Connor's Corner

Grin og smil er der mange af…

Så rundede du din to måneders fødselsdag i denne uge, og sundhedsplejerske Anette var fordi i tirsdags og kigge til dig. Hun var meget tilfreds med din udvikling og kunne afgøre mors og fars væddemål om, hvor meget du havde taget på siden sidste besøg den 16. juli. Mor vandt – naturligvis! Anette kunne nemlig afsløre at du nu vejer 4700 gr. og måler 59 cm. Der er altså sket en masse siden sidste besøg, og du følger din kurve helt perfekt.

Du har også taget endnu et tigerspring, nr. 2, og det har blandt andet betydet, at du nu synes det er sjovt at ligge på aktivitetstæppet og kigge på legetøjet. Du er også begyndt at gribe ud efter det og slå til det, og du kommer med en masse dejlige store smil og laver spytbobler og gurgler.

Mormor var forbi i sidste uge da hun kom hjem fra ferie, og gensynsglæden var stor:
Du undrer dig måske over, hvorfor der er så stor forskel på dig og mormor, men det er fordi mormor rejser til de varme lande heeeele tiden

De seneste uger har været meget varme, men til trods for 30 grader på de varmeste dage har du stadigvæk kun ville sove, når du har været helt svøbt i din dyne:

Ellers er de sidste uger gået med at få styr på hverdagen efter far er startet på arbejde igen. Mor synes nogle gange det er liiiidt hårdt at være alene om at underholde dig, men noget tyder på, at det vist går meget godt:

Der er sket en stor udvikling med dig de sidste par uger. Du er meget mere vågen nu og fokuseret, du er ved at opdage dine hænder, du laver sjove lyde og du kan nu se længere end du har kunne siden du blev født. Med andre ord; du har taget dit første tigerspring
Det sker som regel omkring 5 ugers alderen. Og de ændringer far og jeg har observeret hos dig, passer fint til at vi officielt nu kan kalde dig for en lille “tigerspringer”… Det næste spring indfinder sig omkring 8 ugers alderen, men jeg synes allerede du gør ting som peger på, at du allerede er ved at være der.

Det har betydet at din søvn har været lidt mere ustabil de seneste dage, og du spiser også mere end du ellers har gjort. Du vil meget gerne ligge ved mors bryst HELE tiden, så mor er ved at være liiiiidt træt, fordi hun sidder længe oppe om natten for at amme dig. Vi satser på du finder tilbage til at tage et eller to gode lange stræk igen snart, så vi kan få sovet lidt

Men tigerspringet er ikke den eneste store ting, der er sket. I går mødtes mødregruppen for første gang her hos os. 5 dejlige unger var samlet med deres mødre, den 6. kommer med næste gang.
Jeg syntes det var dejligt at mødes med nogle ligesindede, som kunne berette om de samme frustrationer, glæder, bekymringer og sove historier man går og oplever, når man har fået en lille guldklump som dig. Jeg tror, det bliver et hyggeligt forum at være i, og når du bliver et par uger ældre vil du også få glæde af de andre børn. Du viste allerede i går at du bare er den sejeste unge! Du var helt rolig de timer vi havde besøg, og da der skulle tages billeder lå du lige så stille og roligt i modsætning til de små piger, der straks blev småsure

Der er i alt 6 børn i gruppen, 3 drenge og 3 piger:

Fra venstre mod højre: Aksel, Laura, Gaia, dig og Sophia.

Umiddelbart lod det til at du havde et godt øje til Gaia

Ja, 6 uger er overstået og far skal på arbejde igen…
Og jeg kommer til at savne at være sammen med dig!
Du er nu rigtig begyndt at fokusere og kikke efter ting!
Og efterhånden ligner du nu også en rigtig baby:
armene overhovedet, rigtig overgivende. Sådan har du ikke kunnet lide at ligge før.

Og i dag har du, for første gang (!!!), siddet i en bæresele:
og selvom du ikke griner, så kunne du godt lide at sidde i den! Det gør tingene meget nemmere at slæbe dig rundt i den.
(Og når du så snart selv kan holde hovedet lidt selv, så kan du også se ud over kanten! )

Men husk nu at opføre dig ordentlig når mor skal være alene med dig hele dagen!

I dag fylder du 6 uger….som tiden egentlig flyver afsted! Synes ikke det er mange dage siden vi kom hjem med dig fra hospitalet, og nu har du allerede været til din første lægeundersøgelse (som du selvfølgelig bestod med U/G, kryds og slange), og du er sørme også startet hos en zoneterapeut, så du kan få hjælp til at fordøje modermælken bedre. Vi synes allerede det har hjulpet lidt, men du tager stadig nogle ture og kører os helt ud i hjørnerne, når du ikke rigtigt vil sove.

På mandag skal far igen starte på arbejdet, og så skal du og jeg til at finde os tilrette i hinandens selskab. Det har været skønt at kunne have 6 uger sammen herhjemme – ikke mindst for far og dig. Er sikker på han kommer til at savne dig rigtig meget, når han nu skal i gang igen.

Der er sket en masse med dig de sidste par uger! Du er blevet rigtig dygtig til at holde dit hoved og du er begyndt at kigge dig rigtigt omkring og fokusere på farver og lys. Du pludrer også lidt, og en gang imellem giver du os de mest fantastiske “skæve” smil, så man fuldstændig smelter

Der trænes med at holde hovedet løftet….

…og et af de omtalte skæve smil

Det kræver altså sin baby at være så omsværmet! I løbet af de sidste knap 4 uger har der været en masse dejlige mennesker og besøge os. Forleden var det tante Tina der kom for at se dig for første gang, og det var vist kærlighed ved første blik:

Far er så heldig (og mor også) at han stadig har lidt over to ugers ferie endnu, og der bliver hygget igennem hjemme på matriklen:

Med alle de gæster, der har været på besøg, kan man godt blive en lille smule træt, og så er det jo godt, at man har nogen at sove lur sammen med:

Godnat og sov godt!

Forleden fyldte du 3 uger….som tiden går med sådan en lille fyr som dig. Fars barselsorlov sluttede i sidste uge, og nu er han så startet på sin 4 ugers sommerferie Jeg er ret sikker på, at far synes det er rigtigt dejligt at have så meget tid sammen med dig og det ser bestemt også ud til at I hygger jer fint i hinandens selskab:

Hygge hos far efter frokosten…

….og så liiiiige en lille lur ved mor…

Og så lige en tur på fars skød og strække ben….

Og når der rigtigt skal hygges igennem, så er det bedste i hele verden at komme ind og ligge sammen med far søndag morgen, når man lige har spist og fået ren ble:
Jow jow, to gange hr. Daugaard forstår da nok at hygge sig sammen

I dag fik du dit aller første bad – 13 dage gammel. Vi har gået og ventet på at din navle skulle falde af, og det gjorde den så her forleden…

Vi var meget spændte på, hvad du ville sige til at komme i vand, men du tog det i stiv arm og sagde stort set ikke en lyd. Til gengæld så det ud som om du nød det:

Lidt bestemt i ansigtsudtrykket, men mon ikke du bare skulle være sikker på, at far ikke tabte dig….
“Yeeeaaaahhhhh…….det her badehalløj er slet ikke så tosset”….
“Her kunne jeg sagtens ligge og flyde resten af dagen….”

Tak til tante Mie og onkel Niels for lån af badestativ, så mor og far ikke får hold i ryggen, når vi har “store badedag” de næste mange gange!

I går kunne du fejre 1 uges fødseldag og i den forbindelse besluttede du dig for at smide resten af navlestrengen. Så hun har du en fin rund navle.

Du har også haft masser af gæster den sidste uge. Du er en meget populær fyr, og alle vil gerne se dig, nusse om dig og nulre dig. Mor og far kan sagtens forstå det, for du er simpelthen verdens lækreste baby

I dag, lørdag, skal du til din første fest – og det endda et guldbryllup. Så vi skal til at gøre dig klar til den helt store charmeoffensiv.

Kære Connor

Så kom du endelig til verden! Fredag den 22. juni 2012 kl. 17.07 kom du ud efter en lang og hård fødsel.
Alt gik heldigvis som det skulle og du klarede det hele i fin stil. Men din mor var vist en anelse mere medtaget end dig. Det var nu nok mest fordi forløbet op til selve fødslen gik i gang var meget lang:

Jeg begyndte at få veers sent onsdag aften, men fik heldigvis et par timers søvn natten mellem onsdag og torsdag. Torsdag morgen kl. 4.30 vågnede jeg så og kunne mærke, at det ikke bare var små veer længere, men at de reelt var taget til. Dér begyndte så en lang ve-marathon, som skulle vise sig at komme til at vare i godt 37 timer! Hele torsdagen gik med at puste og stønne og intervallet mellem veerne lå på mellem 8 og 5 minutter. Jeg ringede til Hvidovre hospital nogle gange og snakkede med dem om det, men far og jeg blev enige om at blive herhjemme, for jeg ville alligevel nok blive sendt hjem, hvis vi tog derud, fordi fødslen ikke var nået til den aktive fase. Far hentede aftensmad om torsdagen og mellem veer fik jeg spist noget mad. Men det var langt fra særlig morsomt…

Da fredag morgen endelig gryede blev vi enige om at ringe til hospitalet igen. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt fostervandet var gået i løbet af natten, og heldigvis syntes de, at jeg skulle komme ind til en undersøgelse. Vi kom derud ca. 8.15 fredag morgen, men måtte så vente i halvanden time, før vi blev kaldt ind til undersøgelse. Dér var mor bestemt ikke glad!
Efter jeg var blevet undersøgt kunne de fortælle mig, at jeg var 4 cm åben, og det var lige præcis nok til at man siger, at fødslen så er i gang. Dernæst blev vi enige om at jeg skulle have en epiduralblokade, så jeg kunne få lidt fred og samle lidt kræfter til resten af fødslen.
Vi blev hentet over på fødegangen af jordmoderstuderende Signe, som tog sig rigtig godt af både far og jeg, og så kom jordmoder Lone og hilste på og fortalte om forløbet de kommende timer. De var utrolig søde og vi følte os i meget trygge og kompetente hænder.

Da kl. nærmede sig 14 kom der en læge og lage min epidural, og SÅ begyndte det endelig at blive nogenlunde rart at være mig igen. Jeg kunne ikke mærke de veer, der stadig kom og tog til, og jeg nåede at få lidt at spise og drikke og fik også sendt en lille hilsen til tante Mie, som ventede spændt på nyt omkring det hele.
Efter en times tid skete der så det, at din puls begyndte at dykke flere gange, og jeg begyndte at mærke smerter igen i maven. Derfor tog Lone og Signe lige et kig på mig og de kunne konstatere, at jeg på ganske få timer havde udvidet mig fra 4 cm til 10 cm, og SÅ gik det hele pludselig stærkt! Nu skulle jeg til at presse, og på lidt over en halv time var du ude og du blev lagt op på min mave.

Jeg tror jeg med sikkerhed kan sige for både mig og fars vedkommende at det var det mest fantastiske øjeblik, da vi så dig for allerførste gang og kunne se, at du var helt perfekt og fin og havde det godt. Far fik taget nogle gode billeder og dokumenteret din indtræden på verdensscenen:

Helt spritny – “hej smukke lille mand”

3112 gram og 52 cm lang. En rigtig fin og lækker dreng.

Far holder dig i sine arme for første gang. Kan man ane stoltheden???
Da jordmoderen bagefter var færdig med at undersøge dig og gøre mig helt færdig, kunne vi se frem til at komme over på Patienthotellet, hvor vi skulle være de næste 3 døgn. Der havde vi hjælp fra en masse søde og dygtige sygeplejersker, som kunne hjælpe mig med at få amningen i gang til dig og i det hele taget fortælle os om de kommende uger og hvad vi kunne forvente af forskellige ting.

Vi fik også besøg af en masse mennesker, blandt andet dine storesøstre, som havde glædet sig uendelig meget til at se dig:

Og tante Laila kunne heller ikke vente med at komme ud og se sin kommende gudsøn:

Nu har vi så været hjemme i nogle dage, og vi forsøger at finde ud af hvilken rytme du har og lære dig at kende. Én ting er i hvert fald sikkert: Far og jeg er fuldstændigt forelskede i dig og vi synes du er verdens mest dejlige, skønne, lækre og søde baby.

VELKOMMEN til verden Connor Christian Daugaard. Du var ventet med længsel

Endnu et projekt fik ben at gå på i weekenden. Når jeg ligger og ikke kan sove om natten eller tidligt om morgenen, så får tankerne frit løb, og en af de ting, jeg blandt andet har spekuleret på er, om det ikke ville være en god ide at male det puslebord, som vi har fået af tante Laila og onkel David. Og de der kender mig ved, at når der først er sået en tanke, så er der ikke langt til handling. Så efter at have overtalt far til at det ville være en rigtig god ide, gik jeg i gang med det lille projekt:

Jeg havde dog ikke lige tænkt på, at det var lidt for besværligt med maven at nå helt ned til gulvet, så far måtte træde hjælpende til:

Maven skulle selvfølgelig også dokumenteres her i weekenden, for det varer jo altså ikke ret længe, før den (forhåbentlig) forsvinder med lynets hast, når du først er født.

Du og jeg, uge 40(!) 39+0, den 17. juni 2012.

Er ved at være godt spændt på den kommende fødsel og se dig for første gang

De sidste forberedelser er ved at være på plads nu. Så nu kan du bare komme.

Her i weekenden fik vi sat din nye seng op (så kunne far få brugt sit værktøj igen og jeg kommer i tanke om at jeg snart skal til at få købt din værktøjskasse! ):

Op kom den og har indtaget sin plads i soveværelset:

Og læg mærke til at søsters fine uro er også kommet op. (Ja, du kan nok ikke se den de første par måneder, men den skal da være der! ) Og der er ikke kommet sengetøj på endnu; madrassen skal lige ligge i 72 timer før den er helt færdig med at udvide sig…

Meeeen det kommer meget snart.

Så mangler vi bare at pakke tasken… Den taske vi skal have med til hospitalet. Dog har du ikke givet tegn til at du gerne vil ud endnu, så mon ikke der går lidt mere tid endnu.

3 uger til termin!

Jeg har nu gået hjemme de første 3 uger, og jeg må tilstå, at nogle dage har været ganske lange… Jeg er fortsat udfordret af bækkenløsning, så det er lidt begrænset, hvor meget jeg kan rende rundt og hvor meget jeg kan overkomme, desværre.

Vi var hos jordmoder sidste uge, og hun vurderede dig til at veje ca. 2850 gr. nu og at du ligger med hovedet nedad – dyyyyygtig dreng

Foredrag omkring selve fødslen nåede vi skam også i sidste uge. Det var ikke noget revolutionerende. Jeg har kun ét ønske: Please lad være med at ødelægge mig helt, når du kommer ud!!
Maven er stor nu, og den er i vejen for stort set alting. Den er også sunket lidt, men de kloge siger at det er helt normalt, og at det er tegn på, at du er ved at have lagt dig godt tilrette. I det hele taget er det ved at være rigtig spændende, for du kan i princippet ankomme når som helst nu.

Du og jeg, 38. uge (37+0), den 3. juni 2012.

Jeg tror du kommer til at blive verdens mest forkælede baby….men afgjort på den gode måde!

Ikke bare får du nogle forældre som glæder sig helt vildt til at tage
imod dig og passe på dig. Men du får også to søstre, som allerede
forkæler dig med alverdens skønne og dejlige ting, som du vil elske

I går ankom en pakke, som storesøster Amanda har bestilt til dig. Den er
nøje udvalgt blandt mange fine uroer og den skal selvfølgelig op og
hænge over din seng:Den er bare super duper sej. Tusind tak Amanda I søndags fejrede vi så Emmas fødselsdag, og ikke nok med at Emma selvfølgelig skulle have fødselsdagsgaver….næ, hun havde skam også en gave til dig:Et par super smarte bukser til når du er vokset lidt. Du bliver den sejeste baby i København. Det skal dine søstre nok sørge for. Tak for gaven, søde Emma

Så kom dagen, hvor jeg endelig kan gå fra på barsel og forhåbentlig få ca. 6 uger herhjemme, hvor jeg kan sove, slappe af, og få styr på de ting, som vi endnu mangler at få på plads.
Det er en dag, som jeg selvfølgelig har set frem til længe, men som jeg også har “frygtet” en lille smule. For jeg har jo ingen ide om, hvad der venter mig de kommende uger – og jo slet ikke, hvad der venter, når du først kommer til verden!

Jeg glæder mig selvfølgelig til det hele, men det kræver altså lidt tilvænning pludselig at have så meget tid til sig selv. Det er jo ikke som hvis man gik hjemme og havde ferie. Jeg er blevet temmelig besværet efterhånden og fordi jeg også har fået bækkenløsning, så er der grænser for, hvor meget jeg overhovedet kan fysisk. Kunne godt have ønsket mig at have været foruden den problematik.

Nuvel….jeg skal ikke løbe ture i forårsvejret eller gå lange ture nede på stranden. Det bliver nok noget mere stille og roligt så som hygge med veninderne, læsning på langs og en masse serier, der skal pløjes igennem på dvd’en. Har heldigvis en skøn kollega, der har været så venlig at sørge for at jeg allerede har noget at gå i gang med fra på mandag – thank god!

Sidste dag på job i denne omgang, 11. maj 2012. Det bliver nok meget godt ikke at skulle knokle så meget de kommende uger med den vægt, der er kommet på nu

Nedtællingen til barselsorloven er for alvor gået i gang nu. 4 arbejdsdage tilbage! På fredag den 11. maj, faktisk på din storesøsters fødselsdag, har jeg min sidste arbejdsdag i meget meget lang tid. Det er både en lettelse og en underlig fornemmelse på én og samme tid. De næste mange måneder er der ingen, der forventer noget af mig af arbejdsmæssig karakter. Ingen deadlines jeg skal overholde, ingen opgaver der skal løses, ingen møder der kræver min deltagelse. Jeg har for første gang i mit liv måneder foran mig, som jeg ikke har den fjerneste ide om, hvordan vil blive eller hvordan jeg vil have det med at gå hjemme

Jeg indrømmer gerne, at jeg glæder mig til at gå fra nu. Maven er tung, og jeg kan godt mærke, at kroppen er blevet væsentlig mere besværet end for bare ganske få uger siden. Jeg sover ikke helt så godt om natten længere og jeg bliver også hurtig træt og har ikke det store overskud længere… Så det er nok ganske fint, at jeg om få dage kan trækket stikket ud til den “professionelle” del af mit liv, og begyndes at koncentrere mig om de ting, der står foran mig/os. Bare tænk sig al den kvalitetstid vi to skal have sammen de kommende uger:
1. sove længe
2. sove lur midt på dagen
3. nyde foråret på café
4. hygge med de øvrige hjemmegående veninder, der barsler

Reden til dig er stort set bygget, men der er alligevel småting der mangler, som far og jeg skal få styr på her den sidste tid. Men ellers skal ugerne bruges på afslapning og søvn!

Maven vokser hurtigt nu, og vægten stiger da også stødt:

Sådan ser det ud her i 34. uge (7/5 2012, 33+1)

Nu er du kommet over de 1200 gram, som din far vejede da han blev født! Og du sparker rigtig lystigt inde i mors mave.

Men vi må snart lære dig at lave armhævninger… Du ligger og tynger dit mors bækken, så der måske snart er en reel bækkenløsning på vej… Det er et led i graviditeten, at der skal udvides til den tid hvor du skal ud. Men nogle gange bliver leddene “bløde” for tidligt i forhold til hvornår man skal føde, og så har man balladen. Du ligger for tiden med hovedet nedad i venstre side af mors bækken og så buer din ryg opad mod højre side. Måske bliver du liggende sådan resten af tiden, det ved vi ikke, men jo større du bliver, jo tungere bliver du, og jo større bliver presset på mors bækken

Så nu har lægen kigget på mor i dag og lyttet til dit hjerte, og mens du har det helt fint, der hvor du er, er mor blevet meget besværet i løbet af den sidste uge, og for at det ikke skal udvikle sig alt for alvorligt, ville vi lige høre, hvad lægen havde at sige. Der er 4 uger indtil mor går på barsel. Måske kan hun arbejde fuldt ud eller måske må hun lave aftale om at arbejde lidt mindre hver dag, fremfor at blive sygemeldt. Vi håber på det bedste og tager en dag ad gangen. Det er noget mor alligevel skal øve sig på at gøre. Hun kan godt lide at have tjek på det hele, men i sådan en situation bliver selv mor nødt til at erkende, at der er nogle ting, man ikke selv bestemmer eller kan kontrollere og planlægge sig ud af… Pyyyhhh….tror far får sin sag for her….

(Og skulle det gå helt galt, må far punge ud til endnu en SPA-tur til mor… )

3. trimester er du og jeg nu nået til, og jeg skal love for at maven også er begyndt at indikere, at der ikke er nær så lang tid tilbage som der har været! Du vejer efter sigende ca. 1.200 gram nu og er stort set færdigudviklet. Nu skal du bare vokse og blive stærk. Jeg mærker dig tydeligt hver dag. En meget underlig fornemmelse. Som tante Laila så “fint” sagde det for noget tid siden: “Ja, man er faktisk bare en host”… En lidt creapy tanke, men også en meget speciel og overvældende følelse at mærke et barn i sin mave. Jeg glæder mig over det hver gang jeg mærker liv, og kan godt tage mig selv i at blive bekymret for dig, hvis du har været stille for længe.

Påsken er snart over os og for første gang nogensinde holder far og jeg LANG påskeferie. Det er tiltrængt, og jeg må også erkende, at jeg godt kan mærke, at jeg er blevet en lille smule mere besværet på det seneste. Jeg har det stadig godt, men jeg sover ikke helt så godt om natten mere og er ofte oppe flere gange, fordi du presser på min blære Men alle de ting tager jeg/vi med, for vi ved, at der venter os noget helt unikt og fantastisk, når du kommer ud til os.

Der er efterhånden gået nogle uger siden vi sidst fik lagt et billede ind af maven, så her kommer der dokumentation på vokseværket, og så kan man jo selv sammenligne:

Sådan ser maven ud den 31/3 2012, 28. uge (27+6)

Så har du også været ude og flyve! Hele vejen til Paris.

(Du har dog været ude at rejse før, til Berlin, men der var du meget, meget lille og jeg tror ikke du ænsede noget som helst!)

På denne rejse lå du vist meget trygt i din mors mave, der var ingen reaktioner på flyveriet, men den franske mad var du rigtig glad for! Der var gang i dig hver gang der kom noget ned til dig!

(Ja, du fik dog ikke noget tatar, vin eller mug-ost! Det må vi se om du kan lide når du bliver lidt større.)

Men shoppe det skulle vi og se hvad vi “kom” til at købe til dig:

Og vi glæder os til du kommer, så du kan få det på! Du bliver SÅÅÅÅÅÅÅ nuttet!

Normalt er det jo mor og alle andre hunkønsvæsener der køber tøj til børnene.

Men nu vil din far også være med!!! Og give det rigtige præg!

Hmm, jeg tror nu ikke at din mor bliver særlig stolt af det, men så kan du altid få den på når mor ikke er hjemme eller når vi tager på mandetur med barnevognen!

Her er den i hvert fald:

(Og mor: den ER købt og betalt! )