Blog Image

Connor's Corner

Verdens lækreste baby

Velkommen til verden, Connor Lucht Daugaard.

Party prins

Familie Posted on Thu, July 25, 2013 19:19:28

Du er altså noget for dig selv!

Forleden fyldte far en øhh…..masse år smiley og du ville naturligvis ikke gå glip af noget. Så selv om de sidste gæster først gik hjem på den anden side af midnat, og du ellers var lagt i seng flere timer forinden, så vågnede du op og ville naturligvis være med i selskabet:

Så nu har du fået endnu et kælenavn, nemlig Party prins smiley



Weekend weekend

Familie Posted on Mon, May 27, 2013 19:04:53

Noget af det bedste du ved er at være sammen med masser af mennesker, og det er weekenderne altid en god anledning til. Således gik den forgangne weekend da også med besøg af mormor lørdag, hvor der blev leget og hygget, og på besøg hos dine kusiner og fætter søndag:

Det er bare smadder dejligt at være så feteret og du gav den da også hele armen og kørte rigtigt charme-offensiven af smiley



Tillykke Emma

Familie Posted on Sat, May 18, 2013 15:14:24

I lørdags var du til fødseldag hos storesøster Emma i Holbæk og i den forbindelse blev der prøvet en masse nye ting.

Du fik bl.a. hilst på Emma’s “lille” hund Kato:

Du blev tacklet af din ven Otto på græsplænen:

Det var vist ikke heeeelt med vilje, han kan bare godt lide dig smiley

Der blev tid til hygge og nærvær med fadder Mie og spist mariekiks for første gang *uhmm*:

Emma sørgede for at du også fik smagt lagkage for første gang – eller måske nærmere flødeskummet, så du er i træning til når du fylder 1 år om ikke så længe:

Og så hjalp du også Emma med at pakke hendes gaver op:

I det hele taget havde du en dejlig dag sammen med Emma og alle vi andre og du nød at være til fødselsdag…



Din første påske

Familie Posted on Mon, April 01, 2013 15:53:50

Påsken i år, din allerførste, blev en blanding af kulde og frost samt sol og lune(re) temperaturer.

I dagene op til påske stod den på snevejr og frost i rigelige mængder, men det afholdt dig ikke fra at tage gode lange lure udendørs:

Heldigvis blev det dog noget varmere, da vi skærtorsdag skulle til frokost hos Laila og David. I vanlig stil klarede du dagen og aftenen med bravour og gik fra arm til arm uden brok smiley Alle var de enige om, at du er et fantastisk dejligt sødt og nemt barn, og det kan din mor kun give dem ret i! Skøn, dét er du smiley

Påskelørdag var det så vores tur til at få hele familien på besøg. Og når hele familien kommer, så er vi efterhånden mange mennesker smiley Så strandhytten dannede ramme om en hyggelig påskefrokost, hvor både søster Emma, mormor, onkel Michael og Claus og alle kusinerne og fætter Caspar var med:

Der blev stegt lammekøller og produceret kartofler i lange baner og Freja havde lavet lækker jordbærtærte til dessert, og du smagte lam for første gang, hvilket du slubrede i dig som var det det bedste aftensmåltid, du indtil nu har smagt – herligt!

Der blev hygget og snakket (højt) og igen klarede du hele dagen i fin stil og med vanlig charme.

Mormor havde en bog med til dig, Lille sorte Sambo, i stedet for påskeæg (som du alligevel ikke må spise endnu), og den er mor og far glade for. Mormor havde også sørget for skrabespil til alle (i stedet for påskeæg), hvor der kunne vindes op til 2 mio kr., men der var desværre ikke nogen af os, der vandt den store gevinst. Men du var vist også mest interesseret i selve loddet:

Og naturligvis også Emmas håndtaske, som du generelt altid er meget glad for at tygge i:

Og sidst men ikke mindst skulle der hygges med Malle og Freja, som altid er så glade for at være sammen med dig. Godt de snart skal passe dig igen.

I det hele taget har vi haft en skøn påske sammen med familien og vennerne, præcis som det skal være, og nu er der så kun små 14 dage til du skal i vuggestue for første gang. Dét bliver spændende!



Omsværmet

Familie Posted on Tue, February 12, 2013 14:23:09

Her i vinterkulden er det godt at finde på noget, man kan varme sig med eller ved. Derfor fik jeg den fantastiske ide at invitere mormor m.fl. på frokost sådan en ganske almindelig mandag.

Det blev til en dejlig eftermiddag med masser af hygge og leg, og du var som altid omsværmet af dine kusiner, som alle er helt vilde med dig:

Som billederne viser, så er glæden absolut gengældt smiley Desværre måtte vi undvære far, som skulle på arbejde. Men mormor, onkel Michael og Claus, tante Mette og pigerne sørgede for at du havde en dejlig dag og blev underholdt i stor stil.

Og når man så har haft gæster, så bliver man nogle gange noget så træt dagen derpå. Du har derfor stået og luret på terrassen i snevejr hele formiddagen og det meste af eftermiddagen i dag:

Skønt at du gerne vil ligge i din barnevogn og sove lur, selv om sneen daler udenfor.

Jeg tror, det er en sulten bassemand, jeg snart kan hente ind, for du kan da ikke blive ved med at sove….!



Din første jul

Familie Posted on Sat, December 29, 2012 11:33:49

December måned blev i år præget af vores store flytning, så til næste år må vi gøre ekstra meget ud af at pynte op med nisser, glitter og gran! Man kan sige at du jo ikke helt forstår, hvad julen går ud på endnu, så jeg er sikker på, at du ikke har lidt skade. Og man kan vist også roligt sige, at vi nåede at “jule” til den helt store guldmedalje de sidste dage op til juleaften…

Lørdag den 22. december holdt vi således den første af to “juleaftener” sammen med Emma og Amanda. De havde glædet sig til at komme og overøse dig med masser af gaver, bage julesmåkager og hygge sig sammen med dig og os. Det blev en rigtig dejlig og hyggelig dag, hvor du afgjort var i centrum. Dagen startede med kagebagning og efterfølgende skulle der pakkes julegaver op:

Lillejuleaften kom mormor forbi, så I kunne åbne et par af de store julegaver, som mormor havde købt til dig og som vi ikke kunne slæbe med op til onkel Michael:

I de store kasser, som mormor kom med var der bl.a. en Bobles hval og nogle lækre bogkasser, som far skal have sat op på dit nye værelse:

Lillejuleaften var også dagen, hvor den første snestorm kom! Desværre blev sneen ikke liggende til dagen efter, så vi fik ingen hvid jul i år. Men mor og far nåede lige at få taget et billede, mens sneen lå fin og tyk på terrassen:

Og for at du ikke skulle tro, at december kun står i sukker og chokoladens tegn, så blev du lillejuleaften introduceret til den grønne agurk:

Juleaften var vi alle samlet hos onkel Michael, som stod for den dejlige julemad i år. Alle dine kusiner og fætter Caspar var der, og du var meget betaget af det store juletræ, lysene og stjernekastere samt papiret på de mange pakker, der lå under træet og ventede på at blive pakket ud:

Dagen efter juleaften stod den endnu engang på familiesammenkomst og frokost hos onkel Claus og tante Mette. 1. juledag er mors familie næsten altid samlet, og i år var ingen undtagelse, og du tilbragte endnu en dag sammen med en masse mennesker, der alle gerne ville lege og snakke med dig, ikke mindst dine kusiner:

…og kusiner gjorde dig næsten også nytårsklar:

Ovenpå to juleaftener, julefrokost 1. juledag og en masse besøg, så havde vi en dejlig stille og rolig dag den 26., hvor vi bare hyggede os hjemme og slappede af. 3. juledag var det så tid igen til familiehygge, denne gang hos faster Dorthe i Allerød sammen med din onkel Christian og Kirsten:

En dejlig og hyggelig dag, hvor der også blev ringet og ønsket glædelig jul til din faster Lone helt oppe i Norge. Og der blev vist også aftalt at vi skal til Norge og fejre Lone i maj måned smiley

Jeg tror roligt far og jeg kan sige, at du har haft den allerbedste første jul, du overhovedet kunne ønske dig. Og næste år bliver endnu sjovere, for der vil du være halvandet år og kan selv være med til at GÅ rundt om juletræet og pakke dine gaver ud.

Glædelig jul dejlige Connor! smiley



Mormor siger…

Familie Posted on Sat, September 22, 2012 11:10:47

Mormor siger jeg skal hedde Steen, fordi jeg ligner Steen fra Steen og Stoffer! smiley
Det har naturligvis intet på sig!
Hmm, OK. Der er vist lidt om det! 😀

Han er heller ikke den værste at ligne. Opfindsom, keder sig (næsten) aldrig og har altid en ven hos sig! 😉



Endnu ikke født, men allerede smask forkælet!

Familie Posted on Thu, May 17, 2012 11:47:53

Jeg tror du kommer til at blive verdens mest forkælede baby….men afgjort på den gode måde!

Ikke bare får du nogle forældre som glæder sig helt vildt til at tage
imod dig og passe på dig. Men du får også to søstre, som allerede
forkæler dig med alverdens skønne og dejlige ting, som du vil elske smiley

I går ankom en pakke, som storesøster Amanda har bestilt til dig. Den er
nøje udvalgt blandt mange fine uroer og den skal selvfølgelig op og
hænge over din seng:Den er bare super duper sej. Tusind tak Amanda smileyI søndags fejrede vi så Emmas fødselsdag, og ikke nok med at Emma selvfølgelig skulle have fødselsdagsgaver….næ, hun havde skam også en gave til dig:Et par super smarte bukser til når du er vokset lidt. Du bliver den sejeste baby i København. Det skal dine søstre nok sørge for. Tak for gaven, søde Emma smiley



Verdens bedste Far

Familie Posted on Wed, February 15, 2012 15:06:03

I går var det Valentines dag, en amerikansk opfindelse som i udgangspunket mest er en pengemaskine udi blomster, balloner og chokolade. Ikke noget som din far og jeg normalt har “fejret” på nogen som helst måde.

Men se lige her, hvad han kom hjem med til mig i går:

Jeg tror, jeg med sikkerhed og ikke mindst ærlighed kan sige til dig, at du får verdens bedste og kærligste far! smiley



« Previous