Connor's Corner

Vi er nået ind i august måned, og endnu en gang synes jeg, at sommerferien er fløjet forbi. 6 ugers sommerferie for dig er snart forbi. I næste uge venter hverdagen igen – på godt og ondt.
Men hvor har vi dog bare haft en dejlig, sjov, hyggelig og tiltrængt ferie sammen.

Du lagde ud med en uges fodboldcamp og dernæst en uges svømmecamp. Da vi gjorde status efter de første to ugers ferie, fortalte du, at du synes det havde været fedt med både fodbold og svømmecamp, men at du også glædede dig til en uge, hvor du ikke skulle så meget 🙂
Du skulle hygge lidt med mormor, mens far og jeg lige skulle arbejde os igennem uge 28, og SÅ var vi også klar til at stemple ud og ind på flyet til Heraklion.

Vi havde glædet os så meget til at komme på ferie med onkel Badebold, Marlene og Julie, og vi må bare sige, at ferien levede fuldstændig op til vores forventninger.
Vi har boet på det dejligste hotel i en meget lille by (Gournes) på Kretas nordlige kyst. Ikke meget turisme over den. Vi mødte de lokale grækere i weekenderne, der kom ud til kysten for at bade og hygge sig. For ja – grækenland i juli måned er varm. Og i år varmere end normalt! Vi havde et par dage hvor vi nærmede os de 40 grader, og hvor der ikke var forskel på dag- og nattemperaturer. Dét var en oplevelse. En varm en af slagsen.

Vi har brugt ferien på at slappe af, spise gooood mad og nyde nogle af alle de græske specialiteter der findes overalt på denne skønne ø.
Vi besøgte byen Gourves flere gange, da den havde en lidt anden størrelse end hvor vi boede, og hvor der var den skønneste havnepromenade:



Vi tog også en tur med det lille lokale tog, som tog os forbi Kokkini Hani, Gournes, Gourves, en tidligere efterladt militærbase og langs den smukke kyst. Du tog faktisk turen to gange, først med os og Marlene, og i slutningen af ferie med onkel Badebold. Her glemte toget at stoppe i Gournes, hvor I skulle af, så det var noget af en tur I fik:

Vi fik også fejret fars fødselsdag den 20. juli på den hyggeligste lille familieejede taverne, Kyknos, i Gourves og far blev begavet med stort set alt det, han havde ønsket sig:

For at udforske det lokale kulturelle islæt besluttede vi også at prøve en græsk aften med sang og dans:

Og vi sluttede den aften af med cocktails/mocktails:


Midt i ferien lykkedes det os endelig at leje en bil, hvor vi alle kunne være, og distinationen var sat til De spedalskes ø, Spinalonga, og herefter et besøg i Plaka (hvor vi sejlede fra), Elounda, Agios Nikolaos og Hersonissos, inden vi vendte næsen hjem igen til Gournes.

Besøget på Spinalonga var virkelig interessant. Øen er mest kendt for at være ”de spedalske ø”, hvilket dog kun er en brøkdel af øens historie. Forud for dette ligger mere end 1000 års historie med besættelser af snart sagt alle befolkninger omkring Grækenland, og de fleste af bygningsværkerne på øen vidner da også om dette; øen er ét stort fort, bygget af de skiftende besættelsesmagter såsom venetianerne, ottomanerne og tyrkerne. 
Fra 1913 var det ikke kun spedalske fra Kreta men fra hele Grækenland, der blev internerede på Spinalonga, hvilket fik øens beboertal op på omkring 400. Når man tænker på, at øens størrelse – at gå rundt om øen er en gåtur på mindre end 1 km – skal der ikke meget til at forestille sig, at man har boet tæt her. Fra øen er der den smukkeste udsigt til byerne Plaka og Elouda og vandet i Mirabello-bugten er helt krystalklart:






Det var en af de varmeste dage, da vi var på besøg, så efter at have været øen rundt, kørte vi videre til Agios Nikolaos, som er en større men utrolig hyggelig havneby ikke langt derfra, men en hyggelig havnefront og skønne taverner helt ned til vandet. Her fik vi en lækker frokost og shoppet lidt i de små smalle gader:




Dagen sluttede vi af med en hurtig gennemkørsel i Hersonissos. Alle var VARME og en lille smule trætte, så der var enighed om at kører hjem og få et dyp i poolen i stedet inden fællesspisning. Vi boede i to lejligheder, der lå helt ud til vandet, og vi havde simpelthen de smukkeste solnedgange hver eneste aften. Et syn man ganske enkelt aldrig bliver træt af, heller ikke den 14. gang i streg:



Vi rundede ferien af med en tur til Heraklion, eller det vil sige at du og onkel tog togturen rundt (med indlagt ekstra tur) og vi andre tog til “storbyen” og spise en fantastisk middag i en lille gårdhave gemt af vejen fra de store turistede gader. Et lille tip (af flere) fra nabo-Bente, som vi i øvrigt har nydt godt af under denne ferie. Heraklion er en ret stor by, og jeg tror vi alle var lidt overraskede over, hvor stor den egentlig var:



Det har været en fantastisk tur og sommerferie, og der er skabt mange nye skønne minder til scrapbogen. Jeg tror heller ikke det er sidste gang vi rejser sammen. Vi er mange der allerede nu drømmer om en ferie til Elounda, så mon ikke vi kommer tilbage til Kretas nordlige kyst igen en dag. Det tror jeg!

De sidste sommerdage skal bruges til hygge med mormor, og inden vi får set os om, så er skolen i gang igen og 5. klasse venter forude. Det bliver fedt!!
Tak til alle rejsefæller for god ro og orden 😉 og får at være med til at skabe de bedste rammer for en herlig ferie!!

Wow! Sikke et forår!
Det har været fantastisk, der er sket så mange skønne ting, og der har været travlt.
Men vi fandt heldigvis tid til at stikke af til vores yndlingsø i maj, hvor jeg kunne fejre mit sidste år i 40’erne.
Der er ikke egentlig ikke så meget (nyt) at fortælle omkring denne ferie. Jeg tror jeg vil lade billederne tale for sig selv, og bare nævne at Cypern endnu engang levede op til vores forventninger, og det var SÅ dejligt at komme ned og besøge gode bekendte, som tog sig kærligt af os, og sørgede for, at vi fik den bedste ferie.
Jeg skulle dog lige forbi AH på afrejsedagen, da jeg vågnede med et øje, der var 10 gange større, end da jeg ramte puden aftenen før. Men en skøn læge gav mig antibiotika med i kufferten, og far supplerede med din antihistamin, og så gik det hele ret godt efter et par dage.
Og Connor; jeg tror du ender med at flytte til Cypern en dag! Måske som guide, når du bliver lidt ældre:









Tak for endnu en vidunderlig ferie, yndlingsdrenge!

Foråret er godt i gang og vi har masser af fart på – som sædvanligt.
Marts måned bød, ud over eksamen for mit vedkommende, på en tur til Norge for at fejre faster Lones 60 års fødselsdag.
Det meste af familien var afsted, og Norge skuffede ikke – hverken på sne eller hygge.
Vi boede lidt spred alle mand, men en af de første dage tog vi toget op til Holmenkollen for at besøge Christine og Dorthe, og jeg skal love for at der ikke var sparet på sneen:



Vi kunne nærmest ikke se en hånd for os og biler måtte opgive at køre hele vejen derop, så meget sne og is lå der. Selv toget måtte til sidst opgive at køre længere end til Holmenkollen station, og de internationale skiskydningskonkurrencer blev udsat pga. dårlig sigtbarhed. Jo jo, der var stadig masser af vinter og sne i Norge og ikke ret meget snert af forår.

Men du og Christine fik prøvet ski simulatoren, og jeg tror egentlig ikke der var nogen af jer, der havde behov for at prøve turen på rigtige ski:

Det afholdte os dog ikke fra at nyde Oslo og samvær med familien i Jar, og vi fik fejret Lone på fineste vis.
Det var en rigtig hyggelig tur, og det var dejligt at se Carina, Bjørn og deres to små drenge og selvfølgelig Lone, som var så glad for at se sine søskende og familie.
Næste gang vi ses bliver måske til sommer, hvor Carina og Bjørn har lejet sommerhus i Jylland, og ellers ses vi i 2024 til fest.

Septembers himmel er stadig blå, og der har været mange fine dage med varme og sol. Meeen….man kan godt mærke at sommeren er slut for denne gang.
Vi har haft gang i rigtig mange ting, og derfor har der været stille her på bloggen. Men I skal ikke snydes for lidt ferie-spam, nu hvor vi går ind i efteråret.

Vores sommerferie var så dejlig, men bare alt for kort.
Vi var så heldige at feriere en uge på Kos med Onkel Michael og Marlene. Det var vores første besøg på denne ø, men helt sikkert ikke vores sidste!! Der var SÅ dejligt.

Marlene havde foreslået hotel og vi blev ikke skuffede. Dejligt sted med stor altan og lækker nyistandsat lejlighed. Dagene blev brugt ved poolen med hygge og afslapning:



Det var ren hygge for både store og små:

Vi fik også fejret fars fødselsdag dernede. Det gjorde vi på The Kitchen – en super hip og lækker restaurant:



Og det blev også til cocktails:

En enkelt tur nåede vi også på! Næste gang lejer vi vist bare en bil selv, for det var da virkelig besværligt at komme hjem igen. Men turen var fantastisk smuk. Vi kørte op til Zia bjerget og så den mest fantasiske solnedgang og gik i de små snørklede gader, hvor der lå det mest finurlige butikker og skønne restauranter:





Vi havde den dejligste ferie med mange hyggelige aftener og heldigvis kunne vi nemt finde en bar, hvor de kunne finde ud af at lave en cocktail, hvor det kunne de da med sikkerhed ikke finde ud af på hotellet:



Og vi sluttede ferien af med en græsk måltid og aftalte, at det ikke var sidste gang, vi havde været på Kos:


Efter hjemturen fra Kos havde vi lige en dags tid til at få pakket ud og vasket, og så pakkede vi bilen og kørte mod Billund. Du havde nemlig fået en tur til Legoland med overnatning og hele molevitten, og du glædede dig til at komme derover igen.
Far havde bestilet et LEGO Friends værelse, men det var du sgu ikke helt tilfreds med, da du syntes det var lidt for meget et “pige værelse”. Men…..det gik, og det vigtigste var jo også at komme ud i parken:




Du var vild med det hele, men noget af det aller fedeste var at få fornyet kørekortet:



Det var en dejlig tur, og efter to dage med fuld fart på, var du klar til at komme hjem og hygge derhjemme.
I slutningen af vores ferie nåede vi også at overraske både mormor og Marlene med et besøg i Karrebæksminde. Vi havde en mega hyggelig dag, hvor vi kørte over på Enø, spiste frokost ved havnen, og fik bubble waffle med den lækreste is. MUMS!!
Jo, sommeren 2022 har været god ved os, og heldigvis har vi en efterårsferie at se frem til om nogle få ugers tid.

Maj måned bød blandt meget andet på en fantastisk tur til vores yndlingsø sammen med vores rejsekammerater onkel Badebold, Marlene og Julie.
Og wow hvor havde vi bare en fantastisk tur!!
Vi havde alle glædet os lige siden vi kom hjem i oktober 2021 – og vi blev ikke skuffede.
Vejret var med os hele ugen, og fra første færd var der hygge på luksusaltanen og ved poolen:





Vi fik også fejret min 48 års fødselsdag i blæsevejr, men med blå himmel og masser af sol og varme, og en fantastisk middag hos Leo og Isaak om aftenen:

Det blev så også den aften, hvor du kom med på bar for første gang! Isaak var i festhumør, så vi tog alle mand på bytur og du fik spillet pool for første gang:

Det blev til noget af en aften, og dagen derpå var alle lidt matte og trætte.
Derfor ventede vi lige en dags tid med at tage med vores yndlingsbåd ud til Cavo Greco og den blå lagune:

Du fik lov til at sejle båden sammen med Giorgios (igen igen):

Og til trods for Marlene var ved at blive en lille smule søsyg, klarede alle mand turen i stiv arm, og du, far, Julie og jeg var også alle i den blå lagune. En fantastisk dag på havet med bølgegang og herlig feriestemning:

Resten af ugen stod på afslapning ved pool og strand, shopping og en masse hygge, grin og god mad.
Det er ingen overdrivelse at sige at Cypern er som at komme hjem for os, og jeg tror efterhånden Marlene, onkel Badebold og Julie har det lidt på samme måde.
Vi manglede dog mormor til at hygge os med, men forhåbentlig kan vi lokke hende med til næste år.
Tak for en vidunderlig ferie til jer, der var med!

Wow!! Jeg troede faktisk jeg havde fået dokumenteret efterårsferien for længe længe siden. Men….det vidner egentlig bare om den enorme travlhed der huserer her på matriklen og har gjort det siden vi kom tilbage fra sommerferie. Tiden smutter simpelthen mellem fingerne på os, men det er måske heller ikke så underligt alt taget i betragtning. Det tager jo en del tid at passe et fuldtidsjob, en deltidsuddannelse, fritidsaktiviteter flere gange om ugen, legegruppeaftaler og så alle de andre ting, der kommer derudover.

Men….de få trofaste læsere skal selvfølgelig ikke snydes for lidt billeder fra vores efterårsferie i oktober, hvor vi endnu en gang var så ufattelig heldige at komme afsted – til trods for corona, smittetal, smittetryk og restriktioner.
Denne gang havde vi en ny rejsekammerat med – nemlig Marlene, og vi var ret spændte på at se, hvad hun ville sige til at besøge vores lille perle i det østlige middelhav.
Heldigvis var Marlene ligeså vild med Cypern, som vi har været gennem de sidste 5 år, og vi havde en fantastisk tur sammen med mormor og Fut, der også var der noget af tiden:

Vi var selvfølgelig ude og sejle med Panikkos på Family Boat, og var rigtig gode til at hygge omkring poolen og stranden.
Mormor kom gerne op kl. 11 med iskaffe, men var også striks med at der ikke måtte drikkes sodavand og øl FØR kl. 11:

Du fik også en rigtig god legekammerat i løbet af ferien, som hed Villads. Han var lidt yngre end dig, men I legede supergodt sammen:

Dagene gik med hygge, sol, spil og besøge alle de gode restauranter i Protaras, og vi fik også fejret mormors fødselsdag lidt på bagkant:

Og udover en masse hygge, så blev der sovet længe, og der blev faktisk også lavet lidt lektier:


Vi havde den bedste tur og vi er super glade for at vores nyeste rejsekammerater er lige så glade for Cypern, som vi er. Så bliver det jo meget nemmere at lokke dem med på ferie fremover.
Tak til alle der var med til at gøre denne ferie så dejligt. Tak for (mange!) grin og fantastisk samvær. Vi glæder os vildt til 2022!!

Det er blevet efterår. Blæsende og regnfuldt. Men vi nåede heldigvis at få vores årlige saltvandsindsprøjtning – nemlig vores efterårsferie til Cypern. Der var ellers stress på op til, for i år var det sådan, at man skulle forevise en negativ coronatest, for at få lov til at rejse ind i landet. Så et par dage før afrejse var vi på Clarion og få taget en test, og så sad vi ellers i spænding og ventede på at få svar. Det kom dagen før afrejse, og det var en kæmpe lettelse! For det betød at vi rent faktisk kunne komme på én af de rejser, vi har haft planlagt i 2020. Det betød også at vi kunne komme ned og overraske mormor – ikke bare med fødselsdagsgaver men også fordi vi denne gang havde onkel Michael og Julie med derned. Men det vidste mormor og Fut ikke noget om, så der var nogen, der blev seriøst overraskede, da vi alle kom ud af bussen. Jeg tror faktisk også at mormor fældede en lille tåre:



Der blev budt på kolde øl, da vi lige havde fået fundet sommertøjet og fødselsdagsgaver frem, og om aftenen var der fødselsdagsmiddag på Yianna Marie:





Traditionen tro fik mormor spillet fødselsdagssang og en kæmpe isdessert med fyrværkeri i samt fødselsdagsballon. Og efter middagen havde onkel Michael arrangeret endnu en overraskelse – cocktails serveret i lejligheden af Isaac:

Så var fællesferien ligesom skudt i gang, og den første uge blev tilbragt med afslapning ved pool og strand:




Og vi skulle selvfølgelig også en tur til den Blå Lagune med Captain Panikkos. Det var onkel Michael og Julies første tur ud i det tyrkisblå klare vand:






Turen sluttede vi af med en lækker frokost på La Destillo med den smukkeste udsigt til det skønne middelhav:

Udover at dase om dagen, så var vi naturligvis ude og afprøve restauranter flere af aftenerne. På trods af corona havde langt de fleste af restauranterne åbent, men det var selvfølgelig mærkbart at der ikke var ret mange turister i år, og det gjorde da også, at vi fik afprøvet nogle helt nye steder denne gang:

På onkel Michael og Julies sidste aften spiste vi selvfølgelig hos Leo og Isaac og vi fik taget fint afsked med dem, før vi satte dem på bussen næste morgen:


Det var en fantastisk uge med vores nye rejsekammerater, og vi håber ikke det er sidste gang, de tager med os hjem til Cypern.

Efter deres fly var lettet hjem mod Danmark havde vi et par dage sammen med mormor og Fut, hvor vi også hyggede og fik spillet yatzy, og du fik spist en masse is:



Vi tog også en sejltur mere med Panikkos og kom ud og bade i den skønne lagune. Og da de 3 dage var gået, var det mormor og Futs tur til at hoppe op i bussen og vende snuden hjem mod efterårskolde Danmark.

Alene tilbage på Cypern brugte vi den sidste halve uge på at slappe af, shoppe en lille smule og gå nogle lange ture:



Og vi tog også endnu en tur med de lokale både, denne gang Yellow
Boat, som du i lang tid gerne har ville sejle med:

Og vi kom også ud og bade ved Capo Greco:

Og det var lige før du nåede at se en havskildpadde derude. Desværre var den lidt for hurtig og svømmede væk, før I nåede over ved klipperne.

Vi nåede også forbi vores foretrukne italienske restaurant i Protaras, hvor du var så heldig at få gratis desssert:


Det er den vildeste gæstfrihed man møder, når man går ud i Protaras, og på Cypern generelt. Og vi oplevede det igen og igen, både på vores stamsteder, hvor vi efterhånden kender de ansatte rigtigt godt, men også steder som vi besøger for første gang.

En af de sidste dage nåede vi forbi Georgiou, Captain Panikkos søn, i hans vagttårn på Vrisakki beach og blev budt på cypriotisk kaffe, som smagte skønt. Og jeg tror far for en kort stund sad og funderede over, om han måske skulle være blevet livredder:

Vi sluttede ferien af i selskab med Isaac og Leo og efter 14 skønne dage i fint selskab hele vejen igennem, satte vi selv numserne i flysæderne og vendte snuderne hjem med kufferterne fyldt med gode og helt specielle ferieminder.
Tak til alle jer, der var med til at gøre vores ferie sjov, skøn og festlig. Vi glæder os allerede til næste gensyn, Cypern!

Da det i slutningen af foråret stod klart at vores sommerferie ikke kom til at blive som vi havde regnet med, og planlagt, blev vi enige om, at vi så ville gøre alvor af at komme til Bornholm i år. Vi har talt om at tage til Bornholm lige siden 2009, hvor far fik Turen går til…., men vi har fravalgt det gang på gang fordi det har trukket mere i os at komme sydpå.
Men det var ikke en mulighed, da vores rejse til Rhodos blev aflyst, så Bornholm it was! Og sikke en vidunderlig ø. Smuk, vild, barsk og hyggelig – alt sammen på samme tid.

Vi havde lejet et feriehus i Allinge, og vi lagde ud med at besøge Hasle, som havde en fin havn, men ellers mindede om en lille søvnig by på Djursland. Derfor satte vi kursen videre mod Safirsøen og Smaragdsøen. Smuk natur midt inde i skoven ved Hasle:


Efter lidt naturvandring kørte vi videre til Vang, som kunne brøste sig af en lille bitte havn, en cafe med ganske glimrende mad og en fantastisk udsigt over Østersøen og sidst på dagen sluttede vi i Allinge og fik os installeret:


Når man besøger Bornholm for første gang, så bliver man overrasket over de meget korte afstande mellem byerne. Så selv om vi kun havde 4 dage på øen, så nåede vi hele vejen rundt, endda flere gange.
Noget af det vi fandt særligt charmerende var Gudhjem, hvilket overraskede os lidt, da vi havde hørt så mange roser om Svaneke inden vi tog afsted.
Vi fandt nogle skønne spisesteder i Gudhjem og vi fik også set Helligdomsklipperne fra MS Thor:




Vi måtte naturligvis også en tur forbi Ekkodalen og se, om det nu også virkelig giver EKKO, når man sammen med en masse andre turister står og råber op midt inde blandt store klipper og moskusokser:

De kæmpestore tarteletter på traktørstedet lige ved siden af Ekkodalen måtte vi desværre have til gode, da det var umuligt at få et bord i løbet af ugen. Det bliver næste gang!

Vejret var noget blandet, vi havde alt – mest sol, men også et par dage, hvor skyerne hang tungt og det var på nippet til at regne hvert øjeblik. Derfor valgte vi at bruge de lidt mere “grå” dage på at besøge Bornholms Jernbanemuseum i Nexø:

Svaneke fik selvfølgelig også et besøg og der skulle vi prøve Bornholms mest berømte pizzaer hos Bonalas (som betyder bonderøv på bornholmsk). Der var dog ikke noget bonderøvs-agtigt over dem, de smagte ganske enkelt helt fantastisk. Men det var godt vi nøjedes med at bestille 2 og ikke 3:

En tur i Karamelleriet på havnen blev det også til.

Fra Svaneke kørte vi mod Østerlars rundkirke, for man kan ikke komme hjem fra Bornholm uden at have set en af de meget berømte rundkirker:


Jeg ved ikke helt, hvorfor du ser så betuttet ud og ligner en, der er bange for at blive smidt op i døbefonden….. :-O Det var ret specielt at se sådan en rundkirke, og du og far tog også turen op i tårnet, og du fik shoppet lidt souvenir i den lille butik ved siden af kirken.

Da vejret atter viste sig fra sin bedste side og Bornholm igen levede op til sit navn som solskinsø, satte vi kursen mod Hammershus. Og vi blev alle noget overraskede over hvor smukt Hammershus er placeret og hvor meget der stadig er tilbage af den gamle borgruin fra middelalderen:


Hammershus var magthavernes borg, og hadet af datidens bornholmere! Det var her skatterne skulle afleveres og her forbrydere blev dømt og straffet af et brutalt middelalderligt retsvæsen. Besøgscentret er lavet super godt og helt integreret i naturen omkring borgen og vi var heldige at opleve det i det smukkeste solskinsvejr:


Den sidste dag brugte vi på at køre til Snogebæk og Dueodde strand, som siges at være Bornholms svar på Skagen hvad angår strand og forlystelsesliv i sommerperioden.
I Snogebæk stødte vi på Øriginal Is, og det var altså noget af en oplevelse for smagsløgene!! Isen blev lavet mens man ventede og man valgte helt selv hvilke smage der skulle i – en KLAR anbefaling at prøve det herfra:



Vi prøvede selvfølgelig også lige legepladsen ud for Sørens Værtshus af:

Vi sluttede vores tur af hvor vi startede, nemlig i Rønne. Der havde vi fået et spisested anbefalet, og endnu engang skuffede Bornholm ikke:

Det var en herlig tur på solskinsøen og endnu en ting på vores bucketliste, som vi nu kan hakke af. Tak til alle jer der er kommet med anbefalinger og gode tips. Dem ville vi ikke have været foruden!
Og lad mig så runde denne post af med at sige:
“…Bornholm, Bornholm, Bornholm
Du, min dejlige ferieø
Bornholm, Bornholm, Bornholm
Ved den herlige Østersø
Mit Bornholm! Dine piger er så kønne
Li’e fra Sandvig til Nexø og Rønne!
Bornholm, Bornholm, Bornholm!
Tak for ferieglæder, min ven!
Bornholm! Vi vil mødes igen.!”….

Oprindelig var sommerferieplanerne en uge hjemme på Bykæret og en uge under sydlige himmelstrøg, nærmere betegnet Rhodos. Men det satte corona en stopper for, og med tanken om at skulle opholde sig hele ferien hjemme, hvor vi også det meste af foråret har opholdt os og arbejdet fra, så var den tanke nærmest ikke til at holde ud. Så jeg kastede en bemærkning omkring ferie og sommerhus ud til Onkel Laila, og inden vi fik set os om, havde vi pludselig mulighed for at leje et sommerhus på Mols til meget rimelige penge.
Ikke så meget betækningstid eller tanker omkring det, vi skulle da selvfølgelig bare afsted en uge sammen.

Sommerhuset viste sig at ligge i Strands, ca. 15 km fra Ebeltoft og under en times kørsel fra Århus. 500m til vandet, hvor der var fin badestrand, og 2 km til nærmeste lille by, Tved.
Det var som at komme hjem igen til barndommens somre for mit vedkommende, for omtrent 6 km derfra kunne vi køre forbi og se det sommerhus, som hele min barndom var der, hvor vi holdt ferie hver sommer.
Jeg elsker Mols og Djursland, og det var en stor glæde for mig at få mulighed for at vise dig og far nogle af de fantastiske smukke områder, som denne plet på vores Danmarkskort indeholder.

Vejret behøver vi ikke tale så meget om. Det startede godt og sluttede godt, men i løbet af ugen havde vi alt fra storm til heldagsregn. Men huset var dejligt, og det samme var selskabet!



Vi fik set en masse i løbet af ugen. Vi besøgte Den gamle By i Århus:



Vi besøgte Fregatten Jylland og de brostensbelagte gader i Ebeltoft samt den ombyggede maltfabrik:




Tante David fik os alle op og se Tyskertårnet ved Sletterhage, og jeg fik besøgt min gamle højskole, hvor jeg viste dig og far rundt. Det var virkelig sjovt og rørende at komme tilbage til Kalø. Ikke meget har forandret sig i de 25 år der er gået, siden jeg boede der:




Der blæste en stiv vind fra vest den dag, men udsigten var fantastisk og hele området er så smukt uanset om solen skinner eller ej, og igen – selskabet fejlede bestemt ikke noget:

Det blev heldigvis også til nogle stranddage og dasen på terrassen med spil, grill og aperol spritz’er:


En skøn ferie med de bedste venner (eller familie kan man sige), som vi slet ikke havde regnet med. Vi håber meget at vi måske kan få lov til at leje huset igen en anden gang, og går også lidt med en lille “sommerhus drøm” i maven…

Så har der igen været lidt stille på bloggen kan jeg se…. Vi har travlt og det er svært at nå det hele. Januar bød på en tur til Århus for at fejre at Christine nu er blevet uddannet cand.med., hvor vi mødtes med hele familien – også nordmændene, som havde taget turen ned fra Oslo for at være med til at fejre Christine. Det blev til en hyggelig weekend med fest og fejring, overnatning på hotel og en tur rundt i Århus by, før vi vendte snuderne mod København og fodboldstævne.

Og inden vi fik set os om, stod vinterferien for døren. Far og jeg har ikke haft ferie, men vi havde dog fået det planlagt sådan, at vi skulle en tur til Hamburg i den weekend, der kickstartede vinterferien. Du havde glædet dig lææææænge til denne tur. Faktisk har du talt om Hamburg, siden vi besøgte byen for første gang for to år siden. Du havde fået turen i julegave af far og jeg, og du havde også været så heldig at få nogle euro i julegave af Emma, så du havde mulighed for at købe noget dernede, hvis det nu skulle være:

Denne gang stod den på tog til Hamburg. Og det startede da også meget godt fredag eftermiddag fra Hovedbanegården. Far havde provianteret til turen, så vi ikke kom til Hamburg fredag aften og var alt for sultne, og du hyggede dig med Ipad og sidde og kigge ud af vinduet:



Da vi var nået på den anden side af den danske grænse begyndte det dog at gå ned ad bakke….. Vi nåede til Rensburg, hvor toget pludselig ikke kørte videre grundet signalproblemer eller var det noget om at kun et enkelt spor var farbart…. Vi fandt aldrig helt ud af det. Vi holdt der dog relativt længe, uden at vi fik besked af nogen art, som var brugbar, og pludselig lød beskeden på at alle passagerer der ”kun” skulle til Hamburg, skulle skifte til et andet tog mod Kiel, og derfra tage et tog videre til Hamburg.
Der var ren kaos på stationen, men vi endte med at få presset os ind i toget til Kiel, og der stod vi så, top-svedende og lidt usikre på, om vi nu også var på rette vej.
Det lykkedes dog at komme hele vejen til Hamburg – dog med 2 timers forsinkelse, så det var efterhånden blev sent fredag aften, før vi nåede vores hotel. Men du tog det stort set i stiv arm, og vi nåede da også at finde en hyggelig restaurant og få (meget) sen aftensmad. Men vi hyggede os, og alt var godt.

Lørdag var vejret dejligt, og efter morgenmaden, begav vi os ud på tur. Der skulle shoppes! Vi tog turen langs vandet og fandt ind til gågaderne hvor der ligger masser af butikker og…..Galeria Kaufhof. For at undgå for meget ”utidig-hed” delte vi os op. Du og far tog etagen med spielvaren og mor tog sko og dameafdelingen! Det var god arbejdsdeling.
Du fik købt et lyntog og så fik vi shoppet vintersko og sneakers til foråret – også til dig. Far var et super pakæsel:

Vi fandt også en sjov tysk restaurant til frokost, hvor vi fik rigtig tysk mad! Det smagte vildt godt, men var nogle kæmpe portioner, så lørdag aften skalerede vi madindtaget voldsomt ned og hyggede i stedet på hotellet:



Søndag var dagen, som du havde glædet dig allermest til: gensyn med Miniature Wunderland! Far havde forudbestilt billetter og hele dagen var afsat til at gå rundt der – indtil vi skulle have toget hjem sidste på eftermiddagen:




Hvad vi dog ikke lige havde forventet – eller snarere havde håbet vi kunne undgå var, at DB aflyste vores togafgang, mens vi var i Miniature Wunderland! Stormen Sabine var på vej ind over Tyskland, og så var gode råd relativt dyre….

Vi brugte derfor det meste søndagen, efter vi var færdige med modeltog og fly, på at finde ud af, hvad vores muligheder var for at komme hjem. Det viste sig hurtigt, at det kunne vi godt glemme alt om, selv om DSB ikke på det tidspunkt havde planer om at indstille togdriften i Danmark. Vi rendte derfor frem og tilbage mellem banegården og hotellet for at finde hoved og hale i de beskeder, vi fik fra DB’s medarbejdere….

Det endte med en ekstra overnatning i Hamburg og far måtte have fat i kolleger, for at give besked om at han var strandet og ikke kunne komme på arbejde om mandagen. Imens nåede stormen også Hamburg, og søndag aften var det ikke særlig rart at gå rundt udendørs. Så du fik lov til at vælge et sted, hvor vi kunne spise, og du valgte samme restaurant, som vi havde besøgt fredag aften. Den var også god, og vi nød endnu en gang noget dejlig mad, alt imens vi krydsede fingre for at kunne komme hjem mod København mandag formiddag!

Det lykkedes heldigvis:

Så blev det for alvor efterår – igen, og vi er hjemvendt fra endnu en fantastisk ferie på vores yndlingsø! 14 skønne dage fyldt med solskin, varme, oplevelser, familietid og ikke mindst dasetid!
Vi var så priviligerede at have 14 dages efterårsferie i år, og lad det være sagt med det samme; det ER bare federe med 2 uger end en enkelt uge, der næsten er gået før man for alvor er kommet i gang med at holde ferie.

I år lagde vi ud med et kort ophold i Larnaca by, og det var en god oplevelse at få et indblik i en af Cyperns større byer, som er lagt mere end bare en lufthavn. Vi havde en dag til rådighed, hvor vi bl.a. besøgte Larnaca Castle (nok nærmere end fæstning, men whatever…) og den store strandpromenade, som snarere mindede om en bred boulevard:




Man mærker meget hurtigt at her er tale om en by, der rummer mange flere ting, og som fungerer på en lidt anden måde end de byer, der ligger nær kysten, hvor det primært er turisterne, der huserer. Det var fedt at se noget noget nyt, men også at mærke, at det ikke er noget vi går og bilder os selv ind, når vi længes “hjem” til vores faste tilholdssteder på denne ø, som denne gang var vores 6. besøg.

Efter Larnaca satte vi kursen mod Fig Tree Bay, nærmere betegnet Pernera, hvor Mormor og Fut ventede på os. Det var skønt at “komme hjem” igen, og samme aften fik vi fejret mormors 77 års fødselsdag, en anelse forsinket:


Og den der fødselsdags hat er ganske populær:


Vi havde en fantastisk aften, og endnu engang lykkedes det dig at falde i søvn, inden vi nåede at få dig puttet. Det er HELT utroligt hvor du kan falde i søvn henne:


Der var ikke noget at sige til det. Vi havde haft en lang og begivenhedsrig dag, og hvor er det dog bare nemt og let at det kan lade sig gøre at have dig med ud til sent, uden det giver problemer!

De kommende dage gik med at hygge med Mormor og Fut, som vi havde en uge sammen med, inden de skulle hjem til vådt efterår. Vi var vanen tro ude og sejle med Panikkos – det var Fut’s fødselsdagsgave, og denne gang var du endnu mere modig, end nogen af os havde turde drømme om…. Du valgte simpelthen at prøve at hoppe ud fra stævnen denne gang – fuldstændig vildt og du gjorde det bare SÅ flot:



Vi havde en fænomenal dag på båden, og der var ingen tvivl om, at du også havde det super fint:

Der var dasedage på stranden og ved poolen, og der var sørme også tur på vandcykel med far og Fut:




Far og jeg fik mulighed for at komme på tur til Troodos bjergene med vinsmagning og besøg hos Cyperns ældste kloster:


Det var en fantastisk tur, hvor vi prøvede traditionel cypriotisk meze og kørte på helt ufattelig smalle veje op ad bjergskråninger og besøgte små landsbyer, heriblandt også en middelalderby, som UNESCO har taget under sine vinger. Og imens vi var kulturelle, hyggede du derhjemme med mormor og Fut og fik spillet en masse yatzy og blev forkælet.

Den sidste aften inden mormor og fut skulle hjem, fik vi sagt pænt farvel og tak for en god ferie på vores yndlingsrestaurant, og de fik sagt farvel til Leo og Isaac:

Efter en uge smuttede mormor og Fut tilbage til Danmark, og vi havde så en hel uge, bare os tre, hvilket også var virkelig dejligt. Også her var vi ude og opleve! Vi tog på tur med Mr. John til den nordlige del af Cypern, som siden invasionen i 1974 har været under tyrkisk styre. Mr. John er født og opvokset i Farmagusta, og var 15 år gammel, da invasionen skete. Det var en meget anderledes oplevelse at krydse grænsen i nord og besøge Farmagusta, som i dag mest af alt ligner en spøgelsesby, hvor grænseposter og pigtråd sørger for, at ingen uvedkommende kommer for tæt på. En meget trist og sørgelig historie, særligt for de græsk-cypriotere, der mistede deres hjem, deres land og blev skilt fra deres famlier, da invasionen fandt sted.
Vi måtte ikke rigtig fotografere det afspærede område, men vi fik taget lidt billeder fra “the golden coast”. Hvilket spild at man stadig ikke har fundet en løsning for denne konflikt, så de der stadig ejer huse og landområder kunne komme til deres retmæssige arv:


Vi fik også nogle anbefalinger til at komme ud og spise rigtigt lokalt, og valgte en aften at tage en taxa væk fra kysten og alle de andre turister og køre ind i landet. Det fortrød vi ikke! Vi fik en oplevelse ud over det sædvanlige og sad bord om bord med lokale cypriotere:

Vi nåede skam også at prøve nogle nye restauranter af i Pernera (man tager jo ikke 4 kilo på af igenting på 2 uger!):

Men det hændte også at I tog til takke med mit køkken, hvilket var godt for vores pengepung:

Du fik dig også en ny ven denne gang. Det var Adam, vores ufattelig søde morgenvært og bartender, som faldt totalt pladask for dig, din charme og søde væsen. Han gav dig endda lov til at komme ind i poolbaren og hjælpe med at knuse is til fars mohito, og der faldt også en hel del sodavand af i løbet af den sidste uge, som vi ikke fik lov til at betale for:

Du syntes det var virkelig sjovt at få lov til at hjælpe Adam, og du blev så ked af det, da vi skulle sige farvel.

Vi havde endnu engang en suveræn og helt igennem vidunderlig ferie! Denne ø og de mennesker vi møder på vores vej, når vi rejser hertil, er bare kommet under huden på os, og vi er langt fra færdige med at rejse hertil.
Så med risiko for at gentage, hvad jeg før har skrevet i indlæg, der har omhandlet vores rejser til Cypern:
Tak for endnu en fantastisk ferie, Connor, og tak til mormor og Fut for at være med til at gøre den så god! Og så selvfølgelig på gensyn i 2020!!

I juli måned, kort efter vores hjemkomst fra Toscana, satte
vi kursen mod Berlin.
Det var din første tur til den tyske hovedstad, og du glædede dig rigtig meget
til at komme derned.
Vi havde mormor og Fut med på turen, og Fut havde fundet et fint
lejlighedshotel i Mitte, som lå tæt på mange af de ting, vi gerne ville se.

Vejret var varmt i Berlin, så en af de første ting vi gjorde var at tage ud og
sejle på floden Spree, som løber gennem Berlin. Vi hoppede på båden ude ved
Charlottenburg, og så havde vi ellers halvanden times sejllads, hvor vi så
mange spændende ting fra vandsiden:

Mens vi var i Berlin fyldte far år, og han skulle
selvfølgelig fejres med gaver og kaffe på sengen samt en god middag om aftenen. Far havde valgt at vi
skulle spise italiensk, så det gjorde vi:
En dejlig dag og en god fødselsdag for far fik vi holdt! Han så i hvert fald tilfreds ud
Vi
besøgte også Berliner Story Bunker museum, som ligger i en gigantisk bunker fra 2. verdenskrig bag
Potsdamer Platz. Museet har 30 små udstillinger eller stoppesteder, så man
kronologisk bliver ført gennem Berlins historie. Historien
vises i store billeder, film, skulpturer og tidstypiske ting. Nogle af
udstillingerne er som at træde ind i en film – fx det ødelagte Berlin i 1945.
Her er der ruiner, flygtninges kufferter, spande med sten fra
“trümmerfrauen”, der alt sammen skal gøre udstillingen så levende som
muligt. Et beskedent – men effektivt museum hvor du fik din egen audio-guide,
så du kunne få historien fortalt på dansk. Genialt når man har mindre børn
med!
Det var en stor oplevelse for dig, og for os var det lidt af en udfordring at
forklare (i børnehøjde), hvad der skete under 2. verdenskrig og den kolde krig, samt hvem der
egentlig gjorde hvad. Vi måtte ikke fotografere i selve bunkeren, så derfor har vi ingen billeder af selve udstillingerne, men vi snød os til et enkelt af dig dernede:
I nærheden af Berliner Story Bunker ligger Check-Point Charlie, og det skulle
vi selvfølgelig også besøge. Et stykke af muren så vi også, og far og jeg prøvede
på den mest pædagogiske måde at forklare, hvad Check-Point Charlie egentlig var
og hvad det blev brugt til, indtil nedlæggelsen i juni 1990 i forbindelse med
Tysklands genforening:
Sidst, men ikke mindst, nåede vi også at besøge The Wall – Panorama Berlin, et
museum der giver en kunstnerisk
repræsentation af livet i skyggen af Berlinmuren. Her kunne vi Kreuzberg på
en fiktiv efterårsdag i 1980’erne:
Vi så
den såkaldte dødsstribe og grænsefaciliteterne og vi gik op på den 4 meter høje
besøgsplatform, hvor vi fik en fornemmelse af, hvor almindeligt, men grusomt,
livet var i skyggen af muren:
Det var faktisk så voldsomt at du til sidst blev en smule beklemt og syntes, at nu havde vi befundet os længe nok
i historien. Men efterfølgende har vi haft mange gode snakke om Berlin, muren, hvordan man kunne dele en by, og hvem der egentlig var de gode og de onde. Det
var sjovt at opleve Berlins historie gennem gennem dine øjne, Connor, og nok ikke sidste gang.

Ved siden af museer og de mere traditionelle turistting, man kan foretage sig i
en storby, var du også ude og køre både i sporvogn med Fut og U-bahn med os samt besøge VW. Og
vi var selvfølgelig også ude og shoppe lidt og så Fernsehturm og Kurfürstendamm
osv.:
Vores tur sluttede vi af med en god frokost på Blockhouse på
Alexanderplatz, inden turen gik til Tegel og DK:

Dagen
efter svømmecampen sluttede satte vi kurs mod Italien, nærmere betegnet
Toscana. Tre familier var klar til ferie og ballade og vi glædede os alle
rigtig meget til at komme ned og se, hvad det var for noget, vi havde lejet:
Camilla
og Co var taget afsted i forvejen, så dem mødtes vi med dernede. Familien
Mueller mødtes vi med i lufthavnen, og så var vi ellers klar til at indtage de
italienske bjerge.

Vi fløj til Pisa og fik hentet vores lejebil og kørte derefter de ca. halvanden
time op i bjergene til den lille by San Romano, hvor vores huse lå. To fine
stenhuse på en stor grund med fælles pool og stor græsplæne, hvor der blev
spillet en masse fodbold og petangue. Nuvel; Køleskabene var over et døgn om at
køle ordentligt, internettet fungerede faktisk kun i det ene hus, opvaskemaskinen
gik i stykker i starten af ugen i det andet hus, og vi havde vores udfordringer
med fluer i køkkenet, da vi ramte midt på ugen. Husene blev derfor omdømt til:
”Flue/internethuset” og ”The fridge is not working-huset” Men ser man bort fra
de mindre bump på ferievejen, så var det et super fint og charmerende sted og
vi fik umiddelbart god valuta for vores penge. Italien er jo bare dyrt at
feriere i i højsæsonen. Men ved at vælge en ferieform og ikke mindst være så
mange mennesker afsted sammen, så blev afbrækket fra hverdagen også så meget
større og oplevelserne ligeså.

I
løbet af ugen besøgte vi en masse små landsbyer i bjergene. Vi var bl.a. på
marked i Castelnuovo og så domkirken, som ikke var lige så imponerende som
mange andre kirker i Toscana, men dog et besøg værd. Vi vandrede også op for at
se Fortezza delle Verrucole, et fort/fæstning fra middelalderen, der både havde
et fængsel og en fantastisk udsigt (det var dog lidt hårdt at nå op til toppen i middagsheden!):

I Castelnuovo fandt Isa en restaurant, og hun var opsat på at skulle have pizza. Desværre er det bare sådan i Italien at man restauranter kun serverer pizza om aftenen!! Så hun blev noget utilfreds, men alligevel glad igen, da vi endte med at få serveret noget af det bedste pasta, vi overhovedet fik i løbet af den uge, vi var dernede:

Vi
besøgte også Lucca, en gammel renæssanceby, som er omgivet af en 4 km. lang
bymur. Lucca er meget turistet, men alligevel charmerende og har en masse fine
butikker, hvor man sagtens kunne købe sig fattig. Vi fik shoppet lidt og spist
en dejlig frokost på Piazza del Mercato sammen med alle de andre. Det var mega
varmt, nærmest som at sidde i en gryde, så da vi var færdige med frokosten,
valgte vi at vende næsen hjem til huset, så vi kunne få en svømmetur i poolen.
Det var i øvrigt vores sidste dag før afrejse, så vi var flere der gerne ville
hjem og slappe af, inden turen gik hjem til DK dagen efter:

Når vi
ikke var på sightseeing havde vi dage, hvor vi bare hang ud ved poolen og
slappede af og lavede en masse lækker mad og hyggede os alle sammen. Og jeg
skal da også love for, at du tog et ordentlig ryk i forhold til svømningen, da
du kom derned. Der gik ikke mere end en enkelt dag sammen med Gaby, Panter og
Vilma, så havde du smidt de nyindkøbte badevinger (vi havde glemt at få nogen
med), og så sprang du ellers glad i poolen, både som bombe og med forsøg på
hovedspring. Jeg bør nævne at du jo ikke kunne bunde nogen steder i poolen,
hvilket bare gjorde det ekstra vildt. Det var simpelthen så stærkt!! Og du var
ikke så lidt stolt! Og forældrene ligeså:

Når
man har så skønne venner, som man kender så godt, så er det faktisk som at være
på ferie med sin nærmeste familie – uden alle familieskænderierne.
Vi havde nogle fantastiske aftener og til trods for at vejret altid er en smule
utilregneligt, når man bor oppe i bjergene, så havde vi minimum 25 grader hver
dag, og det føltes ofte varmere. Så tante David og jeg var enige om, at det nok
var meget godt at solen ikke bankede ned på os hele ugen. For så var vi vist
endt som stegte grilltomater – helt uden at komme på grillen!

På
vores sidste dag valgte vi at lægge vejen forbi Pisa, da vi alligevel skulle
flyve hjem derfra. Pisa er en mystisk by, og mange taler ikke særlig
flatterende om den. Det er en provinshovedstad, men ikke en rigtig storby som
f.eks. Firenze. Ethvert barn i verden har hørt om Det skæve Tårn i Pisa, og
hvert år vælter to millioner turister ud af busserne og fotograferer tårnet og
de andre smukke og skæve bygninger på Campo dei Miracoli (miraklernes eng),
mens de lægger enorme summer i de vulgære souvenirbutikker og bidrager til
Pisas kommunekasse.
Og vi skulle selvfølgelig også se de kendte vartegn:
Det
sjoveste var dog næsten at se de tusindevis af turister, der stod nærmest
ovenpå hinanden for at få taget et billede af dem selv, hvor de enten læner sig
op ad tårnet eller får det til at se ud som om det forsøger at stoppe tårnet
fra at vælte. OMG!
Vi havde blot et par timer i Pisa inden vi skulle være i lufthavnen, så vi
besluttede os for at få en sidste italiensk frokost sammen med familien
Mueller, og endnu engang var vi heldige med valget, for vi fik det lækreste mad
– og alle fik endda det de havde bestilt. Det kan man ikke altid være sikker på
man får, når man er 13 mennesker, der går ud og spiser!!! Det var feriens
første erfaring, men heldigvis også kun den første aften, det skete.

Toscanaferien var en succes på alle mulige måder, og jeg
tror ikke det er sidste gang, vi tre familier rejser ud i verden sammen. Alle
jer unger havde en mega fed uge, hvor I var super gode til at være sammen på
trods af lidt aldersforskel, og vi voksne fik samlet endnu flere minder sammen
til scrapbogen.

Tusind tusind tak til både the Muellers og Randklev/Kjær-klanen for en
fantastisk fed ferie!!! Det er længe siden Bo, jeg og Connor har grint så
meget, drukket så meget (tror nogen næsten fik hhv. Aperol/Martini Rossi forgiftning.red) og spist så meget lækker hjemmelavet mad!!

Vi ses i Frankrig i 2020 eller i Italien i 2021, ik?!!

2019 står i H.C. Andersens tegn – for vores vedkommende. For som han sagde: “At rejse er at leve”, og hvis der er noget vi gør i dette herrens år, så er det at rejse.
Efter min eksamen den 6. juni satte vi dagen efter kursen mod Atlanterhavet og den lille ø, Porto Santo, som ligger i nærheden af Madeira.
Øen er ganske lille, ca. 42 kvadratkilometer, så den er til at overskue. Men som bekendt behøver noget ikke at være stort, for at være godt.

Du havde glædet dig rigtig meget til at komme afsted, og til at komme til en ø, som vi ikke rigtigt kendte noget til.
Vi ankom til solskin og varme og der gik ikke længe fra kufferterne var smidt ind i lejligheden til du var at finde i poolen:
Eftermiddagen brugte vi ved poolen og om aftenen fik vi en dejlig middag:
Vi havde alle været meget tidligt oppe, så da vi kom tilbage på hotellet gik luften ud af ballonen og du måtte kapitulere:

Vi havde en uge på denne skønne lille ø, som på trods af sin størrelse havde masser at byde på. Blandt andet ligger der en utrolig hyggelig by, hvor man finder fine små butikker, en fin strandpromenade med små boder og pladser, smalle brostensbelagte gader, og så har øen også 9 km. kyststrækning, som er så smuk og pittoresk, at man kan sidde i timevis og kigge på den og havet:
Og ind imellem gåturene måtte der naturligvis et pit-stop til:
Dagene brugte vi på at udforske øen. Vi var blandt andet på ørundtur, hvor vi desværre ikke havde det bedste vejr. Det var blæsende og vi fik en lille smule regn, da vi kørte rundt. Men vi fik da besøgt et museum, som en lokal mand på øen egenhændig har bygget op. Her kunne man se de berømte Porto Santo møller samt forskelligt værktøj, som man i tidligere tider har brugt til at dyrke jorden. Også de berømte vandfontæner kunne vi se i miniudgaver samt smage på den kendte Porto Santo vin (som smager lidt henad sherry):
Vi besøgte også øens fuglepark, hvor vi så alt fra svaner, papegøjer og kakaduer til påfugle med unger:
En fin tur, hvor vi fik et indblik i øens historie og opdagelse (Columbus).

Efter et par dage med overskyet, men dog varmt vejr, kom solen atter igen, og vi spildte ikke et eneste sekund i forhold til at kaste os ud i de store Atlanterhavsbølger og få suget noget sol til os. Og når huden lige skulle have en vandpause, så var der linet op med strandfodbold på Europas lækreste strand:
Vi nåede også at fejre Futs 73 års fødselsdag med champagne og gaver og en god middag om aftenen:

Da vi bookede denne ferie engang sidste år, vidste vi ikke rigtig noget om øen eller hvad den havde at byde på – udover den fantastiske kyststrækning, som man kan finde masser af billeder af. Men Porto Santo overraskede på den mest positive måde. Her er en ø, som ikke har ret meget turisme og hvor man kommer helt tæt på de lokale portugisere, som i øvrigt er utrolig hjertevarme og imødekommende. Øen har ikke et stort udbud af restauranter m.v., men det der er, er til gengæld rigtigt godt og ikke mindst ægte.
Det kan godt være, det var vores første gang her på øen, men noget siger mig, at det ikke bliver vores sidste:

Tiden flyver simpelthen alt for hurtigt! Jeg kan
konstatere at der både mangler indlæg fra påskeferien i april, fra dit første fodboldstævne i starten af maj og fra ferniseringen på CD efter en uge med kunst og Picasso i fokus.

Vi har simpelthen for mange bolde i luften og det er
svært at finde tid til at få skrevet om alle de ting, vi rent faktisk oplever
sammen.

Men før det stikker helt af og jeg kommer alt for langt bagud
med indlæg, så havde vi jo altså lige en fantastisk (men ikke rigtig planlagt)
tur til Cypern for et par uger siden. Vi tog en rask beslutning og hev dig ud
af skolen i en uge og smuttede “hjem” til Cypern.
Mormor og Fut skulle afsted i 14 dage, og det trak så meget i
os, så vi valgte at se om der kunne findes en billig
“rejs-lige-om-lidt-ferie” til os tre.

Vi var heldige! Og den 10. maj satte vi kursen mod Larnaca og
Protaras, og Cypern skuffede som sædvanlig ikke, og mormor og Fut stod klar til
at tage imod os:

Der gik ikke længe fra vi var landet i Larnaca, til vi indfandt os på Rising Star, og så var der ellers gang i både fodbold og sodavand.
Vejret var som altid dejligt, og i løbet af ugen blev det bare varmere og varmere.

Vi havde en temmelig lang rejsedag og da vi havde fået en dejlig middag hos Leo og Isaac, var det noget nær umuligt for dig at holde dig vågen til sidst, og du måtte give op. Heldigvis havde vi ikke ret langt hjem til hotellet, så det klarede du selvfølgelig uden brok eller ballade:
Det er efterhånden blevet en tradition for os at vi skal ud og sejle, når vi er på Cypern. Og helst med Panikkos. Denne gang var ingen undtagelse, og vi var heldige at få de gode pladser forrest ved stævnen, og så satte vi ellers kursen mod Farmagusta og Blue Lagoon:
Du elsker bare de sejlture – det gør vi allesammen, og du var da også svært tilfreds med pladsen ombord:
Der blev spejdet efter FN-både og andre spændende sager, alt i mens vi ventede på at komme ud til Blue Lagoon, så I kunne springe i det turkisklare vand:
Du var som sædvanlig en mega modig svømmetrold, for vandet var en del koldere end når vi har været der i oktober. Men det kunne ikke holde dig oppe på båden. Du kravlede ned ad stigen og så ventede far og Fut på dig.
Efter den halvkolde dukkert var det rart at komme op på båden igen og få varmen:
Nogle af dagene gik også med leg på stranden. Denne gang fik du lavet en næsten tro kopi af “Lovers Bridge” i sandet. Det var mega sejt:
Om den stadig holder endnu tvivler jeg lidt på, men det var et flot stykke arbejde du fik lavet den eftermiddag.

I løbet af ugen fik vi også fejret min fødselsdag på forskud, og I fik selv lov til at bestemme, hvor det skulle holdes:
Ikke overraskende faldt valget på “Leos restaurant”, så jeg blev fejret med Cypriotisk fødselsdagssang og en gigantisk isdessert, som var helt umulig at komme igennem, selv om både far og mormor hjalp til:

Denne gang mødte du også to nye venner. Den første var ingen ringere end Mickey Mouse, som vi mødte en aften oppe i byen:
Den nye ven var en rigtig sød dreng på 10 år fra Finland, der hed Elijas. I kunne ikke tale ret meget sammen, men alligevel fandt I ud af at lege sammen, og der røg da også enkelte engelske gloser rundt mellem jer:
I brugte dagene på at lege i poolen, spille hockey og pool og Elijas var en smule ærgerlig, da du skulle hjem nogle dage før ham.

Mormor brugte dagene på at prøve forskellige slags frappé’er:
Og du brugte dem på at spise burger så ofte som det overhovedet kunne lade sig gøre. Jeg tror ikke der var mange dage dernede, hvor du ikke fik en burger enten til frokost eller til aften.

Alt i alt havde vi den skønneste uge dernede, og vi glæder os allerede til at vende tilbage i oktober, denne gang i Pernera:

Og det gik heldigvis også fint med at flyve hjem til København midt om natten! Du sov allerede inden vi lettede fra startbanen, og vågnede først da far vækkede dig 15 minutter før landing i Kastrup. Og heldigvis, for vi skal skal også flyve hjem om natten i efteråret:
Tusind tak til mormor og Fut for endnu en gang at være med til at gøre en af vores ferier super gode!

Så gik det hen og blev efterår, og vi har lige nydt løvfaldssommer med temperaturer på 20 grader, højere nogen steder i landet. Det har været en fuldstændig outstanding sommer, sensommer og begyndende efterår, og vi er næsten lige kommet hjem fra vores yndlings ø, Cypern, hvor vi ferierede i en uge. Denne gang et nyt sted end hvor vi plejer at residere.
Vi havde en skøn uge med fantastisk vejr, og vi faldt hurtigt godt til i lejligheden, som lå lige ned til en dejlig strand i en lille bugt:

På hotellet var der også en dejlig stor pool, som du glædede dig helt vildt til at bade i:
Og det var ikke svært at forstå, hvorfor du glædede dig. Fut fut havde som en overraskelse nemlig købt snorkeludstyr til dig, og det kunne du ikke vente med at få prøvet:
Vi startede ud i poolen, så du kunne lære hvordan man egentlig skulle bruge mundstykket, og der gik ikke lang tid, før du havde knækket den kode og var klar til at komme ned på stranden og snokle videre:
Du samlede fine sten til mormor og i løbet af ugen lærte du også at slå kolbøtter under vand og stå på hænder. Det er vildt at se, hvor meget det har givet, at du går til svømning. Du kaster dig ud i nye ting, og er en vaskeægte vandhund!

I løbet af ugen fyldte mormor 76 år, og det skulle vi selvfølgelig fejre:
Mormor blev vækket om morgenen og fik fødselsdagsgaver og blev pyntet med flag.
Fut fut havde i juni måned i fødselsdagsgave fået en sejltur med vores yndlingsbåd, The family Boat, så på mormors fødselsdag tog vi ud og sejle med Kaptajn Panikkos, som vist godt kunne huske os og som gav os alle tiders tur på vandet og ud til den Blå Lagune:
Vi havde valgt den helt rigtige dag til at sejle. Der var sol og næsten ingen vind, så vi fik en smuk tur langs østkysten op til Famagusta og til lagunen, hvor båden kastede anker, så der kunne springes i de tyrkisblå bølger. Og det gjorde du! Ingen frygt eller utryghed fra din side. Du kravlede stille og roligt ned ad stigen og svømmede ud til far og Fut fut som havde du aldrig bestilt andet! Og i mens stod en meget stolt mor på båden og tog billeder:
Det var simpelthen så sejt! Og mens I kølede af sad landkrappen mormor og slikkede sol:
Tror ikke mormor kunne have ønsket sig en bedre fødselsdag eller flottere vejr!
Om aftenen inviterede mormor på fødselsdags middag på “Leo’s restaurant”. Leo var meget glad for at se os, og vi fik en masse lækker mad og mormor fik hat, fødselsdagssang og fyrværkeri:
Det var en rigtig fin aften, og vi blev behandlet som var vi royalty.

De øvrige dage brugte vi på at udforske området lidt og besøgte den lille lokale kirke samt gik ture:
Vi fandt også ud af, hvor Kaptajn Panikkos tøjrer sin båd, når han holder fri! Den lå nemlig i den lille havn, som lå ikke ret langt fra vores lejlighed:
Mor og far nåede også at drømme lidt og snakke om investeringer på terrassen om aftenen, når du var gået i dørken:
Resten af dagene var ren luksus! Langsom familietid. Vi gjorde som det passede os. Dasede på stranden eller ved poolen og nød bare at “være” og ikke mindst – være i hinandens selskab. Der blev råhygget og “syndet” med cocktails og sodavand:
Det var (igen) en fantastisk tur. Vi ELSKER bare denne lille ø, der rummer så mange muligheder og er befolket med nogle utrolig venlige mennesker. Jeg tror, vi har det som mange med et sommerhus har det. Det er her vi slapper af, rigtigt af, kommer ned i gear og tanker op. Vi elsker det. Og du er i dit es, når du er her. Og så slipper vi for al det arbejde der følger med et sommerhus

Cypern, du har igen været god mod os, og vi ses i 2019 – på den ene eller den anden måde!

Hold nu fast….jeg er bagud med mine skriverier herinde. Det er jo efterhånden længe siden vores sommerferie sluttede og du startede i skole, men det var jo faktisk sådan, at vi i juli måned satte den fantastiske danske sommer lidt på hold, og susede ned til Sydfrankrig for at holde ferie med Tante Laila og Onkel David og ungerne.
Vi besøgte dem første gang dernede i sommeren 2010, det var før vi overhovedet havde tænkt på dig, så det var et kærkomment gensyn med Languedoc området og den skønne sydfranske levestil.

Efter et par flyvninger til Toulouse, 3 mistede kufferter som kun nåede med til Amsterdam, og en Jeep senere, ankom vi til dejlige Rieupeyroux, som til al held lignende sig selv. Sommeren var i den grad også kommet til Sydfrankrig, så det var en smule op ad bakke at mangle vores kufferter de første par dage. Men det gik (rosévin kan hjælpe på meget!), og vi tog hul på en dejlig ferie med de bedste venner.

Vi havde kun en lille uge, men vi nåede langt omkring. En af de mange ture stod tante Laila for at arrangere, og det var en super dag på skinner i smukt landskab og par og tredive graders varme:
Onkel David havde provianteret godt, så der var både parasoller og kolde drikkevarer ombord:
Det var supersjovt at prøve, og efter en varm formiddag under bagende sol, var det tiltrængt at komme ud og bade og dase i skyggen:
Vi nåede også at komme til smukke Belcastel, som er en restaureret middelalderby, som ligger smukt inde i landet godt 450m over havets overflade. Aveyron floden løber gennem det fanstiske område, så der var mulighed for at fiske, bade og slænge sig under de store løvtræer:
En anden by vi også besluttede at genbesøge var Najac, som har en stor fæstning, der ligger højt oppe over byen:
Det kræver lidt kondi at komme op til borgen, så vi var ganske tilfredse med at vi havde valgt den eneste dag, hvor der var overskyet til at gøre turen:
Men når man så når derop, er det jo det hele værd. Der er den mest betagende udsigt udover dalen og selve borgen har også en spændende historie:
Vi fik også sendt postkortene hjem til Danmark fra Najac:
Og efter en tur op af bjerget og ned igen, så fortjener man en lækker frokost på lokal restaurant:
Dagene summede afsted og når vi gik til køjs om aftenen, tog det ikke mange minutter for dig at falde omkuld:

Vi tilbragte stort set hver eneste dag og aften sammen, og der blevet grillet, spist, drukket, hygget, snakket og lyttet til musik fra dengang jeg og tante Laila var yngre:
Vi havde en fantastisk ferie og det var så fedt at være i Sydfrankrig igen. Vi håber ikke at der kommer til at gå 8 år igen, før vi vender tilbage.
Tak til Familien Møller for at gøre ferien endnu bedre med jeres gæstfrihed og altid sjove og favnende selskab! Vi elsker jer – og Frankrig

Sikke et forår vi har haft. Vi har haft den skønneste maj måned længe, allerede har vi haft omkring 20 sommerdage, og vi er kun lige i starten af juni måned!
Vi tyvstartede lidt på sommeren igen i år. Jeg havde ikke lyst til at være hjemme på min fødselsdag og derfor fik vi fikset en rejse til vores yndlingsted – Cypern, sammen med mormor og Fut fut.
Det er første gang vi har besøgt øen så tidligt på året, men jeg tør godt sige at det nok ikke er sidste gang. Vi havde en fremragende uge med masser af sol og varme og vi nød de langsomme dage ved stranden og på havet. Batterierne var ret så flade, men jeg skal love for at de blev ladet op igen.

Inden vi rejste havde du talt meget om hvem vi skulle ud og sejle med, når vi kom derned. Der var ikke mange tvivl i dit lille sind! Du ville sejle med Kaptajn Panikkos, og sådan blev det!
Vi stævnede ud mod den Blå Lagune og grotterne efter vi havde været der et par dage, og vejret var som altid med os:

Da alle var ombord og vi havde indtaget stævnen kunne vi begive os mod den Blå Lagune og de fantastiske grotter. Vi havde snakket en del om hvorvidt du mon havde mod på at springe i når vi kom ud til lagunen, men alle spekulationer blev gjort til skamme, for du turde selvfølgelig at hoppe i det total krystalklare vand og moren her var ikke så lidt stolt:
Du var simpelthen så modig da du kravlede ned af stigen på båden og til sidst overgav dig til den lækreste svømmetur du nogensinde har prøvet. Far og Fut fut var også noget stolte over at få dig med.
Efter at have svømmet rundt i den Blå Lagune, kom du tilbage på båden, og så var det meget godt at få lidt frugt og en sodavand:
Og da du havde fået lidt mad og drikke, så var du helt klar, da George Panikkos spurgte dig, om du ikke lige kunne sejle båden et øjeblik. Tror nok lige du voksede et par centimeter eller ti:
Vi havde en mega hyggelig dag på vandet, og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang vi har været ombord på The Family Boat:

Dagen efter sejlturen havde jeg fødselsdag, og det blev fejret med gaver, morgenkaffe og middag på restaurant om aftenen – og naturligvis var der for dit vedkommende burger på menuen!:
Vi fik en dejlig fødselsdagsmiddag på Leo’s restaurant (som du kalder det), og der blev spist og hygget igennem:

Det kan varmt anbefales at holde fødselsdag i udlandet, hvilket du allerede HAR opfanget Vi havde en dejlig dag og aften, og når man sådan er længe oppe og har været ude i solen hele dagen, så kan man jo altså godt blive noget træt til sidst:

Da fødselsdag og fejring var vel overstået havde vi stadig nogle dage til at dase på stranden, bade og bare nyde denne vidunderlige ø, som giver os så meget og som vi alle tre har taget til os.
Du fik lokket både mormor og Fut fut i vandet et utal af gange:
….og når man lige havde brug for at slappe lidt af, så var det jo bare at flade ud:
Og imens du badede og hyggede dig, så tog far sig en ordentlig “morfar” på liggestolen:
….og ind imellem vågnede han lige op:

Dagene på stranden fløj afsted. Det var som sædvanlig en stor fornøjelse for far og jeg at se dig stortrives i dette element af vand, varme, sand og nyde den ekstra tid du havde med bl.a. mormor, som jo selvfølgelig også sørgede for at der var jordbær på stranden:
Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme dine to bedste venner, som du altid er helt vildt begejstret for at se:
Der blev uddelt mange krammere og “high five’s” i løbet af ugen, og der blev danset og hoppet med hver aften til Mini disco, Mini Show eller After Beach, mens mormor troligt sad og overværede det hele:

Masser af oplevelser og gode ferieminder havde vi alle tre med hjem i vores fyldte kufferter. Det er virkelig en glæde og fornøjelse at have dig med ud i den store vide verden, for du er nem og medgørlig, positiv og let at begejstre. Vi kan selvfølgelig godt mærke at du snart fylder 6 år, og der skal da også lidt mere til at underholde dig nu, end der skulle for et par år siden. Men du er stadigvæk nem at begejstre og du finder stor glæde i de nære ting og har en fantastisk fantasi. Og vi GLÆDER os allerede til endnu en tur til vores yndlingsø i efteråret, hvor vi dog må undvære Lollo og Bernie. Til gengæld er jeg sikker på at det bliver spændende for os alle at udforske et nyt område på Cypern.
Tak for en forrygende ferie Connor, og en tak til mormor og Fut fut for at være med til at hygge og opleve sammen med os.

Om et par dage rammer vi 1. maj og så er det ved at være en måneds tid siden, vi kom hjem fra en dejlig tur til La Palma. Tiden går bare alt for hurtigt. Og vi har alt for travlt.
Men vores påskeferie på La Palma stod virkelig på afslapning. Ikke kun fordi vi havde besluttet os for at det var sådan vi ville have det, men også fordi øen er meget mindre end de andre kanariske øer og dermed heller ikke har samme udbud af larm, tingel tangel og pub på pub med fulde englændere (ja ja….ingen fordomme her)….

Vi rejste fra Købehavn tidligt skærtorsdag morgen, og allerede i flyet var du i gang med mormors opgavebøger:
Flyturen tog de sædvanlige 5 timer+ og da vi landede var der strålende sol og dejligt varmt. Og det kaldte jo på noget koldt at drikke, mens vi ventede på vores lejlighed blev klar:
Mens vi sad der og varmede os i solen kunne vi så sende besked hjem til familien, der alle var samlet til påskefrokost – i snevejr

Dagen efter stivnede feriesmilene dog lidt, da vi vågnede op til en kold, grå og blæsende dag:
Det var ikke meget over 14 grader, så vi besluttet os for at klæde os godt på og tage ind til Santa Cruz de la Palma og kigge på byen og de smukke huse og træudskårede balkoner, som byen er berømt for:
Det lykkedes os også at falde lige ind i byens påskeoptog, hvor man sørgede over Langfredag og Jesu korsfæstelse og død:
Det fascinerede dig en helt del, og for en dreng på 5 år kan det også virke overvældende at opleve sådan et scenarie, så om aftenen måtte mor på google så vi kunne læse om Langfredag og hvad der egentlig, i følge biblen, skete i påskedagene.

Dagen efter kom solen og varmen tilbage og så var det bare tid til pool, sol og afslapning. Poolen var hamrende kold, så det blev til forholdsvis korte badeture, men badet blev der:
Der blev daset, spillet uno, og spist lækker tapas:
Vi nåede også ned og se på lavastranden, der lå en kort gåtur fra vores lejlighed:
La Palma er en skøn ø på mange måde. Noget vi hurtig lagde mærke til var det autentiske islæt, som øen har over sig. Her vrimler det ikke med restauranter, barer, vandsports aktiviteter og disco musik. Men det der ligger her, er godt! Her er roligt, afslappet og det er svært at finde nogen, der taler engelsk. Til gengæld vil de gerne tale tysk og naturligvis – spansk. Det sproglige resulterede i nogle spændende tapas – ikke på den gode måde, men det var sjovt og ingen gik sultne i seng:
Øen er et besøg værd, hvis man trænger til total afslapning, er glad for vild natur, og man godt kan lide at være et sted, hvor der ikke er overrendt af andre turister og man kan få lov til at læse et menukort i fred, uden der står en vældig irriterende tjener og taler på en, mens man gør det. De lokale er venlige, imødekommende og man kommer langt med et par spanske gloser og håndtegn. Absolut et besøg værd og vi fik det, vi kom efter – total afslapning og langsom familietid:

Siden jul har du glædet dig til at komme afsted på den tur, du fik af mor og far i julegave. Der er blevet tjekket videoer ud på Miniature Wunderlands hjemmeside og vi har talt om alle de ting, vi skulle nå og opleve på de få dage, vi havde til rådighed.

Vi lagde ud en mørk januarmorgen i CPH, hvor der blev tanket op med kaffe og kig på flyvere:

Og efter en hurtig tur fra Hamburg lufthavn og ind til centrum, landede vi på Alsterhof Hotel, hvor sengene lige skulle tjekkes efter, før vi kastede os ud i det pulveriserende liv:
Din helt egen stooore sofaseng, hvor der var plads til alle Ramajetter. Jo jo, der var skam ingen smalle steder.

Da senge og værelse var godkendt gik vi på opdagelse i Hamburg. En rigtig smuk by, også sådan en grå og ellers trist januar dag. Du var meget begejstret for alle de forskellige toge vi kunne se køre ind til Hamburg hovedbanegård. Vi stoppede op MANGE gange undervejs for at se, hvilket tog der nu passerede os!
Men det var nu helt okay, for vi havde ikke gået meget mere end 15-20 minutter før vi fandt mors yndlingsvarehus – Galeria Kaufhof. Og som det så viste sig – også DIT yndlings varehus. Du havde ikke meget tålmodighed til at vente på at mor fik shoppet, men det gik væsentlig bedre, da vi kom op på 4. etage:

Og det tog heller ikke mange minutter før du havde udvalgt, hvad du ville have for de euro, du havde fået med fra mormor:

Når man sådan har shoppet (og været rigtig tidlig oppe), så kan man godt blive lidt træt….og en lille smule sulten ovenpå sådan en shoppetur. Så vi begav os ud i lørdagsmylderet igen og fandt en dejlig asiatisk restaurant, hvor du besluttede dig for at bestille 3 omgange mini-ruller:
Efter en lang dag omkring, var vi alle en smule trætte lørdag aften, så det blev til en tidlig aften på hotellet, så vi kunne være friske til Miniature Wunderland dagen efter!

Søndag, ovenpå en stor morgenmadsbuffet, var det afsted til det historiske Wunderland, og slap nu af hvor du glædede. Og jeg tror faktisk at far glædede sig næsten lige så meget Uanset om man synes modelbaner og tog/fly er spændende, så må jeg tilstå at Mini-Wunderland faktisk er et besøg værd. Det er fantastisk at se tro kopier af lufthavne, landskaber, bygninger m.v., hvor alting bevæger sig, lyser, blinker og i det hele taget syner ægte ned til mindste detalje:
Selv caféen var indrettet som om man sad i en togkupé. Jo jo, det var skam gennemført, og vi brugte det meste af vores søndag der. Og du fik også slået far for en ny flyvemaskine i giftshoppen.

Mandag fik vi en snert af vintervejr. Vi vågnede op til slud/snevejr. Men det afholdte os ikke fra at tage ud og sejle på floden, vi fik set en del af Hamburg fra vandsiden:
Det var en super dejlig weekend vi havde, og sjovt at have dig med på tur, hvor det ikke var strand, sol og vand, der var i højsædet. Du klarede det hele rigtig fint, og du nød at have tid med mor og far og opleve en masse spændende ting.