Connor's Corner

Nu er du kommet over de 1200 gram, som din far vejede da han blev født! Og du sparker rigtig lystigt inde i mors mave.

Men vi må snart lære dig at lave armhævninger… Du ligger og tynger dit mors bækken, så der måske snart er en reel bækkenløsning på vej… Det er et led i graviditeten, at der skal udvides til den tid hvor du skal ud. Men nogle gange bliver leddene “bløde” for tidligt i forhold til hvornår man skal føde, og så har man balladen. Du ligger for tiden med hovedet nedad i venstre side af mors bækken og så buer din ryg opad mod højre side. Måske bliver du liggende sådan resten af tiden, det ved vi ikke, men jo større du bliver, jo tungere bliver du, og jo større bliver presset på mors bækken

Så nu har lægen kigget på mor i dag og lyttet til dit hjerte, og mens du har det helt fint, der hvor du er, er mor blevet meget besværet i løbet af den sidste uge, og for at det ikke skal udvikle sig alt for alvorligt, ville vi lige høre, hvad lægen havde at sige. Der er 4 uger indtil mor går på barsel. Måske kan hun arbejde fuldt ud eller måske må hun lave aftale om at arbejde lidt mindre hver dag, fremfor at blive sygemeldt. Vi håber på det bedste og tager en dag ad gangen. Det er noget mor alligevel skal øve sig på at gøre. Hun kan godt lide at have tjek på det hele, men i sådan en situation bliver selv mor nødt til at erkende, at der er nogle ting, man ikke selv bestemmer eller kan kontrollere og planlægge sig ud af… Pyyyhhh….tror far får sin sag for her….

(Og skulle det gå helt galt, må far punge ud til endnu en SPA-tur til mor… )

De første tegn på plukkeveer kom vist i dag. Jeg havde besluttet mig for at gå fra arbejdet og hjem, da jeg ikke rigtigt kan holde til at fitness træne mere. Det føles godt at få noget frisk luft og få brugt kroppen lidt. Og når det nu er sådan, at jeg ikke kan de ting, jeg plejer, så må jeg jo gøre de ting, som jeg rent faktisk kan holde til.

Jeg var nået til Knippelsbro, hvilket vil sige, jeg var næsten halvvejs, da jeg kunne mærke en underlig “smerte” i min venstre side, nede omkring hoften. Tilfældigvis læste far og jeg i går om, hvad der sker med min krop og med dig i denne uge (23. uge), og der stod der faktisk, om “jeg mon havde oplevet plukkeveer endnu”… Det grinte jeg lidt af, for jeg synes, det virker meget tidligt i forløbet at mærke den slags. Men det er tilsyneladende ganske normalt, og som sagt tror jeg, det var det, jeg mærkede på vej hjem i dag.

Jeg tror i øvrigt også, at du er begyndt at “sparke” derinde De sidste par dage eller uge, synes jeg, jeg har kunne mærke et eller andet udefinerbart, som meget vel kan være tegn på at du mosler rundt inde i maven. Dem der før har prøvet det, beskriver det som små bobler i maven. Jeg synes, det jeg har mærket, føles lidt som en kombination af “bobler” i maven og små “skvulp”. De kloge siger, at man skal kunne mærke liv hver dag fra ca. uge 24. Det kan dog variere, da moderkagen bl.a. kan ligge sådan, at babyen sparker ind i den, og det derfor er sværere for moren at mærke barnet. Nogle steder står der også, man måske først kan mærke det fra 27. uge. Min moderkage ligger ud mod maveskindet, og derfor er det lidt svært for mig at vide helt præcist, hvad det er, jeg mærker. Men jeg tror, at det jeg mærker for tiden er dig, og at alt er normalt.

Sådan ser maven ud 19/2 2012, 23. uge (22+0)

Dårligt var graviditeten blevet konstateret og fordøjet, før jeg måtte vinke farvel til alle former for kaffe

Det kom fra den ene dag til anden. Væk var lysten til lækker kaffe på caféerne med veninderne, lysten til at nyde min kaffe over lang tid i weekenderne, ja i det hele taget blev kaffe et fy-ord og noget jeg gjorde/gør store anstrengelser for ikke at være i nærheden af! Det er lidt synd for din far, for han elsker jo stadig sin morgen- og aftenkaffe. Men dejlig som han jo er, så er han blevet stor the-drikker gennem de seneste måneder, og det sætter jeg jo stooor pris på.

Mit daglige mareridt består i at komme op af metroen ved Kgs. Nytorv og komme forbi de to små kaffevogne, der står lige for enden af trapperne. Duften som jeg før nød i fulde drag kan nu få hele min mave til at vende sig. Nogle morgener har det været så grelt at jeg var bange for, jeg måtte ofre mig på åben gade. Det er dog heldigvis ikke kommet til endnu, og det er også blevet en lille bitte smule bedre med tolerancen, men ikke med lugten eller den manglende lyst. Jeg håber, den vender tilbage, når du til sommer kommer ud til os

I starten af oktober måned rejste vi med nogle gode venner til Dublin. Man kan godt sige, det var en form for bryllupsrejse. Dog havde vi planer om en “rigtig” bryllupsrejse i vinteren 2012.

Vi havde en fantastisk tur med store oplevelser, masser af grin og hyggelige aftener på pubberne rundt om i Dublin. Inden vi tog afsted, havde vi lavet den aftale, at vi ikke længere ville gøre noget for at undgå en graviditet. Hvad der end skete de kommende måneder, måtte ske….

Efter vi kom hjem havde vi en del fester, vi skulle til i oktober måned, og derfor tænkte vi ikke så meget på, om der nu var blevet lavet en baby i Dublin eller ej. Men oktober kom og gik, og da jeg var gået en uge over tid, hvilket jeg aldrig plejer at gøre, tog vi en graviditetstest og fik bekræftet, hvad vi egentlig nok begge to vidste!

Far blev rigtig glad og rørt og jeg blev i første omgang en lille smule chokeret, og derefter glad og forventningsfuld. Selvfølgelig var jeg klar over, at det kunne være sket, men jeg havde hele tiden haft den tanke, at det selvfølgelig ikke ville ske i første forsøg. De fleste prøver i flere måneder, før der er gevinst, og sådan forventede jeg egentlig også, at det ville være for os. Men du havde andre planer og havde besluttet dig for, at du gerne ville til verden. For beviset var klart og entydigt: TO streger – ingen tvivl. Og i dét sekund, den dag i starten af november 2011 forandredes vores verden for evigt og forventningens glæde begyndte at spire 🙂