvokset i Farmagusta, og var 15 år gammel, da invasionen skete. Det var en meget anderledes oplevelse at krydse grænsen i nord og besøge Farmagusta, som i dag mest af alt ligner en spøgelsesby, hvor grænseposter og pigtråd sørger for, at ingen uvedkommende kommer for tæt på. En meget trist og sørgelig historie, særligt for de græsk-cypriotere, der mistede deres hjem, deres land og blev skilt fra deres famlier, da invasionen fandt sted.
Vi måtte ikke rigtig fotografere det afspærede område, men vi fik taget lidt billeder fra “the golden coast”. Hvilket spild at man stadig ikke har fundet en løsning for denne konflikt, så de der stadig ejer huse og landområder kunne komme til deres retmæssige arv:


Vi fik også nogle anbefalinger til at komme ud og spise rigtigt lokalt, og valgte en aften at tage en taxa væk fra kysten og alle de andre turister og køre ind i landet. Det fortrød vi ikke! Vi fik en oplevelse ud over det sædvanlige og sad bord om bord med lokale cypriotere:

Vi nåede skam også at prøve nogle nye restauranter af i Pernera (man tager jo ikke 4 kilo på af igenting på 2 uger!):

Men det hændte også at I tog til takke med mit køkken, hvilket var godt for vores pengepung:

Du fik dig også en ny ven denne gang. Det var Adam, vores ufattelig søde morgenvært og bartender, som faldt totalt pladask for dig, din charme og søde væsen. Han gav dig endda lov til at komme ind i poolbaren og hjælpe med at knuse is til fars mohito, og der faldt også en hel del sodavand af i løbet af den sidste uge, som vi ikke fik lov til at betale for:

Du syntes det var virkelig sjovt at få lov til at hjælpe Adam, og du blev så ked af det, da vi skulle sige farvel.

Vi havde endnu engang en suveræn og helt igennem vidunderlig ferie! Denne ø og de mennesker vi møder på vores vej, når vi rejser hertil, er bare kommet under huden på os, og vi er langt fra færdige med at rejse hertil.
Så med risiko for at gentage, hvad jeg før har skrevet i indlæg, der har omhandlet vores rejser til Cypern:
Tak for endnu en fantastisk ferie, Connor, og tak til mormor og Fut for at være med til at gøre den så god! Og så selvfølgelig på gensyn i 2020!!

Årets Tivolitur havde vi faktisk for en måneds tid siden, men vi (læs jeg) har haft for meget om ørerne til at få opdateret bloggen.
Men 24. august var hele familien sat i stævne af mormor, som havde inviteret os på middag på Perlen.

Inden vi dog nåede så langt havde du, jeg og far en hyggelig formiddag, hvor vi fik prøvet en masse ting, og spist en lille let frokost i Søcaféen. Og du er blevet ret så glad for fladfisk, så den stod naturligvis på fiskefilet:

I år var fætter Oliver også med i Tivoli, og I to havde en super hyggelig dag, hvor I fik prøvet en masse forskellige ting, bl.a. veteranbilerne:


En super hyggelig dag med hele familien, hvor der blev snakket, grint og hygget, og i år blev turen afsluttet med at jeg tog en tur op i Det Gyldne Tårn sammen med alle de unge mennesker!!!!

Ovenpå en masse rejseaktivitet i juli måned, havde vi lige halvanden uges ferie hjemme inden skolestart og hverdagen igen bankede på.

Vi brugte dagene på at slappe af i haven med pool og grill, vi nåede ud til Dragør og besøge Tina, Thomas og Mads. Og så nåede vi også lige at få fikset en legeaftale med Christoffer, som kom hjem fra Tyrkiet dagen før vi havde besluttet at tage i Den Blå Planet.
Heldigvis kunne vi nå at få Christoffer med, og I to havde en fantastisk dag sammen og prøvede en masse forskellige ting. Blandt andet fik I rørt ved fladfisk, søstjerner og krabber:
I fik også ser rokkerne, men de var ikke sådan lige til at klappe:
Ved de store akvarier gættede I fisk:
Og så var vi også så heldige at nå at se børneteater med hajen Hik, som ikke var en helt almindelig haj. Du var endda så modig, at da Rasmus spurgte, om der var en dreng eller pige tilstede, som kunne komme ned på scenen og hjælpe Hik med at udføre tryllenumre, så rakte du straks hånden i vejret og fik lov til at komme ned på scenen:
I fik også prøvet hvordan det føles at komme i fiskespa – dog ikke med fødderne, men alligevel:
I var meget begejstret for spa’en, og var svære at få med videre. Men det lykkedes da I opdagede, at der var en stor legeplads udenfor, hvor man blandt andet kunne lege med vand. Det fik I hurtigt en times tid til at gå med, og da I havde fået krudtet af vendte vi snuderne hjem mod Bykæret, hvor I fik frokost og legede resten af dagen. Og ja….der blev selvfølgelig (også) guffet pandekager, som der jo altid gør, når Christoffer er på besøg:

En rigtig sjov og hyggelig sommerdag!

I juli måned, kort efter vores hjemkomst fra Toscana, satte
vi kursen mod Berlin.
Det var din første tur til den tyske hovedstad, og du glædede dig rigtig meget
til at komme derned.
Vi havde mormor og Fut med på turen, og Fut havde fundet et fint
lejlighedshotel i Mitte, som lå tæt på mange af de ting, vi gerne ville se.

Vejret var varmt i Berlin, så en af de første ting vi gjorde var at tage ud og
sejle på floden Spree, som løber gennem Berlin. Vi hoppede på båden ude ved
Charlottenburg, og så havde vi ellers halvanden times sejllads, hvor vi så
mange spændende ting fra vandsiden:

Mens vi var i Berlin fyldte far år, og han skulle
selvfølgelig fejres med gaver og kaffe på sengen samt en god middag om aftenen. Far havde valgt at vi
skulle spise italiensk, så det gjorde vi:
En dejlig dag og en god fødselsdag for far fik vi holdt! Han så i hvert fald tilfreds ud
Vi
besøgte også Berliner Story Bunker museum, som ligger i en gigantisk bunker fra 2. verdenskrig bag
Potsdamer Platz. Museet har 30 små udstillinger eller stoppesteder, så man
kronologisk bliver ført gennem Berlins historie. Historien
vises i store billeder, film, skulpturer og tidstypiske ting. Nogle af
udstillingerne er som at træde ind i en film – fx det ødelagte Berlin i 1945.
Her er der ruiner, flygtninges kufferter, spande med sten fra
“trümmerfrauen”, der alt sammen skal gøre udstillingen så levende som
muligt. Et beskedent – men effektivt museum hvor du fik din egen audio-guide,
så du kunne få historien fortalt på dansk. Genialt når man har mindre børn
med!
Det var en stor oplevelse for dig, og for os var det lidt af en udfordring at
forklare (i børnehøjde), hvad der skete under 2. verdenskrig og den kolde krig, samt hvem der
egentlig gjorde hvad. Vi måtte ikke fotografere i selve bunkeren, så derfor har vi ingen billeder af selve udstillingerne, men vi snød os til et enkelt af dig dernede:
I nærheden af Berliner Story Bunker ligger Check-Point Charlie, og det skulle
vi selvfølgelig også besøge. Et stykke af muren så vi også, og far og jeg prøvede
på den mest pædagogiske måde at forklare, hvad Check-Point Charlie egentlig var
og hvad det blev brugt til, indtil nedlæggelsen i juni 1990 i forbindelse med
Tysklands genforening:
Sidst, men ikke mindst, nåede vi også at besøge The Wall – Panorama Berlin, et
museum der giver en kunstnerisk
repræsentation af livet i skyggen af Berlinmuren. Her kunne vi Kreuzberg på
en fiktiv efterårsdag i 1980’erne:
Vi så
den såkaldte dødsstribe og grænsefaciliteterne og vi gik op på den 4 meter høje
besøgsplatform, hvor vi fik en fornemmelse af, hvor almindeligt, men grusomt,
livet var i skyggen af muren:
Det var faktisk så voldsomt at du til sidst blev en smule beklemt og syntes, at nu havde vi befundet os længe nok
i historien. Men efterfølgende har vi haft mange gode snakke om Berlin, muren, hvordan man kunne dele en by, og hvem der egentlig var de gode og de onde. Det
var sjovt at opleve Berlins historie gennem gennem dine øjne, Connor, og nok ikke sidste gang.

Ved siden af museer og de mere traditionelle turistting, man kan foretage sig i
en storby, var du også ude og køre både i sporvogn med Fut og U-bahn med os samt besøge VW. Og
vi var selvfølgelig også ude og shoppe lidt og så Fernsehturm og Kurfürstendamm
osv.:
Vores tur sluttede vi af med en god frokost på Blockhouse på
Alexanderplatz, inden turen gik til Tegel og DK:

Dagen
efter svømmecampen sluttede satte vi kurs mod Italien, nærmere betegnet
Toscana. Tre familier var klar til ferie og ballade og vi glædede os alle
rigtig meget til at komme ned og se, hvad det var for noget, vi havde lejet:
Camilla
og Co var taget afsted i forvejen, så dem mødtes vi med dernede. Familien
Mueller mødtes vi med i lufthavnen, og så var vi ellers klar til at indtage de
italienske bjerge.

Vi fløj til Pisa og fik hentet vores lejebil og kørte derefter de ca. halvanden
time op i bjergene til den lille by San Romano, hvor vores huse lå. To fine
stenhuse på en stor grund med fælles pool og stor græsplæne, hvor der blev
spillet en masse fodbold og petangue. Nuvel; Køleskabene var over et døgn om at
køle ordentligt, internettet fungerede faktisk kun i det ene hus, opvaskemaskinen
gik i stykker i starten af ugen i det andet hus, og vi havde vores udfordringer
med fluer i køkkenet, da vi ramte midt på ugen. Husene blev derfor omdømt til:
”Flue/internethuset” og ”The fridge is not working-huset” Men ser man bort fra
de mindre bump på ferievejen, så var det et super fint og charmerende sted og
vi fik umiddelbart god valuta for vores penge. Italien er jo bare dyrt at
feriere i i højsæsonen. Men ved at vælge en ferieform og ikke mindst være så
mange mennesker afsted sammen, så blev afbrækket fra hverdagen også så meget
større og oplevelserne ligeså.

I
løbet af ugen besøgte vi en masse små landsbyer i bjergene. Vi var bl.a. på
marked i Castelnuovo og så domkirken, som ikke var lige så imponerende som
mange andre kirker i Toscana, men dog et besøg værd. Vi vandrede også op for at
se Fortezza delle Verrucole, et fort/fæstning fra middelalderen, der både havde
et fængsel og en fantastisk udsigt (det var dog lidt hårdt at nå op til toppen i middagsheden!):

I Castelnuovo fandt Isa en restaurant, og hun var opsat på at skulle have pizza. Desværre er det bare sådan i Italien at man restauranter kun serverer pizza om aftenen!! Så hun blev noget utilfreds, men alligevel glad igen, da vi endte med at få serveret noget af det bedste pasta, vi overhovedet fik i løbet af den uge, vi var dernede:

Vi
besøgte også Lucca, en gammel renæssanceby, som er omgivet af en 4 km. lang
bymur. Lucca er meget turistet, men alligevel charmerende og har en masse fine
butikker, hvor man sagtens kunne købe sig fattig. Vi fik shoppet lidt og spist
en dejlig frokost på Piazza del Mercato sammen med alle de andre. Det var mega
varmt, nærmest som at sidde i en gryde, så da vi var færdige med frokosten,
valgte vi at vende næsen hjem til huset, så vi kunne få en svømmetur i poolen.
Det var i øvrigt vores sidste dag før afrejse, så vi var flere der gerne ville
hjem og slappe af, inden turen gik hjem til DK dagen efter:

Når vi
ikke var på sightseeing havde vi dage, hvor vi bare hang ud ved poolen og
slappede af og lavede en masse lækker mad og hyggede os alle sammen. Og jeg
skal da også love for, at du tog et ordentlig ryk i forhold til svømningen, da
du kom derned. Der gik ikke mere end en enkelt dag sammen med Gaby, Panter og
Vilma, så havde du smidt de nyindkøbte badevinger (vi havde glemt at få nogen
med), og så sprang du ellers glad i poolen, både som bombe og med forsøg på
hovedspring. Jeg bør nævne at du jo ikke kunne bunde nogen steder i poolen,
hvilket bare gjorde det ekstra vildt. Det var simpelthen så stærkt!! Og du var
ikke så lidt stolt! Og forældrene ligeså:

Når
man har så skønne venner, som man kender så godt, så er det faktisk som at være
på ferie med sin nærmeste familie – uden alle familieskænderierne.
Vi havde nogle fantastiske aftener og til trods for at vejret altid er en smule
utilregneligt, når man bor oppe i bjergene, så havde vi minimum 25 grader hver
dag, og det føltes ofte varmere. Så tante David og jeg var enige om, at det nok
var meget godt at solen ikke bankede ned på os hele ugen. For så var vi vist
endt som stegte grilltomater – helt uden at komme på grillen!

På
vores sidste dag valgte vi at lægge vejen forbi Pisa, da vi alligevel skulle
flyve hjem derfra. Pisa er en mystisk by, og mange taler ikke særlig
flatterende om den. Det er en provinshovedstad, men ikke en rigtig storby som
f.eks. Firenze. Ethvert barn i verden har hørt om Det skæve Tårn i Pisa, og
hvert år vælter to millioner turister ud af busserne og fotograferer tårnet og
de andre smukke og skæve bygninger på Campo dei Miracoli (miraklernes eng),
mens de lægger enorme summer i de vulgære souvenirbutikker og bidrager til
Pisas kommunekasse.
Og vi skulle selvfølgelig også se de kendte vartegn:
Det
sjoveste var dog næsten at se de tusindevis af turister, der stod nærmest
ovenpå hinanden for at få taget et billede af dem selv, hvor de enten læner sig
op ad tårnet eller får det til at se ud som om det forsøger at stoppe tårnet
fra at vælte. OMG!
Vi havde blot et par timer i Pisa inden vi skulle være i lufthavnen, så vi
besluttede os for at få en sidste italiensk frokost sammen med familien
Mueller, og endnu engang var vi heldige med valget, for vi fik det lækreste mad
– og alle fik endda det de havde bestilt. Det kan man ikke altid være sikker på
man får, når man er 13 mennesker, der går ud og spiser!!! Det var feriens
første erfaring, men heldigvis også kun den første aften, det skete.

Toscanaferien var en succes på alle mulige måder, og jeg
tror ikke det er sidste gang, vi tre familier rejser ud i verden sammen. Alle
jer unger havde en mega fed uge, hvor I var super gode til at være sammen på
trods af lidt aldersforskel, og vi voksne fik samlet endnu flere minder sammen
til scrapbogen.

Tusind tusind tak til både the Muellers og Randklev/Kjær-klanen for en
fantastisk fed ferie!!! Det er længe siden Bo, jeg og Connor har grint så
meget, drukket så meget (tror nogen næsten fik hhv. Aperol/Martini Rossi forgiftning.red) og spist så meget lækker hjemmelavet mad!!

Vi ses i Frankrig i 2020 eller i Italien i 2021, ik?!!

Sommerferien er godt i gang, og du er så heldig at have hele 5 ugers ferie!

Den første uge brugte du sammen med en masse andre børn på KVIK Svømmecamp, hvor der i en hel uge var arrangeret en masse aktiviteter, både i vand og på land. Du havde selv valgt at du gerne ville prøve sådan en svømmecamp, og du synes også det var en super sjov uge, hvor du faktisk var så heldig at være sammen med en af dine klassekammerater fra CD, Carl Elias:

Hver morgen afleverede far dig kl. 8, og så gik dagen ellers i gang med diverse aktiviteter. I kunne naturligvis ikke være i vandet 6 timer om dagen, så ind i mellem var der også skattejagt, forskellige boldspil og anden leg.

Der er ingen tvivl om at du på de 5 dage lærte helt vidt meget i forhold til din svømning! Far og jeg kunne i hvert fald se store forandringer, da vi efter svømmecampen tog til Italien. Mere om det i et andet blogindlæg.

Sidste dag var der diplomoverrækkelse, og det var et par stolte drenge der viste diplomerne frem:

Campen har givet dig en enorm selvtillid og du har lært rigtigt meget. Ikke bare i forhold til svømning, men også at man nogle gange kan møde lidt “modstand” og hvordan man så tackler det bedst muligt. At man ikke bare giver op, men at man en gang i mellem skal overvinde sig selv, og bagefter kan se, at der ikke var noget at være bekymret eller nervøs over.

Du gennemførte campen, og du var super glad og stolt fredag eftermiddag, da far hentede dig, og du kunne vise mig dit diplom og fortælle, hvad I havde lavet. Og du voksede mange meter i forhold til at lære at tackle lidt modgang eller “bekymring” og komme ud på den anden side, stærkere og mere modig. Så flot, ikke mindst når man tænker på, at det var din første camp med en masse børn og voksne, som du slet ikke kendte fra start. Du er en sej lille dreng!

“How old are you now, how old are you now, how ooooold are yooouuuu nooooow”
Sådan sang I i klassen dagen før din rigtige fødselsdag. Og sikke en fødselsdagsfejring den har stået på i år. Hele 3 fødselsdage blev det til, da vi var nødt til, af praktiske hensyn, at dele det op.
For første gang skulle du holde fødselsdag både for familien og også for din klasse. Så mor og far har måtte til lommerne i år, og der blev godt nok løbet stærkt den uge, hvor alle arrangementerne stod på!

Vi lagde ud med fødselsdag for fars familie den 16. juni. Det blev en lille men meget hyggelig fødselsdag, da hverken nordmænd eller århusianerne havde mulighed for at komme. Du havde bestemt menuen – burgere, og derefter var der kage og masser af hygge i det skønne vejr:
Og der blev også leget med fly sammen med onkel Christian:

Den 21. juni fortsatte vi så med fødselsdag for hele 0. klasse. Alle anstrengelser var selvfølgelig det hele værd, for det var en super spændt og glad klasse jeg og nogle af de andre forældre hentede fredag eftermiddag, og så var der ellers lagt i kakkelovnen til den helt store superhelte-fest med skattejagt og leg og lækker mad og kager:

Fødselsdagen holdt du sammen med Davin, Liva, August, Amilah og Nova, og I var allesammen fuldstændig oppe og køre og havde den mest fantastiske dag sammen med jeres klassekammerater:
Der blev kreeret superhelte-masker til skattejagten og så gik det ellers over stok og sten til de forskellige poster, hvor der til slut selvfølgelig var en skat:
Du var en meget glad, men også meget træt dreng, da du fredag aften faldt til ro, så du kunne være klar igen lørdag, hvor der skulle holdes fødselsdag for mors familie.

Dagen startede vi med morgenbrød fra bageren, og så var der fødselsdagsgaver fra mor og far; billetter til Cirkus Summarum samt landsholdstrøje med dit navn trykt på:
Om eftermiddagen kom alle din gæster, enkelte måtte vi undvære, bl.a. onkel Michael, som stadig var på Kreta.
Vi var igen i år heldige med vejret, og kunne være udenfor hele dagen, hvor far styrede grillen og efterfølgende var der kagemand og cypriotisk fødselsdagssang, som Leo have sørget for at give os med hjem:
Der var også masser af flotte gaver; bl.a. to fodbolde, Fremad Amager startsæt, fodboldstøvler, Liverpool trøje med dit navn på, målmandshandsker og gavekort til Tivolitur. Din begejstring var da heller ikke til at tage fejl af:
I løbet af lørdagen nåede du vist også at prøve alle dine nye fodboldtrøjer:

Alle vores gæster havde en dejlig eftermiddag og aften, og hyggede sig mens der blev spillet fodbold og dart:
Jeg ved godt jeg siger det hvert år, og jeg ved også, jeg kommer til at sige det igen; Jeg kan altså ikke helt forstå at der er gået endnu et år, og du nu er fyldt 7 år og efter sommerferien skal starte i 1. klasse.
Tusind tak til mormor, Fut, kusinerne, fætter Caspar, tanter og onkler og gudmor Laila og tante David, som var med til at gøre din dag HELT fantastisk!

Nogle gange har jeg lyst til at stoppe tiden, men jeg glæder mig også over at se din udvikling. Du stortrives i din klasse, til dine fritidsaktiviteter og i vores familie og i vores nærmeste vennekreds. Det er en stor fornøjelse for far og jeg at have dig med, for du finder stadig glæde i det små og kan stadig sætte pris på de simple ting.

Vi elsker dig, Connor. Stort tillykke med de 7 første år

2019 står i H.C. Andersens tegn – for vores vedkommende. For som han sagde: “At rejse er at leve”, og hvis der er noget vi gør i dette herrens år, så er det at rejse.
Efter min eksamen den 6. juni satte vi dagen efter kursen mod Atlanterhavet og den lille ø, Porto Santo, som ligger i nærheden af Madeira.
Øen er ganske lille, ca. 42 kvadratkilometer, så den er til at overskue. Men som bekendt behøver noget ikke at være stort, for at være godt.

Du havde glædet dig rigtig meget til at komme afsted, og til at komme til en ø, som vi ikke rigtigt kendte noget til.
Vi ankom til solskin og varme og der gik ikke længe fra kufferterne var smidt ind i lejligheden til du var at finde i poolen:
Eftermiddagen brugte vi ved poolen og om aftenen fik vi en dejlig middag:
Vi havde alle været meget tidligt oppe, så da vi kom tilbage på hotellet gik luften ud af ballonen og du måtte kapitulere:

Vi havde en uge på denne skønne lille ø, som på trods af sin størrelse havde masser at byde på. Blandt andet ligger der en utrolig hyggelig by, hvor man finder fine små butikker, en fin strandpromenade med små boder og pladser, smalle brostensbelagte gader, og så har øen også 9 km. kyststrækning, som er så smuk og pittoresk, at man kan sidde i timevis og kigge på den og havet:
Og ind imellem gåturene måtte der naturligvis et pit-stop til:
Dagene brugte vi på at udforske øen. Vi var blandt andet på ørundtur, hvor vi desværre ikke havde det bedste vejr. Det var blæsende og vi fik en lille smule regn, da vi kørte rundt. Men vi fik da besøgt et museum, som en lokal mand på øen egenhændig har bygget op. Her kunne man se de berømte Porto Santo møller samt forskelligt værktøj, som man i tidligere tider har brugt til at dyrke jorden. Også de berømte vandfontæner kunne vi se i miniudgaver samt smage på den kendte Porto Santo vin (som smager lidt henad sherry):
Vi besøgte også øens fuglepark, hvor vi så alt fra svaner, papegøjer og kakaduer til påfugle med unger:
En fin tur, hvor vi fik et indblik i øens historie og opdagelse (Columbus).

Efter et par dage med overskyet, men dog varmt vejr, kom solen atter igen, og vi spildte ikke et eneste sekund i forhold til at kaste os ud i de store Atlanterhavsbølger og få suget noget sol til os. Og når huden lige skulle have en vandpause, så var der linet op med strandfodbold på Europas lækreste strand:
Vi nåede også at fejre Futs 73 års fødselsdag med champagne og gaver og en god middag om aftenen:

Da vi bookede denne ferie engang sidste år, vidste vi ikke rigtig noget om øen eller hvad den havde at byde på – udover den fantastiske kyststrækning, som man kan finde masser af billeder af. Men Porto Santo overraskede på den mest positive måde. Her er en ø, som ikke har ret meget turisme og hvor man kommer helt tæt på de lokale portugisere, som i øvrigt er utrolig hjertevarme og imødekommende. Øen har ikke et stort udbud af restauranter m.v., men det der er, er til gengæld rigtigt godt og ikke mindst ægte.
Det kan godt være, det var vores første gang her på øen, men noget siger mig, at det ikke bliver vores sidste:

Tiden flyver simpelthen alt for hurtigt! Jeg kan
konstatere at der både mangler indlæg fra påskeferien i april, fra dit første fodboldstævne i starten af maj og fra ferniseringen på CD efter en uge med kunst og Picasso i fokus.

Vi har simpelthen for mange bolde i luften og det er
svært at finde tid til at få skrevet om alle de ting, vi rent faktisk oplever
sammen.

Men før det stikker helt af og jeg kommer alt for langt bagud
med indlæg, så havde vi jo altså lige en fantastisk (men ikke rigtig planlagt)
tur til Cypern for et par uger siden. Vi tog en rask beslutning og hev dig ud
af skolen i en uge og smuttede “hjem” til Cypern.
Mormor og Fut skulle afsted i 14 dage, og det trak så meget i
os, så vi valgte at se om der kunne findes en billig
“rejs-lige-om-lidt-ferie” til os tre.

Vi var heldige! Og den 10. maj satte vi kursen mod Larnaca og
Protaras, og Cypern skuffede som sædvanlig ikke, og mormor og Fut stod klar til
at tage imod os:

Der gik ikke længe fra vi var landet i Larnaca, til vi indfandt os på Rising Star, og så var der ellers gang i både fodbold og sodavand.
Vejret var som altid dejligt, og i løbet af ugen blev det bare varmere og varmere.

Vi havde en temmelig lang rejsedag og da vi havde fået en dejlig middag hos Leo og Isaac, var det noget nær umuligt for dig at holde dig vågen til sidst, og du måtte give op. Heldigvis havde vi ikke ret langt hjem til hotellet, så det klarede du selvfølgelig uden brok eller ballade:
Det er efterhånden blevet en tradition for os at vi skal ud og sejle, når vi er på Cypern. Og helst med Panikkos. Denne gang var ingen undtagelse, og vi var heldige at få de gode pladser forrest ved stævnen, og så satte vi ellers kursen mod Farmagusta og Blue Lagoon:
Du elsker bare de sejlture – det gør vi allesammen, og du var da også svært tilfreds med pladsen ombord:
Der blev spejdet efter FN-både og andre spændende sager, alt i mens vi ventede på at komme ud til Blue Lagoon, så I kunne springe i det turkisklare vand:
Du var som sædvanlig en mega modig svømmetrold, for vandet var en del koldere end når vi har været der i oktober. Men det kunne ikke holde dig oppe på båden. Du kravlede ned ad stigen og så ventede far og Fut på dig.
Efter den halvkolde dukkert var det rart at komme op på båden igen og få varmen:
Nogle af dagene gik også med leg på stranden. Denne gang fik du lavet en næsten tro kopi af “Lovers Bridge” i sandet. Det var mega sejt:
Om den stadig holder endnu tvivler jeg lidt på, men det var et flot stykke arbejde du fik lavet den eftermiddag.

I løbet af ugen fik vi også fejret min fødselsdag på forskud, og I fik selv lov til at bestemme, hvor det skulle holdes:
Ikke overraskende faldt valget på “Leos restaurant”, så jeg blev fejret med Cypriotisk fødselsdagssang og en gigantisk isdessert, som var helt umulig at komme igennem, selv om både far og mormor hjalp til:

Denne gang mødte du også to nye venner. Den første var ingen ringere end Mickey Mouse, som vi mødte en aften oppe i byen:
Den nye ven var en rigtig sød dreng på 10 år fra Finland, der hed Elijas. I kunne ikke tale ret meget sammen, men alligevel fandt I ud af at lege sammen, og der røg da også enkelte engelske gloser rundt mellem jer:
I brugte dagene på at lege i poolen, spille hockey og pool og Elijas var en smule ærgerlig, da du skulle hjem nogle dage før ham.

Mormor brugte dagene på at prøve forskellige slags frappé’er:
Og du brugte dem på at spise burger så ofte som det overhovedet kunne lade sig gøre. Jeg tror ikke der var mange dage dernede, hvor du ikke fik en burger enten til frokost eller til aften.

Alt i alt havde vi den skønneste uge dernede, og vi glæder os allerede til at vende tilbage i oktober, denne gang i Pernera:

Og det gik heldigvis også fint med at flyve hjem til København midt om natten! Du sov allerede inden vi lettede fra startbanen, og vågnede først da far vækkede dig 15 minutter før landing i Kastrup. Og heldigvis, for vi skal skal også flyve hjem om natten i efteråret:
Tusind tak til mormor og Fut for endnu en gang at være med til at gøre en af vores ferier super gode!

Jeg er som vanligt bagud med opdateringer her på bloggen, og jeg forsøger ihærdigt at finde lidt ledig tid til at få fortalt om alle de ting vi render og laver. For vi sidder i hvert fald ikke stille. Der sker masser af spændende ting, og en af de ting jeg mangler at få delt med jer alle er Connors seneste svømmeprøve, som han var oppe til i april måned, lige før påskeferien.

Du var nået til superbronze frøprøven som kræver at man kan
– Gå planken ud baglæns
– Flyde på 4 forskellige måder
– Slå kolbøtte
– Holde vejret i 10 sekunder, siddende eller liggende på bunden

Du klarede prøven med bravour og var ikke så lidt stolt:

Det bliver spændende at se hvor meget du rykker dig, når du til sommer, efter sidste skoledag, skal på en uges KVIK-camp, hvor I helt sikkert kommer til at lære en masse nye ting.
Flot klaret, Connor.

Forrige weekend forcerede vi en regulær storm og satte kursen mod Oslo, hvor Carina og Bjørn havde inviteret til barnedåb for Benjamin, som kom til verden den 4. november 2018.
Far havde længe gået og glædet sig til at komme op og besøge dem, og ikke mindst til at tilbringe tid sammen med sine søskende. Det er ikke så nemt at samle dem alle fire, så da der nu var en rigtig god anledning til at finde sammen, så skulle det selvfølgelig også være! Du havde også glædet dig til at skulle ud og flyve. Sidste gang du var i Norge var du kun 3 år gammel, så det er meget begrænset hvad du selv kan huske fra den tur.

Lørdag formiddag satte vi kurs mod Gardamoen og landede i snevejr og tåge. Det var lidt bekymrende at se, hvor meget sne der lå i og ved lufthavnen, for godt nok var vinterjakkerne og huerne medbragt, men de store snestøvler havde vi ikke med.
Det vist sig dog at der ingen grund var til bekymring, for da vi nærmede os Oslo centrum, stoppede det med at sne, og i selve Oslo var gaderne ryddet for sne, og det var ganske let at komme frem.

Vi mødtes med Christine, Mads og Dorthe på hotellet, og der var gensynsglæde – ikke mindst for dig i forhold til Mads, som du kunne snakke fodbold og FIFA med! De sad klar i receptionen, da vi nåede frem, og så fik vi en hyggelig eftermiddag med dem, inden vi satte kursen mod Jar og Carina og Bjørns hus.

Vi var så privilegerede at blive hentet ved stationen af Bjørn, og da vi kom frem kunne vi så hilse på resten af Bjørns familie og Carinas far, Olav, og tante Lone, som vi ikke har set siden onkel Christians fødselsdag i 2016. Det var et kært gensyn, og snakken gik lystigt og vi fik rundvisning i deres fine hus, som de har sat i stand på smukkeste vis:

Bjørns mor havde lavet rensdyr til aftensmad. Det smagte fantastisk, og vi hørte ingen brok fra dig. Heller ikke engang i forhold til rosenkålene. Det var super hyggeligt at møde Bjørns familie under stille og rolige forhold og se den lille familie i deres egne vante rammer. Der er ingen tvivl om at de trives godt i deres hus, og lille Benjamin vokser stødt og var noget så kær.

Søndag morgen mødtes vi og spiste morgenmad med Dorthe og Co:
Det var en kæmpe morgenbuffet med alt hvad hjertet kunne begære, så vi var godt mætte, da vi begav os mod Jar kirke, hvor Benjamin (og tre andre babyer) skulle døbes.

Ceremonien var fin, det var en forholdsvis ung præst der døbte børnene, og Benjamin klarede det hele i stiv arm uden brok. Der var da også en vis stolthed at spoe hos forældrene:
Efter selve dåbshandlingen tog præsten Benjamin med og tændte et lys for ham og præsenterede ham for menigheden:
Det var en meget fin og rørende ceremoni, som vi var glade for at kunne være med til at overvære.

Efter den kirkelige handling var der dækket op til frokost med efterfølgende kaffe og kage. Og sikke et kagebord vi blev præsenteret for:
Det var umuligt at komme igennem alle kager, så vi blev nødt til at vælge et par stykker ud.

Endnu en gang havde vi en virkelig hyggelig dag sammen med den norske gren, og det var dejligt at være med til at gøre dem så glade med vores besøg. Dejligt at mærke, at man er så velkommen.

Vi tog afsked med dem alle sidst på eftermiddagen og vendte snuderne hjem til København igen. Det var nemlig arbejdsdag og skoledag om mandagen.

Hjertelig tillykke Benjamin (og til dine søde forældre) og tusind tak for den store gæstfrihed vi oplevede hos jer. Vi glæder os meget til at se jer igen:

Kalenderen påstår forår, og visse dage har også været mere forårsagtige end andre. Men forår handler ikke kun om lunere vejr og natur der springer ud. Det handler (for nogle) i den grad også om starten på fodboldsæsonen efter vinterpausen.

De der følger med i din færden ved udmærket at siden sommeren 2018, så fylder fodbold næsten ALT i din verden. Du samler på fodboldkort, fodboldmapper, fodboldbøger, spiller FIFA på Ipad’en og er sågar begyndt at se fodboldkampe i weekenden på tv.

I søndags skulle du så med Onkel Michael til din allerførste live kamp på Sundby stadion. Og gud hvor havde du dog glædet dig i ugerne op til.
Fremad Amager skulle møde Nykøbing F på hjemmebane, og da du siden januar selv har spillet i Fremad A., så var begejstringen ikke så lille.

Vejret var rimeligt, og du var pakket godt ind, og med sodavand og popcorn var du klar til kamp:
Onkel Michael havde sin gode ven Christian med til kamp også, og han kunne fortælle at du var en af dem, der råbte mest op under kampen, og samtidig undrede dig over, hvor kommentatoren var henne! Det er selvfølgelig også underligt, når der altid er nogen, der kommenterer på kampene i tv….!

På stadion mødte I også fætter Oliver, som også spiller i Fremad Amager, og som havde fodboldkort med til dig:

Desværre tabte de 0-2 til Nykøbing F, men du havde alligevel en mega fed dag med Onkel Michael, og det sidste du sagde, da far hentede dig efter kampen var: “Vi ses til næste kamp om to uger, Onkel Michael”
Tror Onkel Michael har fået sig en tro følgesvend, når der er hjemmekamp!

Wow!
Jeg ved godt jeg har sagt det mange gange før, og jeg kommer formentlig til at sige det mange gange endnu; hvor er det vildt så hurtigt tiden går!!
Jeg synes lige vi var gået på juleferie, og vupti……nu skriver vi den 16. januar, og julen er forlængst båret ud, og nytåret er skudt ind og trædemøllen ruller igen.

Hvis vi lige skal gøre status, så var 2018 et super fedt år på mange områder.
Du havde et stort år med skole- og SFO-start, hvilket nok var de to største forandringer for dig i 2018. Som tidligere nævnt på bloggen, gik hele forløbet så fint, og du har nu haft et halvt år til at vænne dig til hverdagen på CD og Christianshavn, og der er ikke så meget at sige, andet end at du STORTRIVES derinde. Og det gør både far og jeg SÅ glade. Jeg var aldrig i tvivl om du ville falde til der, eller om det var den rigtige beslutning at droppe Filipskolen og rykke dig derind. Men det er virkelig livsbekræftende at se, hvordan brikkerne bare faldt på plads.

2018 bød også på mange rejser for vores vedkommende, både med og uden dig, men stærkest i hukommelsen står vores sommerferie i Frankrig med Tante David og Onkel Laila og vores voksentur til Budapest – også med dem. Vi havde også en fantastisk efterårsferie på vores yndlings ø, Cypern, med mormor og Fut. Så 2018 gav os masser af luft under vingerne og mange minder ind på kontoen.

Vi fik også rundet 2018 af med de bedste venner, og som vanlig havde alle gjort sig umage med maden, så det var en lækker kulinarisk oplevelse – også.
Børn og voksne kørte samme menu: crabcakes m. wasabi creme, tang og parmesan kiks, krondyrfilet m. pommes anna og til dessert mørk og hvid chokolademousse m. ingefær og lime. MUMS!

Efter den fantastiske middag var der traditionen tro “90 års fødselsdagen:

Midnat skålede vi 2019 ind og smuttede ud på Torvegade for at skyde det nye år ind:
Og derefter var der bare fest og farver fra vi kom til vi gik, masser af konfetti, bordbomber og dans til langt ud på natten:
En fremragende afslutning på endnu et fantastisk år med mange gode oplevelser.

Og med 2018 i ryggen kan vi så se frem til en tur til Porto Santo til foråret, en tur til Toscana med gode venner til sommer og en lang efterårsferie på Cypern til oktober. Det bliver din første tur til støvlelandet, vist også fars, og vi glæder os til at feriere igen med Laila, David og Camilla, Michael samt alle unger. Det bliver super buono

2019 er det år hvor far holder selvbetalt orlov det meste af sommeren, og det giver nogle enestående muligheder for at I kan få en masse far-Connor-tid, mens mor knokler. Forhåbentlig får vi en god sommer igen i år, så far rigtig kan nyde det.

Og med disse ord vil jeg ønske godt nytår til de trofaste læsere ude bag skærmene fra os alle tre på Bykæret:
Vi glæder os til at tilbringe en masse tid sammen med jer alle sammen i 2019!

Vi skriver den 30. december og julen er veloverstået og går over i historien som en helt fantastisk jul med god stemning, masser af kærlighed, samvær med familie og gode venner og skønne gaver – ikke mindst til dig.
Du fik juleferie den 20. december, og samme dag tog vi ud og fandt vores juletræ og fik det pyntet:
Første dag i juleferien havde Fut fut inviteret os alle tre i juletivoli. I stedet for en gave, du kunne pakke ud, forærede Fut dig en tur med turpas og hele molevitten, og det var faktisk første gang vi har været i Tivoli så tæt på jul. Det var en super hyggelig tur, hvor vi fik prøvet alt hvad man overhovedet kan forestille sig, fik churros med sukker og sluttede af med en hyggelig middag.

Juleaften fejrede vi sammen med hele familien oppe hos Tante Mette og pigerne, og de havde fået sig et kæmpe juletræ som gik helt op til loftet:
Der blev hygget med Disney’s juleshow om eftermiddagen:
Og pludselig kunne man høre en tung trappen oppe på loftet. Sørme om det ikke var Julemanden, som igen havde fundet ud af, hvor du var og som havde gaver med til dig:
Gaverne som Julemanden havde med til dig gjorde STOR lykke. Tænk at han vidste at du havde ønsket dig et hockey spil og Playmobil:
Da Julemanden var sendt afsted igen med sin kane, kom der gang i hockey spillet, mens vi ventede på at sætte tænderne i den alt for lækre julemad, som onkel Michael, onkel Claus og far havde lavet:
Efter den dejlige julemiddag var der sang og dans rundt om juletræet, og SÅ…..langt om længe kom vi til det, som du (og mormor og Tante Mette) havde glædet jer allermest til: JULEGAVER!
Du blev begavet med en masse fine ting, som du havde ønsket dig. Øverst på din ønskeseddel stod der bordfodbold, og du var bare så heldig at få sådan et, som far brugte halvanden time på at samle:
Som sagt var der rigtig mange gode og fine gaver, bl.a. en racerbane fra mormor, Playmobil og Pyjamashelte:
Jeg er ikke helt sikker på, hvem der høstede flest gaver. Men der var ingen tvivl om at både du og mormor var ganske tilfredse med jeres gavehøst:
Efter “gaveregnen” kunne julefreden for alvor sænke sig, mens du, dine kusiner og fætter kastede jer over fodboldspillet:
Far kunne glæde sig over at have fået billetter til musicalen Terkel:
Og der var ingen tvivl om at alle hele vejen rundt var super glade for deres gaver:
Vi havde en fantastisk dejlig juleaften hos tante Mette sammen med alle vores nære og kære, og da vi ramte puden julenat var det fuld af gode oplevelser og minder.

1. juledag var vanen tro “fredet”. Vi havde helt bevidst valgt at have dagen hjemme, hvor du kunne lege med alle dine julegaver og vi kunne slappe af og give maverne en pause fra tung julemad og juleøl. Og hold nu op hvor vi nød det. Dagen blev brugt på at samle din nye racerbane og til at spille hockey og slappe af foran tv’et:
2. juledag var vi igen på farten. Der stod den på stor julefrokost sammen med hele familien inklusive tante Mettes søskende. Der var disket op med det helt store kolde bord, og traditionen tro var der selvfølgelig også pakkeleg, som både store og små gik op i med liv og sjæl:
Igen havde du en fin gavehøst, og da pakkerne var pakket ud, var det atter en gang det nye bordfodbold, der trak i flere familiemedlemmer:
Vi havde en suveræn hyggelig dag/aften sammen med familien og kunne heldigvis slappe af dagen efter – bortset fra far, der skulle på arbejde den 27. december.

Den 28. december stod den atter på julefrokost, denne gang hos tante Dorthe, som havde inviteret. Christine var hjemme fra Århus og det var så hyggeligt at se hende og høre om deres juletur til Sverige, hvor der havde været masser af sne. Onkel Christian og Kirsten lagde også vejen forbi, og du var så heldig at få en julegave, som onkel Christian lige kunne hjælpe med at samle:
Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag i Hellerup, og da vi kom hjem skulle vi i gang med at gøre klar til julens sidste julefrokost hos Laila og David den 29. december.
Og i går kunne vi så få båret julen ud sammen med de allerbedste venner og børn, da Tante Laila og Onkel David lagde hus til årets venne-julefrokost. Der var atter linet op med det helt store kolde bord, og endnu en gang tog vi turen med terningen og fik sendt pakker rundt ved bordene:
Endnu en gang var der fest, farver, glade grin og super stemning, og alle jer børn legede hele dagen på kryds og tværs og hyggede jer. Det samme gjorde de voksne- altså hyggede sig, Der er ikke noget meget bedre end at kunne læne sig tilbage i gode venners lag og bare “være”. Det er virkelig en gave.

Julen 2018 er nu slut, og i morgen bærer vi træet ud, mens vi gør klar til nytår og nytårsaften, som også skal fejres i samme fantastiske venners lag. Far er allerede i gang med nytårsdesserten, og der bliver noget at glæde sig til!
Til alle jer, der var med til at gøre min lille families jul til en af de bedste – TUSIND TAK. Både for gaver og selskab, men også for at være med til at gøre alting nemt, ukompliceret og super rart. Vi elsker jer alle.

December måned har været fyldt med arrangementer, rejser og oplevelser, og vi har haft travlt i det lille hjem.
Lige efter skolens fødselsdag tog vi til Berlin, mens du hyggede hjemme i København med Tante Ulla og passede skole og tog hul på julekalender, nisseoverraskelser og adventsgaver. Alt sammen til stor glæde og fryd. Hele december har du troligt fulgt med i julekalenderne i fjernsynet og kommet sent i seng hver aften. Alligevel har det overhovedet ikke været et problem at få dig op om morgenen, for det første du lige skulle tjekke, var om nissen havde været der i løbet af natten.
Den nisse vi har haft boende i år, har været lidt af en drille nisse, der kunne finde på at gøre mælken rød og gemme dit legetøj. Men han kom også med småkager og slik og gjorde december rigtig sjov og hyggelig.

En anden ting som også hører julen og traditionerne til er fars årlige jule-kage-bage-dag, som lå lige inden første december. Der blev som vanligt bagt efter farmors opskrifter, og vi fik lavet nogle lækre vaniliekranse, jødekager og brunkager.
Og som noget nyt blev der også trillet pebernødder:

I år ville du også gerne prøve kræfter med at få vaniliekransedejen gennem kødhakkeren, og efter lidt besvær og hjælp fra far gik det:

I år blev brunkagefigurerne udvidet med flyvemaskiner og lokomotiver:

…..og så blev der ellers bagt det meste af dagen – fra tidlig formiddag til sidst på eftermiddagen:
Alle de lækre småkager er blevet delt lystigt ud til familie og venner gennem december måned, og som sædvanlig har vi fået ros for at have lavet de bedste kager, hvilket jo er rart, når man har brugt så lang tid på at lave dem. Og mon ikke far igen til næste år byder op til “bagedyst” og julerier lige inden december….? Det tror jeg!

Det er skørt at tænke på, at det snart er et halvt år siden, du satte dine små fødder på CD, forventningsfuld og spændt. I det halve år der næsten er gået, er din udviklingskurve kun gået én vej; opad i en rasende fart. Du er blevet artikuleret, nysgerrig (mere end du var i forvejen) og modig. Fagligt har du rykket dig flere længder, og det har i dén grad været en fornøjelse at følge din udvikling.

For mig især er det spændende at følge din færd, dér hvor jeg selv trådte mine barnsko fra 1980-1990. Jeg havde derfor også glædet mig ekstra meget til at du skulle opleve hvordan man fejrer CD’s fødselsdag den 2. december hvert år. Jeg husker det selv som den mest fantastiske tid på hele skoleåret. Når vi nåede frem til slutningen af november og skolens fødselsdag og december stod for døren, så var det bare helt fantastisk at være del af de ting, der foregår på skolen og i samarbejde med Vor Frelser Kirke.

Dengang som nu, fejrer I skolen ved at optræde med teaterforestillinger, som bliver øvet gennem oktober og november måned. Der bliver kreeret kostumer, øvet replikker, sunget sange og lavet kulisser, og det hele kulminerer så i et par dages fejring.
Vi var derfor mega spændte på hvad I skulle byde os på, da vi sad bænket samme sted, hvor mormor og morfar i 10 år også sad bænket, mens jeg selv stod på selvsamme scene:

Lad mig sige det med det samme; vi blev IKKE skuffede! Der gik et sug gennem mig, da din klasse og 2. klasse stillede op på rækker og sang skolens sang, og indrømmet – der var nok også en lille tåre i en øjenkrog:

De tekniske hjælpemidler er godt nok blevet opgraderet siden jeg selv stod på den gamle scene. Dengang havde vi ikke mikrofoner og den slags. Næ, der fik vi bare at vide: TAL HØJT OG TYYYDELIGT!

I var vanvittig modige alle mand. Sørøvere og pirater, prinsesser og prinser. I sang solo, I sang fælles, der blev fægtet med sværd, drukket masser af rom, og i sidste ende blev prinsessen reddet og kom hjem til sit slot igen:

I modtog store klapsalver efter stykket, og det var heller ikke svært at spore en kæmpe stolthed hos dig. Du havde glædet dig til at vise os alle de ting, I havde lært, og om muligt var far, mormor og jeg endnu mere stolt af dig og alt det du har præsteret de seneste måneder. Fra det faglige til skuespil. Jeg er lykkelig for at skæbnen ville det sådan, at du fik en plads lige her, på min gamle skole. Det fås nemlig ikke bedre.

Bloggen vidner (igen) om at vi har rigtig meget at se til for tiden. Der sker masser af sjove og spændende ting og jeg skal løbe stærkt for at nå at berette om det hele.

Den 26. oktober blev der holdt halloween fest på CD, og du havde glædet dig til at skulle klædes ud som uhyggeligt skelet. Egentlig skulle festen være foregået på Vor Frelsers kirkeplads overfor skolen, men lige præcis den fredag øsede det ned i stride strømme, og uhyggen blev derfor henlagt til salen og andre tilstødende lokaler.

Der var lagt en til rigtig fest med slim, edderkopper, orme, spøgelser og masser af uhyggelige børn forklædt som spøgelser, skeletter m.v.:

Billederne gør ikke arrangementet helt ret, for der var pyntet super flot op og der var et helt rum med kister, røg og orme, som var helt mørklagt og meget uhyggeligt. Og du havde en fest blandt kammerater og lærere, mens mor og far spiste kager og drak kaffe, så vi kunne rejse nogle penge til næste års arrangementer.

Så gik det hen og blev efterår, og vi har lige nydt løvfaldssommer med temperaturer på 20 grader, højere nogen steder i landet. Det har været en fuldstændig outstanding sommer, sensommer og begyndende efterår, og vi er næsten lige kommet hjem fra vores yndlings ø, Cypern, hvor vi ferierede i en uge. Denne gang et nyt sted end hvor vi plejer at residere.
Vi havde en skøn uge med fantastisk vejr, og vi faldt hurtigt godt til i lejligheden, som lå lige ned til en dejlig strand i en lille bugt:

På hotellet var der også en dejlig stor pool, som du glædede dig helt vildt til at bade i:
Og det var ikke svært at forstå, hvorfor du glædede dig. Fut fut havde som en overraskelse nemlig købt snorkeludstyr til dig, og det kunne du ikke vente med at få prøvet:
Vi startede ud i poolen, så du kunne lære hvordan man egentlig skulle bruge mundstykket, og der gik ikke lang tid, før du havde knækket den kode og var klar til at komme ned på stranden og snokle videre:
Du samlede fine sten til mormor og i løbet af ugen lærte du også at slå kolbøtter under vand og stå på hænder. Det er vildt at se, hvor meget det har givet, at du går til svømning. Du kaster dig ud i nye ting, og er en vaskeægte vandhund!

I løbet af ugen fyldte mormor 76 år, og det skulle vi selvfølgelig fejre:
Mormor blev vækket om morgenen og fik fødselsdagsgaver og blev pyntet med flag.
Fut fut havde i juni måned i fødselsdagsgave fået en sejltur med vores yndlingsbåd, The family Boat, så på mormors fødselsdag tog vi ud og sejle med Kaptajn Panikkos, som vist godt kunne huske os og som gav os alle tiders tur på vandet og ud til den Blå Lagune:
Vi havde valgt den helt rigtige dag til at sejle. Der var sol og næsten ingen vind, så vi fik en smuk tur langs østkysten op til Famagusta og til lagunen, hvor båden kastede anker, så der kunne springes i de tyrkisblå bølger. Og det gjorde du! Ingen frygt eller utryghed fra din side. Du kravlede stille og roligt ned ad stigen og svømmede ud til far og Fut fut som havde du aldrig bestilt andet! Og i mens stod en meget stolt mor på båden og tog billeder:
Det var simpelthen så sejt! Og mens I kølede af sad landkrappen mormor og slikkede sol:
Tror ikke mormor kunne have ønsket sig en bedre fødselsdag eller flottere vejr!
Om aftenen inviterede mormor på fødselsdags middag på “Leo’s restaurant”. Leo var meget glad for at se os, og vi fik en masse lækker mad og mormor fik hat, fødselsdagssang og fyrværkeri:
Det var en rigtig fin aften, og vi blev behandlet som var vi royalty.

De øvrige dage brugte vi på at udforske området lidt og besøgte den lille lokale kirke samt gik ture:
Vi fandt også ud af, hvor Kaptajn Panikkos tøjrer sin båd, når han holder fri! Den lå nemlig i den lille havn, som lå ikke ret langt fra vores lejlighed:
Mor og far nåede også at drømme lidt og snakke om investeringer på terrassen om aftenen, når du var gået i dørken:
Resten af dagene var ren luksus! Langsom familietid. Vi gjorde som det passede os. Dasede på stranden eller ved poolen og nød bare at “være” og ikke mindst – være i hinandens selskab. Der blev råhygget og “syndet” med cocktails og sodavand:
Det var (igen) en fantastisk tur. Vi ELSKER bare denne lille ø, der rummer så mange muligheder og er befolket med nogle utrolig venlige mennesker. Jeg tror, vi har det som mange med et sommerhus har det. Det er her vi slapper af, rigtigt af, kommer ned i gear og tanker op. Vi elsker det. Og du er i dit es, når du er her. Og så slipper vi for al det arbejde der følger med et sommerhus

Cypern, du har igen været god mod os, og vi ses i 2019 – på den ene eller den anden måde!

Det er ikke til at komme udenom; det ER blevet efterår nu! Blomsterfloret i haven er forsvundet, kun enkelte roser blomstrer stadig smukt – i hvert fald de af dem, der ikke er blevet ødelagt af dit fodboldspil Vejret er også blevet køligere og de lukkede sko er taget frem fra gemmerne. Og det er faktisk okay, for sommeren i år har simpelthen været SÅ fremragende fantastisk, så man godt kan holde ud at vinteren nærmer sig.

Denne sommer har skilt sig ud for dit vedkommende, for der har været store begivenheder såsom afslutning i børnehaven, skole- og SFO start, fødselsdag og så alle de dejlige oplevelser vi har haft med familie og venner både herhjemme og i Frankrig.
Vi har haft mange gode dage i haven og ved stranden, vi har besøgt Tivoli og inden vi rejste til Frankrig, nåede vi også at tilbringe en dag i Sommerland Sjælland, sammen med vores skønne venner Tina, Thomas og Mads. Og det blev ikke ringere af at vi samtidig kunne kombinere turen med overnatning hos Camilla og Michael i Rørvig. Det var en mega hyggelig dag – for både børn og voksne.

Du og Mads var ret enige om at toget, rutchebanen og flyvemaskinerne var mega seje:

Men der skulle selvfølgelig også prøves kræfter med kanosejlads, og der var jeg og Tina vældig tilfredse med at vi havde Thomas med til at agere kaptajn:
Ingen røg i vandet og alle kom sikkert op på land igen! Og alle havde en dejlig dag i varmen.

Far har virkelig fået brugt sin nye grill og der er blevet nydt mange glas rosé og kolde øl i haven sammen med familien og de bedste venner.
Der er mange ting, jeg vil huske sommeren 2018 for. Du har udviklet dig sindsygt meget, du har lært mange nye ting og du er blevet meget mere selvstændig. Det gør os stolte at se dig vokse og det giver stor glæde at se, hvor meget du allerede trives med skole, SFO og en helt ny hverdag, som på alle måder er markant anderledes end før vi gik på sommerferie.

Om en uge stikker vi så af (igen), på det vi vist efterhånden godt kan kalde for vores “årlige” efterårsferie, til Cypern. Og vi glæder os til at forlænge sommeren med en uge og komme hjem med frisk energi og en masse gode ferieminder i baggagen.