Connor's Corner

Ja, nu er du ikke længere kun på flydende kost. For den sidste uges tid har der åbnet sig en ny verden for dig, hvor hirsegrød, sveskemos, kartofler og pastinak pludselig indgår i din kostpyramide

Vi var ellers meget spændte på, hvordan du ville tage imod disse nye smagsoplevelser, men som med så mange andre ting, så var du fra første gang simpelthen så dygtig til at spise med ske, så man skulle tro, du aldrig havde prøvet andet:

Og når far putter lidt ekstra sveskemos i grøden, så glider det bare endnu hurtigere ned:

Jow jow…..der er intet der tyder på, at du ikke bliver lige så madglad som dine forældre er!

Velbekomme

Jeg kan ikke helt forstå det, men kalenderen lyver som bekendt ikke, og det er i dag 5 måneder siden, at du kom til verden.

Der er allerede sket en kæmpe stor udvikling med dig og der sker næsten noget nyt hver dag. Du er sjov at følge og det er en vidunderlig tid at gå her og observere dig, træne med dig, lege med dig og bare nyde det fantastiske lille vidunder, som du jo er!

Du har bl.a. opdaget dine fødder og bruger lang tid på at nulre dem og trække i dem:

Du elsker også stadig at komme i bad, og nu er du blevet rigtig “dygtig” til at plaske, så far bliver helt våd, når han bader dig:

Og så træner vi altså stadig med at få dig til at ligge mere på maven. Det holder en smule hårdt, og du har tendens til at gylpe meget mere, når du ligger på maven. Men der er ikke noget at gøre, du skal altså lære det, og det foregår da også med grin og smil (det meste af tiden…):

Tillykke lille bassemand!

…hvor du endelig kan passe din Audi-dragt!

Så mens mor hun snorker videre, kan vi koncentrere os om Formel 1 fra Korea!

And off we go! Så kører de endelig!

Men du viser også din utilfredshed når de der irriterende kommentatorer skal fortælle en hel masse vi ikke gider høre på, men bilerne kommer hurtigt igen!

Og intet formel1 løb uden Pit stop:

Meget hurtigt kommer vi igang igen med løbet! (Ja, mor er nu stået op…)

Og der er tid til andet pit stop (og det var en af de store!):

Men det lykkedes at komme “ud på banen” igen!

….Connor Christian Daugaard!
For os har du jo været Connor rigtig længe, faktisk siden vi fandt ud af at vi ventede dig. Men lørdag den 15. september 2012 i Tårnby kirke, næsten præcis et år efter far og mor blev gift i samme kirke, blev du døbt af Karsten.

Det var en spændt og ikke mindst utrolig stolt far, der bar dig til kirken:
Det var lige ved at Karsten ikke havde kunne døbe dig, for et par uger før dåben fortalte han, at hans kone ventede barn nr. 4 nogle dage inden den 15. september, og dermed kunne det jo altså være, at han var nødt til at være et andet sted. Men heldet var med os, og Karsten tog imod dig og os og sørgede for at du fik dit navn:

Alle faddere stod naturligvis oppe ved døbefonden glade og stolte, og det samme gjorde de stolte forældre:
Udover dig var der 2 andre børn, som også skulle døbes, så der var en masse larm og støj under ceremonien – til stor morskab for alle de voksne. Du klarede det selvfølgelig i stiv arm og “snakkede” kun højlydt nogle gange undervejs.

Din gudmor Laila klarede opgaven til UG, hun svarede ja og nej de rigtige steder Fadderne klarede også deres “opgave” glimrende, og du kan nu bryste dig med at have det sejeste “dåbsteam”, der nogensinde er set:
Desværre var din faster Dorthe taget afsted, da billederne blev taget, men hun skulle også have stået der. Fra venstre mod højre er det onkel Michael, Mie, Laila og onkel Claus. Alle sammen nogle mennesker med enestående kvaliteter og egenskaber, der gør, at netop de blev valgt til at stå sammen med dig ved din dåb. Det er mennesker, som har fulgt enten far eller jeg gennem hele vores liv, og som betyder meget for os, og nu vil de også følge dig på din videre færd i livet. De vil altid være der for dig og hjælpe dig, hvis du får brug for det.

Efter den kirkelige handling kørte vi ud til Dragør, hvor din dåbsfest blev holdt. Der var inviteret familie fra nær og fjern samt vores nærmeste venner, og alle mødte de op for at fejre dig:
Du klarede dagen med bravour og gik fra arm til arm uden at brokke dig eller blive ked. Mormor var især begejstret for at se dig i “kjole”:
Efter frokosten havde faster Dorthe sørget for nogle skønne og lækre cheesecakes, og mens alle vi andre guffede kage, sørgede dine storesøstre for at du også fik lidt mad (og mor fik en pause):
Begavet blev du sørme også:
Bag pakkerne gemte der sig en wheely-bug, fødselsdagsflag, H.C. Andersens samlede værker, Learning puppy, Kaj Bojesen Tinsoldat, autostol til når du vokser ud af din gamle, flyverdragt, hummel-træningssæt, sparegris og en masse penge som skal gå til din nye højstol.
Og sidst men ikke mindst, en dejlig hue fra Norge, som du kan bruge de næste par vintre:
Den havde din faster Lone og kusine Carina sendt til dig.

I det hele taget var denne dejlige, let blæsende og livsbekræftende septemberdag lige som den skulle være – og som mor og far havde ønsket sig den.
Tillykke endnu en gang, dejlige Connor

Der er sket en stor udvikling med dig de sidste par uger. Du er meget mere vågen nu og fokuseret, du er ved at opdage dine hænder, du laver sjove lyde og du kan nu se længere end du har kunne siden du blev født. Med andre ord; du har taget dit første tigerspring
Det sker som regel omkring 5 ugers alderen. Og de ændringer far og jeg har observeret hos dig, passer fint til at vi officielt nu kan kalde dig for en lille “tigerspringer”… Det næste spring indfinder sig omkring 8 ugers alderen, men jeg synes allerede du gør ting som peger på, at du allerede er ved at være der.

Det har betydet at din søvn har været lidt mere ustabil de seneste dage, og du spiser også mere end du ellers har gjort. Du vil meget gerne ligge ved mors bryst HELE tiden, så mor er ved at være liiiiidt træt, fordi hun sidder længe oppe om natten for at amme dig. Vi satser på du finder tilbage til at tage et eller to gode lange stræk igen snart, så vi kan få sovet lidt

Men tigerspringet er ikke den eneste store ting, der er sket. I går mødtes mødregruppen for første gang her hos os. 5 dejlige unger var samlet med deres mødre, den 6. kommer med næste gang.
Jeg syntes det var dejligt at mødes med nogle ligesindede, som kunne berette om de samme frustrationer, glæder, bekymringer og sove historier man går og oplever, når man har fået en lille guldklump som dig. Jeg tror, det bliver et hyggeligt forum at være i, og når du bliver et par uger ældre vil du også få glæde af de andre børn. Du viste allerede i går at du bare er den sejeste unge! Du var helt rolig de timer vi havde besøg, og da der skulle tages billeder lå du lige så stille og roligt i modsætning til de små piger, der straks blev småsure

Der er i alt 6 børn i gruppen, 3 drenge og 3 piger:

Fra venstre mod højre: Aksel, Laura, Gaia, dig og Sophia.

Umiddelbart lod det til at du havde et godt øje til Gaia

I dag fik du dit aller første bad – 13 dage gammel. Vi har gået og ventet på at din navle skulle falde af, og det gjorde den så her forleden…

Vi var meget spændte på, hvad du ville sige til at komme i vand, men du tog det i stiv arm og sagde stort set ikke en lyd. Til gengæld så det ud som om du nød det:

Lidt bestemt i ansigtsudtrykket, men mon ikke du bare skulle være sikker på, at far ikke tabte dig….
“Yeeeaaaahhhhh…….det her badehalløj er slet ikke så tosset”….
“Her kunne jeg sagtens ligge og flyde resten af dagen….”

Tak til tante Mie og onkel Niels for lån af badestativ, så mor og far ikke får hold i ryggen, når vi har “store badedag” de næste mange gange!

I går kunne du fejre 1 uges fødseldag og i den forbindelse besluttede du dig for at smide resten af navlestrengen. Så hun har du en fin rund navle.

Du har også haft masser af gæster den sidste uge. Du er en meget populær fyr, og alle vil gerne se dig, nusse om dig og nulre dig. Mor og far kan sagtens forstå det, for du er simpelthen verdens lækreste baby

I dag, lørdag, skal du til din første fest – og det endda et guldbryllup. Så vi skal til at gøre dig klar til den helt store charmeoffensiv.

Kære Connor

Så kom du endelig til verden! Fredag den 22. juni 2012 kl. 17.07 kom du ud efter en lang og hård fødsel.
Alt gik heldigvis som det skulle og du klarede det hele i fin stil. Men din mor var vist en anelse mere medtaget end dig. Det var nu nok mest fordi forløbet op til selve fødslen gik i gang var meget lang:

Jeg begyndte at få veers sent onsdag aften, men fik heldigvis et par timers søvn natten mellem onsdag og torsdag. Torsdag morgen kl. 4.30 vågnede jeg så og kunne mærke, at det ikke bare var små veer længere, men at de reelt var taget til. Dér begyndte så en lang ve-marathon, som skulle vise sig at komme til at vare i godt 37 timer! Hele torsdagen gik med at puste og stønne og intervallet mellem veerne lå på mellem 8 og 5 minutter. Jeg ringede til Hvidovre hospital nogle gange og snakkede med dem om det, men far og jeg blev enige om at blive herhjemme, for jeg ville alligevel nok blive sendt hjem, hvis vi tog derud, fordi fødslen ikke var nået til den aktive fase. Far hentede aftensmad om torsdagen og mellem veer fik jeg spist noget mad. Men det var langt fra særlig morsomt…

Da fredag morgen endelig gryede blev vi enige om at ringe til hospitalet igen. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt fostervandet var gået i løbet af natten, og heldigvis syntes de, at jeg skulle komme ind til en undersøgelse. Vi kom derud ca. 8.15 fredag morgen, men måtte så vente i halvanden time, før vi blev kaldt ind til undersøgelse. Dér var mor bestemt ikke glad!
Efter jeg var blevet undersøgt kunne de fortælle mig, at jeg var 4 cm åben, og det var lige præcis nok til at man siger, at fødslen så er i gang. Dernæst blev vi enige om at jeg skulle have en epiduralblokade, så jeg kunne få lidt fred og samle lidt kræfter til resten af fødslen.
Vi blev hentet over på fødegangen af jordmoderstuderende Signe, som tog sig rigtig godt af både far og jeg, og så kom jordmoder Lone og hilste på og fortalte om forløbet de kommende timer. De var utrolig søde og vi følte os i meget trygge og kompetente hænder.

Da kl. nærmede sig 14 kom der en læge og lage min epidural, og SÅ begyndte det endelig at blive nogenlunde rart at være mig igen. Jeg kunne ikke mærke de veer, der stadig kom og tog til, og jeg nåede at få lidt at spise og drikke og fik også sendt en lille hilsen til tante Mie, som ventede spændt på nyt omkring det hele.
Efter en times tid skete der så det, at din puls begyndte at dykke flere gange, og jeg begyndte at mærke smerter igen i maven. Derfor tog Lone og Signe lige et kig på mig og de kunne konstatere, at jeg på ganske få timer havde udvidet mig fra 4 cm til 10 cm, og SÅ gik det hele pludselig stærkt! Nu skulle jeg til at presse, og på lidt over en halv time var du ude og du blev lagt op på min mave.

Jeg tror jeg med sikkerhed kan sige for både mig og fars vedkommende at det var det mest fantastiske øjeblik, da vi så dig for allerførste gang og kunne se, at du var helt perfekt og fin og havde det godt. Far fik taget nogle gode billeder og dokumenteret din indtræden på verdensscenen:

Helt spritny – “hej smukke lille mand”

3112 gram og 52 cm lang. En rigtig fin og lækker dreng.

Far holder dig i sine arme for første gang. Kan man ane stoltheden???
Da jordmoderen bagefter var færdig med at undersøge dig og gøre mig helt færdig, kunne vi se frem til at komme over på Patienthotellet, hvor vi skulle være de næste 3 døgn. Der havde vi hjælp fra en masse søde og dygtige sygeplejersker, som kunne hjælpe mig med at få amningen i gang til dig og i det hele taget fortælle os om de kommende uger og hvad vi kunne forvente af forskellige ting.

Vi fik også besøg af en masse mennesker, blandt andet dine storesøstre, som havde glædet sig uendelig meget til at se dig:

Og tante Laila kunne heller ikke vente med at komme ud og se sin kommende gudsøn:

Nu har vi så været hjemme i nogle dage, og vi forsøger at finde ud af hvilken rytme du har og lære dig at kende. Én ting er i hvert fald sikkert: Far og jeg er fuldstændigt forelskede i dig og vi synes du er verdens mest dejlige, skønne, lækre og søde baby.

VELKOMMEN til verden Connor Christian Daugaard. Du var ventet med længsel

Så kom dagen, hvor jeg endelig kan gå fra på barsel og forhåbentlig få ca. 6 uger herhjemme, hvor jeg kan sove, slappe af, og få styr på de ting, som vi endnu mangler at få på plads.
Det er en dag, som jeg selvfølgelig har set frem til længe, men som jeg også har “frygtet” en lille smule. For jeg har jo ingen ide om, hvad der venter mig de kommende uger – og jo slet ikke, hvad der venter, når du først kommer til verden!

Jeg glæder mig selvfølgelig til det hele, men det kræver altså lidt tilvænning pludselig at have så meget tid til sig selv. Det er jo ikke som hvis man gik hjemme og havde ferie. Jeg er blevet temmelig besværet efterhånden og fordi jeg også har fået bækkenløsning, så er der grænser for, hvor meget jeg overhovedet kan fysisk. Kunne godt have ønsket mig at have været foruden den problematik.

Nuvel….jeg skal ikke løbe ture i forårsvejret eller gå lange ture nede på stranden. Det bliver nok noget mere stille og roligt så som hygge med veninderne, læsning på langs og en masse serier, der skal pløjes igennem på dvd’en. Har heldigvis en skøn kollega, der har været så venlig at sørge for at jeg allerede har noget at gå i gang med fra på mandag – thank god!

Sidste dag på job i denne omgang, 11. maj 2012. Det bliver nok meget godt ikke at skulle knokle så meget de kommende uger med den vægt, der er kommet på nu

Så er du godt på vej til at blive en rigtig fodboldspiller!

I går lå jeg med hånden på din mors mave og lige pludselig kom der et ordentlig spark, så jeg kunne mærke det!

Så nu er du også ved at blive virkelig for mig! Bare blive ved så du kan blive stor og stærk!

Her til morgen var jeg til den 2. og næstsidste lægekonsultation, inden du kommer til verden. Det gik sådan set som jeg havde forventet, vægten var steget siden jeg sidst blev vejet i starten af januar, men heldigvis ikke alarmerende *pyyh* Du og jeg følger fortsat kurven for, hvor meget man normalt skal/må tage på i forbinelse emd graviditeten.

Livmoderen blev målt og fundet perfekt i størrelsen i forhold til at jeg nu befinder mig i 26. uge. Jeg afleverede også urinprøve, som man jo skal, og den skulle lige tjekkes en ekstra gang. Så jeg venter på svar som kommer i løbet af nogle få dage.

Lægen ville også gerne se, om han kunne finde din hjertelyd, og efter lidt besvær, så kunne man høre dit lille hjerte banke Det lød ikke helt så højt og tydeligt, som da jeg hørte det første gang i slutningen af december, men du er jo også blevet en hel del større siden dengang, og alt inde i maven fylder jo mere nu. Lægen syntes i hvert fald at alt lød fint, og han mente at du lige præcis i dag havde valgt at lægge dig med hovedet nedad.

Næste aftale der omhandler dit og mit ve og vel er hos jordmoderen lige inden påske. Vi glæder os til at “se” eller finde ud af, hvordan du så har placeret dig til den tid, lille prut.

Siden den første scanning i december måned, gik vi og ventede på at vi skulle til den næste scanning, som kaldes for “misdannelsesscanning”. Et relativt træls udtryk, da det for de fleste vordende forældre er en scanning, der til dels handler om at få at vide, hvilket køn deres kommende barn har, og – selvfølgelig, at alt er i fineste orden.

Scanningen foregik igen på Hvidovre hospital en dag i starten af februar 2012, og den var ventet med længsel og spænding.
Far og jeg kom derud og blev mødt af en meget sød og venlig sygeplejerske, som forestod turen rundt “i min livmoder”, så at sige. Hun var rigtig god til at forklare de ting du scannede for og vise os de forskellige ting på skærmen. Det stod hurtigt klart, at du endnu en gang viste dig fra din bedste side 😉 Da vi startede scanningen lå du i min venstre side med bukkede ben og dine fødder hvilende på min blære! Da vi sluttede scanningen havde du flyttet dig over i højre side og lå nu med strakte ben. Vi tænker du nok syntes, det var lidt irriterende at blive skubbet sådan rundt…

Før vi helt sluttede seancen af, havde far og jeg talt om, at hvis det var muligt, ville vi gerne have afsløret, hvilket køn du var. Jeg spurgte derfor den søde sygeplejerske, om hun kunne se det. “Måske, sagde hun venligt”. “Jamen skal vi så ikke prøve?”, spurgte jeg forsigtigt, mens jeg stadig lå på briksen. “Jo, det kan vi da godt”…og så gik der ikke mange sekunder før hun glad udbrød: “Jamen I skal have en lille dreng, SE….dér er hans lille tissemand”….. I samme sekund begyndte jeg at græde. Det var så overvældende at få det at vide. Vi havde talt meget om det op til scanningen og har siden vi vidste, at du ville komme, talt om, at det ville være dejligt med en lille dreng, da far jo har to piger allerede og der er så mange piger i familien. Og pludselig var det en realitet. Du var vores lille dreng, helt fin og frisk, og et stort ønske blev den dag opfyldt
Scanningen blev foretaget den 2/2 2012, i 20. uge.

Den 13. december 2011 skulle vi til den første scanning, nakkefold scanning. Vi havde fra start besluttet, at vi ville takke ja til sådan en. Det er ikke alle der vælger det. Vi var både spændte og en lille smule nervøse. Var alt nu som det skulle være, ville tallene se ud som de skulle osv. Der var mange tanker, der kørte rundt i hovedet.

Scanningen foregik på Hvidovre hospital, og selve scanningen er et resultat af flere forskellige ting, der til sammen udgør en værdi. Det man lægger til grund for resultatet er: alder, størrelsen på nakkefolden og blodprøver, man har fået taget på forhånd (double test). For at de anbefaler at man fortsætter graviditeten, skal man helst have et samlet tal til sidst der ligger over 400. Mit tal var på 2.971 og altså et langt stykke over. Det vakte naturligvis stor stor glæde.

Under scanningen viste du allerede format. Du skød ryg og spjættede rundt, så sygeplejersken rigtigt kunne måle og se alle de ting, som hun gerne skulle kunne. En meget fin baby, sagde den søde dame, som hed Dorthe. Vi kunne dermed tage hjem med forvisning om, at alt så ud til at være i skønneste orden.

Mellem jul og nytår var vi også til den første samtale med vores jordmoder. Det første besøg handlede dog mest om at udfylde papirer, tale om kosttilskud, motion og den slags lidt kedelige ting. Til sidst ville hun gerne måle livmoderen, og måske hvis vi var heldige, kunne vi også komme til at høre din hjertelyd. Det er ikke altid, det kan lade sig gøre så tidligt i forløbet. Men dårligt havde hun sat sit udstyr på min mave, før vi kunne høre en tydelig og stærk hjertelyd. Endnu en gang kunne vi gå fra en konsultation glade og lettede over at alt igen så ud til at udvikle sig fint og planmæssigt.