Blog Image

Connor's Corner

Verdens lækreste baby

Velkommen til verden, Connor Lucht Daugaard.

Sommeren 2017

Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Sat, September 02, 2017 15:39:06

Den 2. september, vi har officielt taget hul på efteråret. Hvor tiden bliver af ved jeg ikke helt, og jeg ved faktisk heller ikke hvor sommeren 2017 blev af! Den vådeste sommer i 17 år, siger meteologerne. Og det skal nok passe, for der har sørme ikke været mange stranddage eller dage med varme og solskin i år! Godt vi kan tælle ned til mormors fødselsdag som i år skal fejres af hele familien langt nede sydpå smiley

Inden vi nåede frem til sommerferien så var der lige en 5 års vaccination der skulle overståes, og denne gang krævede det lidt ekstra kram og kærlighed fra mor og far, for det var ikke så rart at blive stukket. Men som altid klarede du det i stiv arm hos lægen og sagde ikke en lyd. Men da der var gået en dags tid, så ringede børnehaven og far måtte afsted efter dig, så du kunne komme hjem og blive nusset om:


Selv om vejret ikke har været noget at skrive om, så har vi alligevel haft en dejlig sommerferie og der er kommet masser af oplevelser ned i rygsækken.
Kort før vores ferie var vi i Cirkus Summarum, og ligesom sidste år, hvor du så det for første gang, ligeså begejstret var du i år. Og det var også et rigtigt fint show med god musik og en masse sjov og ballade:


Da Cirkus Summarum havde pakket sammen og var rejst videre til Århus, blev det endelig vores tur til at holde ferie. Vi lagde ud med en uge ved Marielyst, hvor far havde lejet et sommerhus gennem arbejdet. Vi anede intet om hvad der var i huset, så vi blev herligt overraskede da vi endelig kom derned og så, at det var et stort hus med god plads og alle moderne bekvemmeligheder. Og heldigvis for det, for vi havde mange gæster dernede i den uge, hvor vi ferierede, bl. Mette, Rune, Amanda, Onkel Michael og Julie. Og der blev spillet kort, kroket og kongespil til den store guldmedalje:



Der blev også lavet en masse dejlig mad og gået ture ned til Marielyst strand, som er en af de bedste strande vi har i Danmark:
Og da vi havde sagt farvel til familien igen drog vi på safari til Knuthenborg, hvor vi havde en super dejlig, spændende og sjov dag. Det var sjovt og spændende at se alle de vilde dyr, men det der var allermest sjovt (ifølge dig), det var Limpopoland, hvor vi tilbragte det meste af eftermiddagen med at sejle over floder:


…..og forcere hængebroer:

…. og ind imellem alle strabadserne måtte der lige tankes op med noget vådt og et par chuerros med sukker:


….og så var det ellers afsted igen og klatre op ad det store bjerg:

En super dag med solskin og varme, så vi var faktisk ganske heldige.

De sidste par dage på Falster var vejret lidt skidt, men det afholdt ikke dig og far i at tage på tur, mens mor blev i sommerhuset og slappede af. Du ville gerne ind og se på tog på Nykøbing F station, og sådan blev det:


Hele TO gange fik du faktisk lokket far derind:


Glæden ville ingen ende tage……..tænk at der skal så lidt til for at gøre dig glad. Det er SKØNT!

Da vi kom hjem fra Falster havde vi stadig en uges ferie tilbage, og den blev blandt andet brugt på en tur i Tivoli med Mormor, onkel Michael og Amanda. Far gav frokost og du fik lokket Mormor med i de små vikingeskibe:



…. og også her blev der tanket op med lidt vådt og en omgang chuerros:


Dagen sluttede i styrtende regnvejr, men det var du ligeglad med og var ikke helt tilfreds da vi rundede turen af pga. det! smiley Men du overlevede og glemte alt om det da du kom i tanke om at vi skulle køre i bus hjem smiley

Efter sommerferien blev det tid til at fejre Gaby’s 10 års fødselsdag og vi havde en skøn dag på Sumatravej hos tante Laila og Onkel David:


Og weekenden efter smuttede vi til Rørvig for at holde sommerfest hos Vilma og hendes mor og far. Der nåede du både til stranden og Onkel David fik lært dig at save og du fik spillet øl-bowling for første gang:


I havde en fest nede ved vandet, du, Mads og Storm, selv om det var en lille smule til den kolde side:

Og du fik også forsøgt dig med at slå Regnars telt op – det lykkedes ikke helt:


En dejlig sommer med venner og familie og hvor der har været mange gode og sjove oplevelser. Nu ser vi frem til at stikke af til Cypern om 4 ugers tid og fejre mormors 75 års fødselsdag:



Feriestemning i Børnehuset

Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Fri, July 14, 2017 10:34:36

Sommeren er over os, omend vejret efterlader en del at ønske! Det har ikke været mange lune sommeraftener og generelt kunne vi godt bruge noget mere sol og varme. Det har været meget blæsende og der er kommet en hel del regn, årstiden taget i betragtning.

Men sommerferie betyder langt færre børn i børnehaven, og det forstår de at udnytte til UG i Børnehuset. Der bliver lavet ture for alle i små grupper, f.eks. var du i sidste uge i Botanisk have og se på grønne planter og blomster. Desværre fik du feber og måtte hentes. Du havde fået din 5 års vaccine dagen før, og så sker det jo ind i mellem at man får feber efterfølgende. Så du var ikke synderlig imponeret over den botaniske have, men jeg tror helbredet nok spændte lidt ben for oplevelsen.

Udover ture med børnehaven har I også haft rigtig glæde at jeres dejlige legeplads, hvor der både er bålplads og i det hele taget plads til mange sjove aktiviteter. Der er både blevet lavet frugtbod, lavet mad over bål og brændt gummi af på kørebanen:


Som forælder er det fantastisk at opleve at der er så meget nærvær omkring jer og der bliver lavet så mange forskellige aktiviteter med jer. Vi har været så privilligerede i forhold til at have fået plads til dig i Børnehuset.

Udover sommeraktiviteter så har du jo også lært at køre på cykel….!!!smiley For detaljerytterne (som nok mest er mig selv…) skete det lørdag den 1. juli 2017, hvor vi for første gang satte dig på en tohjulet cykel. Efter knap 10 minutter kørte du helt selv – og uden at vælte en eneste gang. Det er helt vildt hvad det har gjort for din balance at du har haft din løbecykel, som du har brugt flittigt de sidste 2 år.
Så nu skal du selv have cykel med, når vi om en uge tager i sommerhus. Det er helt vildt hvad der er sket med dig og udvikling det seneste halve år. Du overrasker hele tiden, og gør både far og jeg stolte:



Tivoli – part tous

Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Wed, June 21, 2017 09:56:53

Årets første Tivoli tur løb af stablen for et par uger siden (ja ja…..der har været nok at se til i det lille hjem), og det var en rigtig sjov og dejlig dag for både børn og barnlige sjæle.
Mormor havde inviteret børn og børnebørn på middag i Grøften og da været var dejligt, besluttede vi at den skulle have hele armen med turpas und alles. Du har aldrig haft turpas før, så det var med sommerfugle i maven og spænding i hele kroppen at vi kastede os ud i alverdens forlystelser.

Der blev hurtigt fundet nogle favoritter, men alt hvad der var muligt skulle selvfølgelig prøves og noget af det første var de klassiske veteranbiler:

Skøre tante Mette fik lige møvet sig med i vognen, men næste gang så er det mormor, der skal med ud og køre smiley

De store vikingeskibe (som de hed dengang mor slog sine folder i Tivoli) var også et kæmpe hit, og både Amanda, Julie og onkel Claus var med oppe og prøve:

Imens der blev sejlet i skibe og kørt i biler stod mor, far og mormor troligt og ventede:
Der blev også prøvet flyvere, Odin Expressen, Den Flyvende kuffert (op til flere gange!) og sporvognen. Så til sidst meldte både træthed og sulten sig, og så kunne vi nyde en dejlig middag med hele familien i Grøften, hvor vi fik lækker mad og havde nogle sjove timer sammen:

Vi glæder os allerede til næste år, og i mellemtiden tager vi nok en tur mere i Tivoli i løbet af sommerferien smiley



Børnehusets sommerfest

Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Wed, June 07, 2017 20:25:47

Så blev det juni og det betyder både fødselsdagsfejring….og børnehusets store sommerfest.
Den 1. juni var der inviteret til cirkusforestilling i Cirkus Smart med efterfølgende sommerfest for børn og voksne. Vejret var med os – bedsteforældrene var ikke helt lige så heldige. Mormor måtte gennemstå en generalprøve et par dage før i silende regn! Men vi andre kunne brede tæppet ud på græsplænen og sætte os godt til rette.

Det var en fantastisk forestilling af både vuggestue og børnehavebørn. Men interessant var naturligvis da Mælkebøttestuen skulle på scenen og vise alt hvad de havde lært med mange forskellige positioner ud i yogaens verden:


Og akrobatik…..

Det var en fantastisk forestilling og der sad MANGE stolte forældre og søskende rundt om scenen. Og når man har været i cirkus skal man selvfølgelig også have popcorn….og måske også en lille kage. Nu er det med slik, is og kager jo ikke ligefrem din hofret, så det var helt på sin plads at man selvfølgelig kunne købe popcorn. Og en lille muffins fik du også lokket ud af far:


Det var i det hele taget en rigtig god sommerfest. I havde gjort en masse ud af det, og det var dejligt at se at du er faldet så godt til i dine nye rammer og har nogle voksne omkring dig, som i dén grad tager initiativ og er engagerede i at give alle jer børn de bedste vilkår frem mod jeres skolestart.



Det små i det store

Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Sat, May 27, 2017 09:11:37

Vi har gået og ventet på lunt vejr lige siden vi kom hjem fra Tenerife før påske. Og NU…..NU har solen og varmen endelig indfundet sig, og de sidse par weekender er blevet brugt på haven og ikke mindst på at male stakit smiley Mega hårdt arbejde, men resultatet er verdensklasse. Og selv om du nok mest synes det har været lidt kedeligt med alt det arbejde, så har du alligevel gået og hygget dig, spist vandmelon og også været en tur hos mormor:

Ja, de der billeder lever deres eget liv!!! Men den kvikke læser vil nok alligevel kunne se “the cuteness overload” smiley



Fastelavn 2017

Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Wed, March 01, 2017 08:17:24

Forleden dukkede den kæreste og sødeste mus op i huset…… Måske fordi det var fastelavn, måske fordi den har tænkt sig at slå sig ned permanent hos os i The Yellow Submarine. For ærligt talt; den ser faktisk ud til at trives ret godt her:


Fastelavn var dårligt overstået før du proklamerede at du til næste år gerne vil være Motor Mille! Jeg tror vi afventer og ser hvor din interesse ligger, når vi når et år længere frem smiley



Der var engang….for 4 år siden

Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Mon, February 20, 2017 14:58:08

Der var engang…… Der er omtrent 4 år mellem de første to billeder og det sidste. Jeg fatter det ikke, Connor:


I dag står der str. 110 i det meste af dit tøj, i skoene står der str. 27, blæksprutte og savlesmække er skiftet ud med tog, busser og metroer og man skal vare sin mund, for du husker alt hvad man siger og stiller spørgsmål hvis noget ikke giver mening!
STORE SKØNNE dreng smiley



Farvel børnehave ved SSI

Livets gang i Det Gule Palæ Posted on Tue, January 31, 2017 18:40:24

Så oprandt dagen som både har været ventet og frygtet. Din sidste dag i Børneinstitutionen ved SSI smiley Vi har været meget i tvivl om hvorvidt vi skulle lade dig fortsætte i børnehaven eller om du skulle starte i ny børnehave tæt på vores hus med alle de fordele det vil give. Valget endte på en ny børnehave og i morgen skal du starte I børnehuset i Kastrup.

I dag var der så “Farvel-fest” på Pærestuen og i dagens anledning havde vi bagt boller og købt flødeboller til både Æblestuen og Pærestuen og alle de voksne. Og Pernille kunne fortælle at du har haft den bedste dag med alle dine venner, som har lavet tegninger til dig. De voksne havde også lavet en bog til dig med billeder fra dine år i børnehaven:


Det var faktisk lidt svært at hente dig i dag. Mor blev helt rørt da vi skulle sige farvel til alle de voksne dernede. Og det er ikke engang mor, der skal starte i ny børnehave i morgen….

Vi håber du bliver rigtig glad for det nye sted, og vi ved at de glæder sig til at få en skøn, sød og dejlig dreng ned til dem. I morgen bliver en meget spændende og stor dag. Men vi er helt sikre på at du nok skal klare det hele i stiv arm.



« Previous