Connor's Corner

Endnu et projekt fik ben at gå på i weekenden. Når jeg ligger og ikke kan sove om natten eller tidligt om morgenen, så får tankerne frit løb, og en af de ting, jeg blandt andet har spekuleret på er, om det ikke ville være en god ide at male det puslebord, som vi har fået af tante Laila og onkel David. Og de der kender mig ved, at når der først er sået en tanke, så er der ikke langt til handling. Så efter at have overtalt far til at det ville være en rigtig god ide, gik jeg i gang med det lille projekt:

Jeg havde dog ikke lige tænkt på, at det var lidt for besværligt med maven at nå helt ned til gulvet, så far måtte træde hjælpende til:

Maven skulle selvfølgelig også dokumenteres her i weekenden, for det varer jo altså ikke ret længe, før den (forhåbentlig) forsvinder med lynets hast, når du først er født.

Du og jeg, uge 40(!) 39+0, den 17. juni 2012.

Er ved at være godt spændt på den kommende fødsel og se dig for første gang

De sidste forberedelser er ved at være på plads nu. Så nu kan du bare komme.

Her i weekenden fik vi sat din nye seng op (så kunne far få brugt sit værktøj igen og jeg kommer i tanke om at jeg snart skal til at få købt din værktøjskasse! ):

Op kom den og har indtaget sin plads i soveværelset:

Og læg mærke til at søsters fine uro er også kommet op. (Ja, du kan nok ikke se den de første par måneder, men den skal da være der! ) Og der er ikke kommet sengetøj på endnu; madrassen skal lige ligge i 72 timer før den er helt færdig med at udvide sig…

Meeeen det kommer meget snart.

Så mangler vi bare at pakke tasken… Den taske vi skal have med til hospitalet. Dog har du ikke givet tegn til at du gerne vil ud endnu, så mon ikke der går lidt mere tid endnu.

3 uger til termin!

Jeg har nu gået hjemme de første 3 uger, og jeg må tilstå, at nogle dage har været ganske lange… Jeg er fortsat udfordret af bækkenløsning, så det er lidt begrænset, hvor meget jeg kan rende rundt og hvor meget jeg kan overkomme, desværre.

Vi var hos jordmoder sidste uge, og hun vurderede dig til at veje ca. 2850 gr. nu og at du ligger med hovedet nedad – dyyyyygtig dreng

Foredrag omkring selve fødslen nåede vi skam også i sidste uge. Det var ikke noget revolutionerende. Jeg har kun ét ønske: Please lad være med at ødelægge mig helt, når du kommer ud!!
Maven er stor nu, og den er i vejen for stort set alting. Den er også sunket lidt, men de kloge siger at det er helt normalt, og at det er tegn på, at du er ved at have lagt dig godt tilrette. I det hele taget er det ved at være rigtig spændende, for du kan i princippet ankomme når som helst nu.

Du og jeg, 38. uge (37+0), den 3. juni 2012.

Nedtællingen til barselsorloven er for alvor gået i gang nu. 4 arbejdsdage tilbage! På fredag den 11. maj, faktisk på din storesøsters fødselsdag, har jeg min sidste arbejdsdag i meget meget lang tid. Det er både en lettelse og en underlig fornemmelse på én og samme tid. De næste mange måneder er der ingen, der forventer noget af mig af arbejdsmæssig karakter. Ingen deadlines jeg skal overholde, ingen opgaver der skal løses, ingen møder der kræver min deltagelse. Jeg har for første gang i mit liv måneder foran mig, som jeg ikke har den fjerneste ide om, hvordan vil blive eller hvordan jeg vil have det med at gå hjemme

Jeg indrømmer gerne, at jeg glæder mig til at gå fra nu. Maven er tung, og jeg kan godt mærke, at kroppen er blevet væsentlig mere besværet end for bare ganske få uger siden. Jeg sover ikke helt så godt om natten længere og jeg bliver også hurtig træt og har ikke det store overskud længere… Så det er nok ganske fint, at jeg om få dage kan trækket stikket ud til den “professionelle” del af mit liv, og begyndes at koncentrere mig om de ting, der står foran mig/os. Bare tænk sig al den kvalitetstid vi to skal have sammen de kommende uger:
1. sove længe
2. sove lur midt på dagen
3. nyde foråret på café
4. hygge med de øvrige hjemmegående veninder, der barsler

Reden til dig er stort set bygget, men der er alligevel småting der mangler, som far og jeg skal få styr på her den sidste tid. Men ellers skal ugerne bruges på afslapning og søvn!

Maven vokser hurtigt nu, og vægten stiger da også stødt:

Sådan ser det ud her i 34. uge (7/5 2012, 33+1)

3. trimester er du og jeg nu nået til, og jeg skal love for at maven også er begyndt at indikere, at der ikke er nær så lang tid tilbage som der har været! Du vejer efter sigende ca. 1.200 gram nu og er stort set færdigudviklet. Nu skal du bare vokse og blive stærk. Jeg mærker dig tydeligt hver dag. En meget underlig fornemmelse. Som tante Laila så “fint” sagde det for noget tid siden: “Ja, man er faktisk bare en host”… En lidt creapy tanke, men også en meget speciel og overvældende følelse at mærke et barn i sin mave. Jeg glæder mig over det hver gang jeg mærker liv, og kan godt tage mig selv i at blive bekymret for dig, hvis du har været stille for længe.

Påsken er snart over os og for første gang nogensinde holder far og jeg LANG påskeferie. Det er tiltrængt, og jeg må også erkende, at jeg godt kan mærke, at jeg er blevet en lille smule mere besværet på det seneste. Jeg har det stadig godt, men jeg sover ikke helt så godt om natten mere og er ofte oppe flere gange, fordi du presser på min blære Men alle de ting tager jeg/vi med, for vi ved, at der venter os noget helt unikt og fantastisk, når du kommer ud til os.

Der er efterhånden gået nogle uger siden vi sidst fik lagt et billede ind af maven, så her kommer der dokumentation på vokseværket, og så kan man jo selv sammenligne:

Sådan ser maven ud den 31/3 2012, 28. uge (27+6)

Normalt er det jo mor og alle andre hunkønsvæsener der køber tøj til børnene.

Men nu vil din far også være med!!! Og give det rigtige præg!

Hmm, jeg tror nu ikke at din mor bliver særlig stolt af det, men så kan du altid få den på når mor ikke er hjemme eller når vi tager på mandetur med barnevognen!

Her er den i hvert fald:

(Og mor: den ER købt og betalt! )

Endelig er foråret begyndt og titte frem efter en lang og temmelig kold vinter. Det betyder, at far og jeg er begyndt at planlægge lidt fremad i forhold til hvilke ting vi har brug for, før du dukker op.

Vi har nogle dejlige og skønne venner, som allerede nu har været så søde at betænke os med bl.a. puslebord og tøj til dig, og tøjet skal jo opbevares et sted, selv der stadig er 3½ måned til du kommer. Så i går var far og jeg på kommode-jagt, og det gik faktisk slet ikke så dårligt. Vi er lidt udfordrede på pladsen i lejligheden, så derfor har vi tænkt en del tanker om, hvad der bedst kunne betale sig, så du fik en masse plads til dine ting samt hvad vi reelt har plads til i lejligheden.

Det blev til bl.a. denne fine kommode til dig:

…Og et skoskab til entreen, som vi desværre må vente 4 ugers tid på at få. Men smart er det!

I lørdags var vi ude sammen med mormor for at se på din første “vogn”… Mange vil nok sige at vi er meget tidligt ude, men jeg havde fået et tip fra en kollega, der lige for tiden er på barsel om, at der var nogle gode tilbud i en forretning på Frederiksberg på sådan nogle barnevogne, som vi var på udkik efter.

Vi snakkede lidt frem og tilbage med den søde ekspedient, som jeg godt nok lige skulle ind på livet af, før vi ligesom fandt “melodien”. Vi var oprindelig på udkig efter en vogn af mærket Beebob, men hun anbefalede os faktisk noget helt andet, som både skulle være bedre og nemmere at have med at gøre. Da vi havde set på den og far havde prøvet at skille det hele ad og også fundet ud af at sætte det sammen igen, var vi sikre i vores sag. Denne skulle være din allerførste vogn:

Far og onkel i gang med at få alle dele ud af kassen

Far studerer brugsanvisningen nøje, hvilket nok er meget godt, eftersom han forlod forretningen uden at få forhjulene med! Heldigvis blev det opdaget, før vi nåede at køre…

Den stolte far med din nye vogn…

Vi er sikre på, du bliver lykkelig for de mange trilleture i denne Turbo 4s

Det skulle være her omkring at mor skulle begynde at kunne mærke dine bevægelser og det er de indledende øvelser til fodbold-karrieren eller hvad du nu finder ud af at du vil når du bliver stor, men det varer jo lidt inden jeg dog kan mærke det.

Men din mor og begynder nu også på de indledende øvelser… Din mor er allerede i gang med at finde plads til dit tøj og vi er også godt i gang med at finde ud af hvilken barnevogn, seng, puslebord osv., vi skal have.

Jeg tør næsten ikke sende mor ud og handle, fordi jeg er bange for at hun så kommer hjem med hele butikken!

Jeg går nu mere og tænker på at vi skal have et nyt og ordentligt kamera, så vi kan tage nogle flotte billeder af dig. Vi når nok det hele, der er jo trods alt også 4 måneder til du ankommer.

Men mon ikke påskeferien går med at kikke på børneting i form at køretøj og møbler!

Jeg bruger rigtig meget tid på at spekulere over, hvem du er – altså hvilken lille personlighed der ankommer til sommer. I virkeligheden handler mine grublerier ikke så meget om hvordan du kommer til at se ud, eller det gør det selvfølgelig også, men mere om du mon har temperament, om du er/bliver kræsen, om du kan gribe en bold og aaalt mulig andet…

Mht. temperament kan jeg afsløre, at du vil være et temmelig bizart “Hougaard-afkom” hvis ikke du har bare en lidt kort lunte. Der er nogle gange ikke så pokkers langt fra 0-100 hos din mor, men til gengæld er din far en rigtig rooolig mand, som stort set aldrig bliver hidsig eller hidser sig op – det sidste håber jeg især går i arv!

Kræsenheden tror jeg faktisk ikke rigtig på – ikke sådan rigtigt i hvert fald. På den anden side vil en smule mindre kærlighed til mad måske hjælpe dig mod nogle af de vægtkampe, som din mor har kæmpet med hele sit liv. Jeg håber af hele mit hjerte at du også her arver nogle gode og stærke gener fra din far, så du ikke skal slås med den slags på længere sigt. Og så har du jo to storesøstre som har lovet mig, at de nok skal lære dig at spise fisk – en disciplin som din mor ikke mestrer særlig godt, desværre. Så dét ansvar overlader jeg til dem og til far

Nu er vi lige kommet hjem efter endnu et huskikkeri. Nøj, hvor er det svært at finde det rigtige hus!
Da vi fik af vide at vi ventede dig, gik nogle af de første tanker på om vi overhovedet kunne være i denne petit lejlighed. Der gik ikke mange øjeblikke før din mor havde fundet de første mulige ejendomme! 😮
Men vi fandt ikke nogen lejligheder, som vi kunne leve med!

Så nu er vi gået fra lejligheder til rækkehuse og vi ender måske i bungalow! 😀
Vores store problem er at alle rækkehuse enten er i for dårlig stand, er for dyre eller ligger det forkerte sted i forhold til transport. Vi skal jo begge til Amager og arbejde hver dag. Og vi skulle jo helst nå at hente dig inden der lukkes for pasningen…
Det er svært men din mor og far kæmper stadig en brav kamp for at finde det rigtige!
Så indtil videre, også efter du bliver født, må du klare le petit lejlighed.
Men den er hyggelig, der er masser af dejlig familie rundt omkring og den ligger på verdens bedste ø! 🙂